Afgørelse om opsættende virkning vedrørende VVM-pligt for ændring af sæsonlængde og åbningstider

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage fra Gentofte Kommune over Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse af 18. maj 2017. Afgørelsen fastslog, at der ikke var VVM-pligt for ændringer i sæsonlængde og åbningstider m.m. for virksomheden [virksomhed1].

Gentofte Kommune påklagede afgørelsen den 14. juni 2017 og anmodede samtidig om, at klagen blev tillagt opsættende virkning. Begrundelsen for anmodningen var, at afgørelsen om ikke-VVM-pligt ikke var truffet i samarbejde mellem de to kommuner, og at de faglige skøn i screeningen efter klagers opfattelse var fejlagtige.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at selvom reglerne om VVM i Planloven er ophævet med ikrafttrædelsen af Miljøvurderingslov den 16. maj 2017, finder de hidtil gældende regler anvendelse for klager over afgørelser truffet før den nye lovs ikrafttræden, jf. Miljøvurderingslov § 57, stk. 7. Da Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse blev truffet den 26. april 2017, behandles sagen derfor efter den dagældende Planlov.

Anmodning om opsættende virkning

Udgangspunktet i Planloven § 58 c, stk. 1, nr. 2 er, at en klage ikke har opsættende virkning. Nævnet kan dog bestemme, at en tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, eller at et påbud ikke skal efterkommes, jf. Planloven § 60, stk. 7. Vurderingen af, om en klage bør tillægges opsættende virkning, beror primært på, om der er overvejende sandsynlighed for en væsentlig overtrædelse af loven, samt risikoen for, at udnyttelse af tilladelsen vil påvirke muligheden for fysisk lovliggørelse, hvis klager får medhold. Nævnet lægger vægt på, at der skal foreligge særlige forhold, som kan begrunde en fravigelse af lovens hovedregel, f.eks. hvis udnyttelse af afgørelsen vil medføre meget væsentlige og vanskeligt genoprettelige miljøproblemer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet meddeler afslag på Gentofte Kommunes anmodning om at tillægge klagen over Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse opsættende virkning. Afgørelsen er truffet efter Planloven § 58 c, stk. 1, nr. 2 og Planloven § 60, stk. 7.

Begrundelse for afslag

Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige forhold, der kunne begrunde en fravigelse af hovedreglen om, at en klage ikke har opsættende virkning. Nævnet lagde især vægt på, at den anmodede udvidelse af sæsonlængde og åbningstider, som klager mente ville medføre øget støjpåvirkning, er en miljøpåvirkning, der kan bringes til ophør igen, såfremt klager senere får medhold i selve klagesagen. Der var således ikke tale om vanskeligt genoprettelige miljøproblemer.

Konsekvens af afgørelsen

Afslaget betyder, at Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse står ved magt, mens Miljø- og Fødevareklagenævnet behandler spørgsmålet om afgørelsens indhold. Hvis ansøger vælger at udnytte de meddelte tilladelser, mens klagesagen verserer, bærer ansøger selv risikoen herfor. Nævnets afgørelse om opsættende virkning begrænser ikke nævnets adgang til senere at ændre eller ophæve den påklagede afgørelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.