Afgørelse om påbud om fjernelse af hegn og hæk inden for åbeskyttelseslinje

Sagen omhandler Kerteminde Kommunes påbud til en ejer af en ejendom om at fjerne et hegn og en hæk. Ejendommen er beliggende inden for åbeskyttelseslinjen omkring Geels Å, og kommunen vurderede, at etableringen af hegnet og hækken var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1. Kommunen varslede påbuddet og informerede om muligheden for at søge lovliggørende dispensation, hvilket ejeren ikke gjorde.

Ejeren påklagede kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet (senere overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet). Klageren anførte, at hækken var plantet som erstatning for en gammel hæk, der var beskadiget efter en brand, og at hegnet var opsat som støtte for den nye hæk. Klageren gjorde gældende, at etableringen af hækken var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 2 vedrørende beplantning i eksisterende haver.

Kommunens bemærkninger

Kerteminde Kommune fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at hegnet og hækken var placeret i skel og derfor ikke indgik som en del af havearealet. Kommunen fremsendte fotos af ejendommen, der viste den tidligere beplantning, og henviste til en tidligere afgørelse fra Naturklagenævnet vedrørende beplantning og terrænregulering ved Geels Å.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede sagen i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 78, da klagen vedrørte et fortolkningsspørgsmål om lovligheden af foranstaltningen uden dispensation. Nævnet skulle vurdere, om etableringen af hegn og hæk var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1.

Vurdering af hækken

Nævnet vurderede, at arealet, hvor hækken var plantet, måtte betegnes som en del af ejendommens haveareal. Dette skyldtes, at luftfotos fra skæringstidspunktet i 1972 viste, at der var bygninger på ejendommen, og at arealet omkring bygningerne fremstod kultiveret og vedligeholdt. Nævnet lagde vægt på, at Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 2, nr. 2 undtager beplantning i eksisterende haver fra forbuddet. Nævnet henviste også til den nye definition af havebegrebet i Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse § 8 a, stk. 1 og § 15 a, stk. 4, som understøtter denne fortolkning. Det forhold, at hækken var plantet langs skel, blev ikke anset for afgørende.

Vurdering af hegnet

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at opsætningen af hegnet i form af rionet ikke var omfattet af forbuddet i . Nævnet lagde vægt på, at hegnet efter sin beskaffenhed ikke kunne anses som bebyggelse eller lignende. Nævnet bemærkede desuden, at rionettet var en midlertidig konstruktion, der skulle støtte hækken i etableringsfasen, og at ejeren var indstillet på at fjerne det, når hækken var etableret.