Planklagenævnets afgørelse om miljøvurdering af vindmølleprojekt ved Ny Søby, Tåsinge

Svendborg Kommune traf den 30. juni 2015 afgørelse om ikke miljøvurderingspligt (screeningsafgørelse) for forslag til kommuneplantillæg nr. 2013.11 og forslag til lokalplan nr. 580. Afgørelsen vedrørte opstilling af to vindmøller med en totalhøjde på 80 meter ved Ny Søby på Tåsinge, som skulle erstatte tre eksisterende møller på 40-45 meter. To omboende klagede over denne screeningsafgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet, som pr. 1. februar 2017 overførte sagen til Planklagenævnet i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2. Klagerne anførte primært, at afgørelsen var forkert, og at der burde have været foretaget en fuld miljøvurdering. De påpegede, at kommunen havde behov for indgående konsulentundersøgelser forud for screeningen, hvilket indikerede, at en umiddelbar vurdering ikke var tilstrækkelig. Klagerne henviste desuden til Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, samt til forsigtighedsprincippet. De mente, at offentligheden var blevet holdt uden for debat om væsentlige miljøspørgsmål. Kommunen fastholdt sin vurdering baseret på konsulentrapporterne, som konkluderede, at vindmøllerne kun ville have en begrænset og lokal påvirkning på Natura 2000-områderne. Kommunen præciserede, at de udførte undersøgelser var en Natura 2000-væsentlighedsvurdering. Planklagenævnet skulle vurdere, om kommunens miljøscreening opfyldte kravene i Miljøvurderingsloven § 3, stk. 1, nr. 2 fra 2015, og om reglerne for habitat, fuglebeskyttelse og bilag IV-arter var overholdt. Sagen blev behandlet efter Miljøvurderingsloven § 57, stk. 2 fra 2017, da afgørelsen var truffet før lovens ikrafttræden. Planklagenævnet kunne alene tage stilling til retlige spørgsmål i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Rapporterne, der lå til grund for kommunens afgørelse, var en "Natura 2000-væsentlighedsvurdering" og et "Notat om undersøgelse af forekomst og adfærd af havørn på det vestlige Tåsinge", begge udarbejdet af en konsulentvirksomhed. Notatet om havørne blev udført i en periode, hvor flyveaktiviteten ikke var på sit højeste, og der var ikke kendskab til de unge havørnes flyveruter. Rapporten med væsentlighedsvurderingen konkluderede, at det ikke kunne udelukkes, at der kunne være en væsentlig negativ påvirkning af havørnens bevaringsstatus på grund af artens fåtallige og følsomme forekomst, regelmæssige færden i projektområdet og udsathed for kollisioner. Dette skyldtes især vindmøllernes placering nær et yngleområde og et yndet fødesøgningsområde. For flagermus, som er bilag IV-arter, var det konstateret, at bevoksningen omkring en nærliggende bebyggelse utvivlsomt var levested for flagermus. Dog vurderede rapporten, at der næppe var en væsentlig risiko for kollision, baseret på en besigtigelse i forbindelse med havørneundersøgelsen. Der var ikke foretaget faktiske årstidsundersøgelser af flagermus. Vindmølleprojektet grænser op til Natura 2000-område N127 (Sydfynske Øhav), som omfatter fuglebeskyttelsesområderne F71 og F72 samt habitatområde H111. F71 er udpeget for en række ynglende og trækkende fuglearter, herunder havørn, rørhøg, sangsvane, knopsvane, mørkbuget knortegås, rørdrum og mosehornugle, samt bilag IV-arter som flagermus. F72 ligger ca. 15 km fra projektområdet. Rapporten vurderede, at vindmøllerne ikke ville påvirke fuglebeskyttelsesområde F72 eller habitatområde H111 væsentligt. For rørhøg vurderedes det, at arten ikke var særlig udsat for kollisionsrisiko, da den er manøvredygtig og jager i lave højder. Vandfugle som svaner og gæs vurderedes at være mindre udsatte, da de primært færdes over vand og forekommer i stort antal, hvorfor tab af enkelte individer ikke ville have væsentlig effekt på deres bevaringsstatus.

Planklagenævnet ophævede Svendborg Kommunes screeningsafgørelse om ikke miljøvurderingspligt for forslag til kommuneplantillæg nr. 2013.11 og forslag til lokalplan nr. 580 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Dette betyder, at screeningsafgørelsen ikke længere er gældende. Nævnet konstaterede desuden, at planforslagene var ugyldige på grund af en væsentlig retlig mangel, da en miljøvurdering skal udarbejdes inden den endelige vedtagelse af planen i henhold til Miljøvurderingsloven § 6.

Vurdering af Habitat- og Fuglebeskyttelsesregler

Planklagenævnet fandt, at det på det foreliggende grundlag ikke kunne udelukkes, at planen i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kunne påvirke opnåelsen af gunstig bevaringsstatus for havørne væsentligt. Dette skyldtes, at den feltundersøgelse, der lå til grund for kommunens vurdering, ikke var udført i perioden med størst flyveaktivitet for havørne, og der manglede viden om unge havørnes flyveruter. En væsentlighedsvurdering baseret på en sådan undersøgelse var ikke i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, som er centralt i administrationen af Natura 2000-områder. Nævnet konkluderede derfor, at der skulle udarbejdes en konsekvensvurdering, der beskriver påvirkningerne på de nærliggende Natura 2000-områder i henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1.

Vurdering af Bilag IV-arter (Flagermus)

Nævnet fandt, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af påvirkningen på flagermus. Dette blev begrundet med, at det i væsentlighedsvurderingen var konstateret, at bevoksningen omkring en nærliggende bebyggelse utvivlsomt var levested for flagermus, men konklusionen om lav kollisionsrisiko var baseret på en besigtigelse uden faktiske årstidsundersøgelser, som anbefales i forvaltningsplaner for flagermus. Beskyttelsen af bilag IV-arter, herunder forbud mod forstyrrelse og ødelæggelse af yngle- eller rasteområder, fremgår af Habitatdirektivets artikel 12 og er implementeret i Naturbeskyttelsesloven § 29 a.

Krav om Obligatorisk Miljøvurdering

Da Planklagenævnet vurderede, at der skulle foretages en konsekvensvurdering efter habitatreglerne, medførte dette også et krav om en obligatorisk miljøvurdering af planforslagene i henhold til Miljøvurderingsloven § 3, stk. 1, nr. 2. Den manglende miljøvurdering udgjorde en væsentlig retlig mangel ved screeningsafgørelsen, hvilket gjorde den ugyldig.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.