Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om VVM-pligt for regulering af Grøft på Stengård

Bredejeren påklagede kommunens afgørelse og anførte, at den var truffet på et tvivlsomt grundlag. Klageren fremhævede flere punkter fra kommunens screeningsskema:

• Rørbroen: Fjernelse af rørbroen ville medføre risiko for uheld og umuliggøre vedligeholdelse af skovarealet på den anden side af grøften.
• Afvanding: Projektet ville medføre afvanding/affugtning af bygherrernes områder i et beskyttet mose-/vådområde, hvilket udgjorde en betydelig påvirkning.
• Kystnærhedszone: Anlægget lå inden for 300 meters kystnærhedszone.
• Miljøkvalitetsnormer: Området var et beskyttet naturområde, hvor miljøkvalitetsnormerne allerede var overskredet ved tidligere udgravninger.
• Geografisk udstrækning og langtidspåvirkning: Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning var tilstrækkelig til, at området var beskyttet, og langtidspåvirkningen ville føre til yderligere afvanding af moseområdet og ændring af planteforekomsten.

Kommunens bemærkninger til klagen

Skive Kommune afviste klagerens anbringender med følgende argumenter:

• Rørbroen: Rørbroen var en potentiel spærring, og bredejer kunne ansøge om en ny, brugbar bro.
• Afvanding: Vandløbets skikkelse blev fastlagt til dens nuværende dimensioner, og der ville derfor ikke ske en yderligere afvanding af moseområdet.
• Kystnærhedszone: Placeringen i kystnærhedszonen var noteret, men ikke relevant for fastlæggelse af skikkelse og vedligeholdelsesbestemmelser.
• Miljøkvalitetsnormer: Kommunen havde ikke fundet bevis for tidligere uddybninger, der overskred normer, og punktet var ikke relevant for fastsættelse af skikkelse og vedligeholdelse.
• Geografisk udstrækning og langtidspåvirkning: Vandløbet havde samme udstrækning, da mosen blev beskyttet, og da den fremtidige skikkelse blev fastlagt efter den nuværende, ville der ikke ske yderligere afvanding.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen som et retligt spørgsmål i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, for at vurdere, om Skive Kommunes afgørelse om ikke-VVM-pligt var korrekt.

Nævnets vurdering af VVM-pligt

Nævnet bemærkede, at reguleringsprojektet for Grøft på Stengård var omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning bilag 2, pkt. 11 f, hvilket krævede en screening efter bekendtgørelsens bilag 3. En screening er en foreløbig vurdering, der skal kunne træffes hurtigt på baggrund af eksisterende oplysninger.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt efter en samlet vurdering af sagens oplysninger og klagen ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering. Nævnet lagde vægt på, at projektet var udformet således, at vandføringsevnen ikke ville ændres, da vandløbets fremtidige skikkelse blev fastsat i overensstemmelse med de faktiske dimensioner opmålt i 2013. Dette sikrede, at grundvandsstanden ikke ville sænkes, og den beskyttede moses tilstand ikke ville ændres.

Afgørelse

På baggrund heraf kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give klager medhold i, at reguleringsprojektet var VVM-pligtigt. Skive Kommunes afgørelse om ikke-VVM-pligt blev derfor opretholdt. Nævnet bemærkede desuden, at de økonomiske konsekvenser for bredejer ikke kunne medføre, at projektet blev VVM-pligtigt.

Sagens baggrund

• Projektet omfatter lukning af grøfter, etablering af tværdæmninger og vandstandsende membraner for at genskabe naturlig hydrologi i Paraplymosen.
• Paraplymosen er en del af Natura 2000-område nr. 17 og er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.
• Aalborg Kommune vurderede, at projektet ville forbedre naturtilstanden og ikke have væsentlig negativ miljøpåvirkning.