Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Odense Kommunes afgørelse af 29. november 2017. Afgørelsen vedrørte en tilladelse til at krydse det rørlagte vandløb Tilløb 2 og afvige fra regulativmæssige afstandskrav for de rørlagte vandløb Tilløb 2 og Midterrenden på en ejendom i Fraugde-Kærby. Tilladelsen blev givet i forbindelse med etablering af et motocrossanlæg og en gokartbane.
Klagen blev indgivet den 20. december 2017 af Borgergruppen imod et motorsportscenter i Kærby Mose, repræsenteret ved advokat. Klageren anførte, at Odense Kommune ikke tilstrækkeligt havde redegjort for projektets afstrømningsmæssige og miljømæssige konsekvenser for vandløbene.
Klageren fremhævede flere punkter:
Borgergruppen mod Motocross i Kærby Mose er en arbejdsgruppe under Birkende Borgerforening. Gruppens formål er at modsætte sig initiativer, der tilsidesætter hensyn til natur, vandløbskvalitet, fauna og som kan medføre støjforurening af Kærby Mose samt forringe bosætnings- og udviklingsmuligheder i nærliggende områder. Birkende Borgerforenings vedtægter angiver, at foreningen skal varetage beboernes interesser over for myndighederne og skabe sammenhold.
Under klagesagens behandling oplyste klageren den 24. april 2018, at Birkende Borgerforening havde 229 husstande med i alt 633 beboere. Klageren mente, at samtlige husstande var væsentligt og individuelt berørt af projektet, primært på grund af forventede støjgener. Derudover var der bekymring for blokering af dræn eller vandløbene Tilløb 2 og Midterrenden, hvilket kunne medføre oversvømmelser af omkringliggende ejendomme og marker.
Et medfølgende kort viste placeringen af foreningens medlemmers ejendomme i forhold til projektet. Specifikt blev ejendommen [ejendom1] fremhævet som væsentligt berørt, da dens have fungerer som turistattraktion, og støjforurening ville være afgørende. Sanderumgaards fødevareproduktion blev også nævnt som påvirket af krydsningerne af Midterrenden og Tilløb 2, især med hensyn til vandløbets afvanding. Klageren mente, at kommunen burde have undersøgt projektets påvirkning på vandløbets tilstand og vandføringsevne mere grundigt. Midterrenden blev anset for et vigtigt dræn for [ejendom1], og krydsningen kunne medføre risiko for høj grundvandsstand, udsivning og blokering af vandføringsevnen.
Klageren bemærkede endvidere, at klagen burde behandles sammen med andre indgivne klager, da Odense Kommune angiveligt havde opdelt projektet i enkeltdispensationer for at undgå, at Birkende Borgerforening blev klageberettiget i forhold til sagens vigtigste aspekter. Odense Kommune havde meddelt tilladelsen i medfør af Vandløbslovens § 47 og Bekendtgørelse om vandløbsregulering og – restaurering m.v. § 9 samt Bekendtgørelse om vandløbsregulering og – restaurering m.v. § 17.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen. Afgørelsen blev truffet i henhold til Vandløbslovens § 84, stk. 1 og Vandløbslovens § 84, stk. 2, som fastlægger klageberettigelse.
Ifølge Vandløbslovens § 84, stk. 1 er klageberettigede:
Nævnet bemærkede, at klagen var indbragt af en arbejdsgruppe under Birkende Borgerforening, og nævnet anså derfor Birkende Borgerforening for at være den reelle klager. Nævnet henviste til ombudsmandens praksis, der betinger en forenings klageberettigelse af, at et betydeligt antal medlemmer berøres på en måde, så de selv kunne klage, og at foreningen har til formål at varetage sådanne interesser.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Birkende Borgerforening ikke var klageberettiget i den konkrete sag. Nævnet lagde vægt på, at den angivne personkreds af medlemmer ikke blev anset for væsentligt eller individuelt berørt af tilladelsen meddelt efter vandløbsloven. Der forelå heller ikke oplysninger om, at et betydeligt antal af foreningens medlemmer i øvrigt var væsentligt, individuelt berørt.
Nævnet baserede sin vurdering på, at ingen af de oplyste medlemmer var bredejere eller ejere til støjvolden på Tilløb 2 og Midterrenden. Desuden vurderede nævnet, at projektet ikke ville have indvirkning på vandløbet, og at afvandingsforholdene for områder opstrøms krydsningen ikke ville blive forringet som følge af tilladelsen.
Nævnet lagde herudover vægt på, at varetagelse af interesser berørt af vandløbsloven ikke var en del af Birkende Borgerforenings formål ifølge foreningens vedtægter. Endelig bemærkede nævnet, at det kun kan tage stilling til forhold omfattet af vandløbsloven og derfor ikke kunne behandle klagerens anbringender om støjforurening.
Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Odense Kommunes afgørelse af 29. november 2017 om tilladelse til krydsning af det rørlagte vandløb Tilløb 2 og afvigelse fra regulativmæssige afstandskrav mellem vandløb og støj- og sikkerhedsvolde for de rørlagte vandløb Tilløb 2 og Midterrenden på [matrikel1], Fraugde-Kærby, Fraugde.
Miljøundersøgelserne af en mulig udvidelse af Østerild Testcenter udvides nu med alternative scenarier for at skåne natur og naboer, hvilket forlænger processen til 2026.
Klimatilpasning
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om Aalborg Kommunes tilladelse til vandstandshævning i Smidie Fenner, Lille Vildmose. Klagen blev indgivet af flere lodsejere, der anførte, at tilladelsen var i strid med Vandløbsloven og andre relevante bestemmelser.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.
På baggrund af nye oplysninger i forbindelse med arbejdet med miljø- og habitatskonsekvensvurderingen af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter igangsættes en supplerende høring med frist 2. marts 2025.
Aalborg Kommune meddelte tilladelse til vandstandshævning i Smidie Fenner med henvisning til Vandløbslovens § 2, Vandløbslovens § 6, Vandløbslovens § 7a, Vandløbslovens § 17 og Vandløbslovens § 48. Kommunen vurderede, at projektet ikke ville have negative konsekvenser for områdets afvandingsmæssige evne eller miljøforhold.
Slagelse Kommune traf den 15. februar 2016 afgørelse om tilladelse til et vådområdeprojekt i Tude Ådal. Projektet, der e...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Svendborg Kommunes tilladelse til udledning af overfladevand f...
Læs mere