Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om VVM-pligt for regulering af Grøft på Stengård

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Skive Kommunes afgørelse af 27. januar 2015, som fastslog, at et reguleringsprojekt for Grøft på Stengård ikke var VVM-pligtigt. Kommunen havde vurderet, at projektet ikke ville medføre væsentlige miljøpåvirkninger.

Sagens baggrund og vandløbets historie

Grøft på Stengård er et privat vandløb på cirka 230 meter, der starter i en skovbevokset mose, som er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Vandløbet er historisk etableret for at optimere landbrugsjorden i området.

Sagen har en lang forhistorie med uenigheder om vandløbets vedligeholdelse:

• 1981: Landvæsensnævnet fastsatte vandløbets skikkelse og vedligeholdelse.
• 1994: Sallingsund Kommune ophævede 1981-kendelsen og besluttede, at vandløbet skulle henligge i sin daværende tilstand uden uddybning eller opstemning, da det vurderedes at have mindre betydning for grundvandsstanden i sommerhusområdet.
• 2013: Skive Kommune genoptog sagen, da 1994-afgørelsen blev anset for utilstrækkelig og svær at administrere.

Reguleringsprojektets formål og indhold

Skive Kommune vurderede, at vandløbet i sin nuværende tilstand begrænsede mosens grundvandsstand, men at en yderligere uddybning ville påvirke den beskyttede mose negativt. Formålet med det nye reguleringsprojekt var at fastsætte vandløbets skikkelse og vedligeholdelse, så grundvandsstanden ikke sænkes, og mosens tilstand ikke ændres.

Projektet indebar:

• Fastsættelse af vandløbets fremtidige dimensioner baseret på opmålinger fra 2013, som viste, at bunden lå 0-30 cm højere end i 1981.
• Årlig gennemgang og beskæring af vegetation samt fjernelse af grene, buske og træer inden 1. oktober.
• Oprensning ved mere end 10 cm bundaflejringer ned til fastlagt bundkote.
• Fjernelse af en eksisterende Ø20 cm rørbro, da den udgjorde en potentiel spærring.

Kommunens VVM-screening

Skive Kommune screenede projektet i henhold til Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning bilag 2, pkt. 11 f. Kommunen konkluderede, at projektet ikke ville medføre væsentlige miljøpåvirkninger og derfor ikke var VVM-pligtigt.

Klagerens anbringender

Bredejeren påklagede kommunens afgørelse og anførte, at den var truffet på et tvivlsomt grundlag. Klageren fremhævede flere punkter fra kommunens screeningsskema:

• Rørbroen: Fjernelse af rørbroen ville medføre risiko for uheld og umuliggøre vedligeholdelse af skovarealet på den anden side af grøften.
• Afvanding: Projektet ville medføre afvanding/affugtning af bygherrernes områder i et beskyttet mose-/vådområde, hvilket udgjorde en betydelig påvirkning.
• Kystnærhedszone: Anlægget lå inden for 300 meters kystnærhedszone.
• Miljøkvalitetsnormer: Området var et beskyttet naturområde, hvor miljøkvalitetsnormerne allerede var overskredet ved tidligere udgravninger.
• Geografisk udstrækning og langtidspåvirkning: Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning var tilstrækkelig til, at området var beskyttet, og langtidspåvirkningen ville føre til yderligere afvanding af moseområdet og ændring af planteforekomsten.

Kommunens bemærkninger til klagen

Skive Kommune afviste klagerens anbringender med følgende argumenter:

• Rørbroen: Rørbroen var en potentiel spærring, og bredejer kunne ansøge om en ny, brugbar bro.
• Afvanding: Vandløbets skikkelse blev fastlagt til dens nuværende dimensioner, og der ville derfor ikke ske en yderligere afvanding af moseområdet.
• Kystnærhedszone: Placeringen i kystnærhedszonen var noteret, men ikke relevant for fastlæggelse af skikkelse og vedligeholdelsesbestemmelser.
• Miljøkvalitetsnormer: Kommunen havde ikke fundet bevis for tidligere uddybninger, der overskred normer, og punktet var ikke relevant for fastsættelse af skikkelse og vedligeholdelse.
• Geografisk udstrækning og langtidspåvirkning: Vandløbet havde samme udstrækning, da mosen blev beskyttet, og da den fremtidige skikkelse blev fastlagt efter den nuværende, ville der ikke ske yderligere afvanding.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen som et retligt spørgsmål i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, for at vurdere, om Skive Kommunes afgørelse om ikke-VVM-pligt var korrekt.

Nævnets vurdering af VVM-pligt

Nævnet bemærkede, at reguleringsprojektet for Grøft på Stengård var omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning bilag 2, pkt. 11 f, hvilket krævede en screening efter bekendtgørelsens bilag 3. En screening er en foreløbig vurdering, der skal kunne træffes hurtigt på baggrund af eksisterende oplysninger.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt efter en samlet vurdering af sagens oplysninger og klagen ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering. Nævnet lagde vægt på, at projektet var udformet således, at vandføringsevnen ikke ville ændres, da vandløbets fremtidige skikkelse blev fastsat i overensstemmelse med de faktiske dimensioner opmålt i 2013. Dette sikrede, at grundvandsstanden ikke ville sænkes, og den beskyttede moses tilstand ikke ville ændres.

Afgørelse

På baggrund heraf kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give klager medhold i, at reguleringsprojektet var VVM-pligtigt. Skive Kommunes afgørelse om ikke-VVM-pligt blev derfor opretholdt. Nævnet bemærkede desuden, at de økonomiske konsekvenser for bredejer ikke kunne medføre, at projektet blev VVM-pligtigt.