Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om Trafikplan Indre Nørrebro: Ophævelse af screeningsafgørelse

Sagen omhandler en klage over Københavns Kommunes screeningsafgørelse om ikke at udarbejde en miljøvurdering for Trafikplan Indre Nørrebro. Klagen blev indgivet af en beboer i planområdet den 19. november 2015 til Natur- og Miljøklagenævnet, som pr. 1. februar 2017 overgik til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte, at trafikplanen burde have været miljøvurderet, især med fokus på den forventede påvirkning af Brohusgade i form af støj, forurening og rystegener som følge af omlægning af bustrafikken. Klageren påpegede, at Københavns Kommune allerede overskred grænseværdier for udledning af partikler og CO2 på Åboulevard, og at det derfor var uhensigtsmæssigt at lede tung trafik gennem Brohusgade, en sidegade til Åboulevard. Derudover blev der klaget over manglende lokalplanpligt, hvilket dog tidligere var afgjort som ikke-lokalplanpligtigt af Natur- og Miljøklagenævnet den 18. maj 2016.

Trafikplanens indhold og formål

Planområdet dækker Indre Nørrebro, afgrænset af Åboulevard, Nørrebrogade, Peblinge Sø og Jagtvej. Trafikplanen, der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 11. februar 2016, har som vision at forene et attraktivt og grønt kvarter med storbyens trafik. Den prioriterer bløde trafikanter, rekreativ kvalitet, adgang til offentlig transport og sikre skoleveje. Planen indebærer en nytænkning af trafikstrukturen, hvor området omdannes til én stor trafikenklave med primær adgang fra Åboulevard. Der etableres bussluser, nye vejspærringer, ændrede ensretninger og klassificering af veje som 'stilleveje' med vejledende hastigheder på 30 km/t eller 15 km/t. Specifikke tiltag inkluderer ensretning af Rantzausgade med cykelstier og omlægning af busruter, ensretning af Korsgade med modstrømscykelbaner, lukning af dele af Stengade for biltrafik, samt hastighedsdæmpende foranstaltninger på flere gader.

Kommunens vurdering og sagsbehandling

Københavns Kommune oplyste, at trafikplanen er omfattet af den tidligere gældende Miljøvurderingsloven § 3, stk. 1, nr. 3, men at der ikke var foretaget en systematisk screening efter lovens bilag 2. Kommunen vurderede, at planen ikke ville medføre en væsentlig miljøpåvirkning, primært baseret på det begrænsede geografiske område, trafik, støj og befolkningens sikkerhed. Kommunen havde ikke hørt berørte myndigheder eller offentliggjort screeningsafgørelsen, da den ikke anså det for nødvendigt. Kommunen fastholdt, at trafikplanen ville reducere gennemkørende biltrafik i boligkvarteret med 20-30% og at den samlede støj- og forureningsbelastning fra busdrift ville være neutral, selvom den flyttedes fra Rantzausgade til Brohusgade. Beslutningen om busdrift via Brohusgade blev dog senere ændret den 30. marts 2017 til en rute via Ågade og Borups Plads.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede sagen efter den tidligere gældende Miljøvurderingsloven § 16, stk. 2, da trafikplanen blev vedtaget før den nye miljøvurderingslovs ikrafttræden den 16. maj 2017. Nævnet fokuserede sin prøvelse på, om trafikplanen var omfattet af miljøvurderingsloven, og om kommunen havde overholdt lovens regler om hensynstagen til kriterierne i bilag 2 samt krav om begrundelse og offentliggørelse af afgørelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Københavns Kommunes screeningsafgørelse om ikke at udarbejde en miljøvurdering for Trafikplan Indre Nørrebro, København Nord. Nævnet fandt, at trafikplanen er en plan i miljøvurderingslovens forstand og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser, jf. Miljøvurderingsloven § 3, stk. 1, nr. 3. Dette skyldes, at planen fastsætter præcise kriterier for efterfølgende beslutninger vedrørende udformning af veje, cykelstier, bump og hævede flader.

Manglende overholdelse af miljøvurderingsloven

Nævnet konstaterede, at Københavns Kommune ikke havde overholdt Miljøvurderingsloven § 4, stk. 2 og Miljøvurderingsloven § 4, stk. 4. Kommunen havde ikke fremsendt dokumentation for, at kriterierne i bilag 2 til miljøvurderingsloven var iagttaget forud for vedtagelsen af trafikplanen. Ligeledes havde kommunen undladt at offentliggøre en screeningsafgørelse med begrundelse for, at der ikke ville blive gennemført en miljøvurdering af trafikplanen, inden den blev vedtaget. Nævnet understregede, at en kommune ikke efterfølgende i en klagesag kan foretage en vurdering af en plans miljøpåvirkning; dette skal ske i forbindelse med miljøscreeningen inden planens vedtagelse og fremgå af screeningen.

Konsekvens af afgørelsen

Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslog, at kommunens afgørelse om ikke-miljøvurderingspligt lider af en væsentlig retlig mangel og derfor er ugyldig. Sagen blev ikke hjemvist til fornyet behandling, da Københavns Kommune ikke er retligt forpligtet til at vedtage trafikplanen. Nævnet beklagede den lange sagsbehandlingstid. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.