Afslag på dispensation til renovering og udvidelse af sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen

Sagen omhandler Kystdirektoratets afslag på en ansøgning om dispensation til renovering og udvidelse af et eksisterende sommerhus på en ejendom i Kalundborg Kommune. Ejendommen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, cirka 70 meter fra kysten, og var også omfattet af den tidligere strandbeskyttelseslinje. Det eksisterende sommerhus er på 58 m² med et tilhørende garage/udhus på 20 m².

Ansøgningens indhold og Kystdirektoratets afgørelse

Ansøgningen vedrørte en omfattende renovering og udvidelse af sommerhuset, hvor det nuværende garage/udhus skulle inddrages i boligarealet. Det nye sommerhus ville få et samlet areal på 168 m², hvilket indebar en udvidelse på cirka 85 m². Desuden ønskedes en overdækket carport på 20 m². Tagrygshøjden skulle hæves fra 3,95 meter til 5,33 meter, og der skulle isættes større glaspartier og vinduer i taget. Kystdirektoratet meddelte afslag på denne del af ansøgningen den 21. juli 2016, idet de vurderede, at den omfattende renovering skulle behandles som en genopførelse, der kræver dispensation. Direktoratet fandt ikke, at der var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en fravigelse fra den restriktive praksis for strandbeskyttelseslinjen, som administreres i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1.

Kystdirektoratet meddelte dog dispensation til renovering af et eksisterende garage/bådhus (bygning 2), hvilket ikke blev påklaget. Direktoratet har efterfølgende oplyst, at renoveringen ikke ville medføre beskadigelse eller ødelæggelse af plantearter eller yngle- og rasteområder for bilag IV-arter, og ejendommen ligger cirka 2 km fra det nærmeste Natura 2000-område.

Klagerens anbringender

Ejendommens ejer påklagede Kystdirektoratets afslag til Natur- og Miljøklagenævnet (nu Miljø- og Fødevareklagenævnet i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6). Klager anførte, at huset ligger på en stor grund (ca. 1 ha) med stor afstand til strand og naboer, og at en udbygning ville være stort set usynlig på grund af en bræmme af fyrretræer. Klager fremhævede desuden, at andre ejendomme i området har lignende huse, og at udvidelsen ville falde naturligt ind i området og give et mere anvendeligt og miljøvenligt hus.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse af 21. juli 2016 om afslag på ansøgning om dispensation til renovering og udvidelse af det eksisterende sommerhus. Afgørelsen blev truffet efter Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1.

Nævnets begrundelse

Nævnet fandt ikke, at der i den konkrete sag var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en fravigelse fra den restriktive praksis for strandbeskyttelseslinjen. Nævnet lagde vægt på den præcedensvirkning, en dispensation ville kunne medføre. Klagerens anbringender om husets placering, usynlighed og tilsvarende huse i området kunne ikke føre til et andet resultat.

Vedrørende den manglende vurdering af Natura 2000-områder og bilag IV-arter i Kystdirektoratets oprindelige afgørelse, bemærkede nævnet, at Kystdirektoratet efterfølgende havde foretaget en sådan vurdering. Da ejendommen ligger cirka 2 km fra det nærmeste Natura 2000-område, fandt nævnet ikke, at den oprindelige mangel gjorde afgørelsen ugyldig, og der var ikke grundlag for at tilsidesætte Kystdirektoratets vurdering. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.