Planklagenævnets afvisning af klage over lokalplan nr. 1066, Erhvervsområde ved Søren Frichs Vej, på grund af manglende klageberettigelse

Aarhus Kommune vedtog den 6. april 2018 lokalplan nr. 1066, Erhvervsområde ved Søren Frichs Vej, med tilhørende miljørapport. Lokalplanen muliggør en udvidelse af et eksisterende kontorbyggeri, herunder et højhus i 15 etager, på et område på ca. 1,1 ha, der er udlagt til erhvervsformål.

En beboer klagede den 30. april 2018 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse.

Klagerens anbringender

Klageren anførte flere punkter i sin klage:

• Utilstrækkelige undersøgelser i forbindelse med miljøvurderingen af lokalplanen.
• Et krav om etablering af en sti fra den tidligere gældende lokalplan er ikke overholdt.
• Lokalplanen indeholder ikke en beskrivelse af en allerede eksisterende bygning i området.
• Miljøvurderingen mangler tilstrækkelige illustrationer af højhusets proportioner i forhold til de andre bygninger i området, og der ønskes en mere grundig vurdering af højhusets placering.
• Der er allerede problemer med for få parkeringspladser i området, og klageren frygter øget trafik og parkering på omkringliggende veje som følge af det forventede parkeringsbehov fra de ekstra arbejdspladser i højhuset.
• Der er ikke sikret tilstrækkelige grønne friarealer i lokalplanen til de ansatte i højhuset.

Klagerens tilknytning til området

Klagerens adresse ligger ca. 1,6 km i fugleflugtslinje fra lokalplanområdet. Området mellem klagerens bolig og lokalplanområdet er et boligområde, primært bestående af parcelhuse, samt et område udlagt til blandet bolig og erhverv. Klagerens bolig og lokalplanområdet er adskilt af Søren Frichs Vej og en række mindre veje. Valhalvej, som nævnes i klagen, ligger ved lokalplanområdet og dermed langt fra klagerens bolig.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da klageren ikke blev anset for at have den fornødne retlige interesse i sagen.

Planklagenævnets kompetence og klageberettigelse

Planklagenævnet kan behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes vedtagelse af en lokalplan, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Reglerne om klageberettigelse fremgår af Planlovens § 59. Klageberettigede er enhver med retlig interesse i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer, der opfylder specifikke krav til formål og medlemsantal.

Udtrykket "retlig interesse" tillægges forskellig betydning afhængigt af klagens indhold. I sager om planers tilvejebringelse anses en bred personkreds normalt for klageberettiget, herunder grundejere, beboere, arbejdstagere, erhvervsdrivende eller lokale foreninger med tilknytning til lokalområdet.

Når en klager ikke bor inden for lokalplanområdet, er afstanden til klagers ejendom afgørende. En konkret vurdering foretages i hver sag, hvor der tages hensyn til afstanden i forhold til planområdets størrelse, planens hovedindhold og dens betydning for nærområdet. En ideel interesse i natur og miljø er ikke tilstrækkelig, men trafikale forhold i lokalområdet kan i visse tilfælde begrunde klageberettigelse.

Nævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet fandt, at klageren ikke var berørt på en måde, der adskilte sig væsentligt fra påvirkningen for en meget bred kreds af borgere i området. Nævnet lagde vægt på:

• Afstanden til lokalplanområdet (ca. 1,6 km) sammenholdt med lokalplanområdets størrelse og omfanget af den forventede forøgede trafikale påvirkning for klageren.
• Den visuelle påvirkning for klageren ikke ville være væsentlig anderledes end for en bred kreds af borgere på grund af afstanden og den øvrige bebyggelse i området.

På baggrund heraf konkluderede Planklagenævnet, at klageren ikke havde den fornødne retlige interesse i sagen og dermed ikke var klageberettiget. Klagen blev derfor afvist. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.