Nedklassificering af tre vandløb på grund af primært privat formål

Sagen omhandler Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelser om at nedklassificere tre vandløb – Tangebækken, Snarup Mose Sdr. Skelgrøft og Snaruprenden – fra offentlige til private vandløb. En lodsejer klagede over afgørelserne, som blev behandlet samlet af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Kommunens begrundelse for nedklassificering

Faaborg-Midtfyn Kommune ønskede at ensarte administrationen af vandløb efter kommunalreformen og kun varetage vedligeholdelsen af vandløb med væsentlig offentlig interesse. Kommunen vurderede, at de tre vandløb primært afvander private arealer, ikke har naturværdi af offentlig interesse og ikke er målsatte. Nedklassificeringen indebærer, at vedligeholdelsespligten overgår til bredejerne.

Klagers hovedargumenter

Klageren anførte, at kommunen havde bagatelliseret betydningen af afvanding fra offentlige veje. Desuden mente klageren, at der var offentlige interesser knyttet til vandløbene, da deres vedligeholdelse var afgørende for adgangen til en offentligt tilgængelig skov. Klageren påpegede også, at kommunens afgørelser henviste til en forældet lovbekendtgørelse og manglede en specifik begrundelse for valget af netop disse vandløb.

Oplysninger om vandløbene og afvanding

Kommunen havde beregnet, at andelen af offentlige vejarealer i vandløbenes oplande var meget lille. Miljø- og Fødevareklagenævnet foretog sine egne beregninger for at vurdere, hvor stor en del af den årlige afstrømning i vandløbene der stammer fra offentlige veje.

Nævnets beregninger viste, at afstrømningen fra private arealer udgjorde mellem 96 % og 98 % af den samlede vandmængde i de tre vandløb.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelser om at nedklassificere Tangebækken, Snarup Mose Sdr. Skelgrøft og Snaruprenden.

Vurdering af offentlig interesse

Nævnet vurderede sagen ud fra Bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb § 3, som fastslår, at offentlige vandløb kan nedklassificeres, hvis de primært tjener private formål. På baggrund af egne beregninger konkluderede nævnet, at afvandingen fra offentlige veje udgjorde en meget lille del af den samlede vandføring i alle tre vandløb (under 4 %). Langt størstedelen af vandet stammede fra private arealer. Derfor fandt nævnet, at vandløbene primært tjener private formål, og at betingelserne for nedklassificering var opfyldt.

Vurdering af formelle mangler

Klageren påpegede, at kommunen havde henvist til en forældet version af vandløbsloven. Nævnet anerkendte, at dette var en retlig mangel i henhold til Forvaltningslovens § 24. Manglen blev dog anset for uvæsentlig, da hjemlen til at nedklassificere fandtes i både den gamle og den nye lov. Nævnet fandt desuden, at kommunens begrundelse for afgørelserne var tilstrækkelig, da den var baseret på en konkret vurdering af de enkelte vandløb i overensstemmelse med kommunens egne kriterier for nedklassificering.

Konklusion

Da vandløbene primært tjener private formål, stadfæstede nævnet kommunens afgørelser. Vedligeholdelsespligten overgår dermed til bredejerne, jf. Vandløbslovens § 35, stk. 1, fra en ny dato fastsat af kommunen. Nævnet bemærkede, at vandløbene fortsat skal vedligeholdes, så deres skikkelse og vandføringsevne ikke ændres, jf. Vandløbslovens § 27.