Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om VVM-screening af garageanlæg i Herning Kommune

Sagen omhandler en klage over Herning Kommunes afgørelse af 9. juli 2015, hvor kommunen fastslog, at et planlagt underjordisk garageanlæg til en privat bolig ikke var VVM-screeningspligtigt. Klagen blev indgivet af naboerne til byggeriet, repræsenteret af en advokat, som gjorde gældende, at parkeringsanlægget var VVM-pligtigt og/eller screeningspligtigt.

Projektets omfang og kommunens vurdering

Det omstridte garageanlæg er et delvist underjordisk anlæg på ca. 250 m², designet til at rumme skønsmæssigt 8-10 biler. Herning Kommune havde den 27. august 2015 givet en principgodkendelse til opførelse af en ny villa med kælder på ejendommen. Området er ikke omfattet af en lokalplan, og administrationen baseres på byggelovens bestemmelser og Herning Kommuneplan 2009-2020, som angiver området til boliger med åben-lav karakter. Kommuneplanen fastsætter en maksimal bebyggelsesprocent på 30 % og krav om mindst to parkeringspladser pr. bolig.

Kommunen vurderede, at VVM-bekendtgørelsens bilag 2, der omhandler infrastrukturanlæg som parkeringspladser, kun finder anvendelse, når anlægget har betydning for områdets infrastruktur. Da parkeringskælderen var tilknyttet et enfamiliehus, mente kommunen, at den ikke havde en sådan betydning, og derfor var projektet hverken VVM-pligtigt eller screeningspligtigt.

Partshøringens gyldighed

Klager gjorde desuden gældende, at den foretagne partshøring var illusorisk, da kommunen allerede havde foretaget en helhedsvurdering og reelt taget stilling til alle relevante forhold i byggeansøgningen, før partshøringen fandt sted.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Herning Kommunes afgørelse om, at det underjordiske garageanlæg ikke var VVM-screeningspligtigt. Nævnet er en klageinstans for retlige spørgsmål i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4.

VVM-reglernes anvendelse

Nævnet henviste til Planlovens § 11 g, som fastslår, at enkeltanlæg, der kan påvirke miljøet væsentligt, kræver en redegørelse for miljømæssige konsekvenser (VVM-pligt). De specifikke regler findes i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet § 2, stk. 1 og Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet § 2, stk. 4, nr. 1 og Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet § 2, stk. 4, nr. 2. VVM-bekendtgørelsens bilag 1 og 2 angiver udtømmende, hvilke anlæg der er eller kan være VVM-pligtige. Bilag 1 omfatter projekter, der altid er VVM-pligtige, mens bilag 2 kræver en screening for at afgøre, om der er væsentlig miljøpåvirkning.

Nævnets vurdering af parkeringsanlægget

Natur- og Miljøklagenævnet var enig med Herning Kommune i, at det konkrete projekt – en parkeringskælder tilknyttet et enfamiliehus – ikke var omfattet af punkter i hverken bilag 1 eller bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen. Specifikt fandt nævnet, at projektet ikke faldt ind under bilag 2, punkt 11, litra a, som omhandler infrastrukturanlæg og parkeringspladser i byzone, da det ikke havde betydning for områdets infrastruktur. Derfor var projektet ikke VVM-pligtigt, og kommunen var ikke forpligtet til at VVM-screene det.

Afvisning af klagepunkt om partshøring

Vedrørende klagepunktet om partshøringen i forbindelse med byggetilladelsen, afviste Natur- og Miljøklagenævnet at realitetsbehandle dette. Nævnet fastslog, at spørgsmål om partshøring i byggesager skal afgøres efter byggelovgivningen, hvor Statsforvaltningen er den rette klagemyndighed, og ikke Natur- og Miljøklagenævnet.