Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over Naturstyrelsens afgørelse om, at en ændring af driftstiden for en virksomhed ikke var omfattet af reglerne om VVM (Vurdering af Virkning på Miljøet).
I 2010 meddelte Miljøcenter Odense en miljøgodkendelse til en virksomhed med en maksimal produktion på 90 tons slagtekroppe pr. døgn. Godkendelsen fastsatte specifikke driftstider: hverdage mellem kl. 05.00-16.00 og lørdage mellem kl. 05.30-15.00, dog maksimalt 8 lørdage om året.
Virksomheden ansøgte den 7. juni 2012 om en midlertidig ændring af driftstiden til kl. 07.00-18.00. Miljøstyrelsen Odense vurderede, at denne ændring ikke ville medføre øget forurening og derfor ikke var godkendelsespligtig.
Miljøstyrelsens afgørelse af 25. juli 2012 blev påklaget af en miljøgruppe og en professor. Natur- og Miljøklagenævnet ophævede ved afgørelse af 1. februar 2013 Miljøstyrelsens afgørelse og hjemviste sagen til godkendelsesbehandling efter Miljøbeskyttelsesloven § 33, da ændringen af driftstiden blev anset for godkendelsespligtig.
Efter hjemvisningen modtog Naturstyrelsen den 2. maj 2013 en anmeldelse fra virksomheden vedrørende VVM-reglerne for driftsændringerne. Naturstyrelsen meddelte den 16. maj 2013, at projektet ikke var omfattet af VVM-reglerne, da det ikke blev vurderet som en ændring eller udvidelse af det eksisterende anlæg.
Den 14. oktober 2014 meddelte Miljøstyrelsen en ny miljøgodkendelse for ændring af driftstiden. Afgørelsen blev annonceret på Miljøstyrelsens hjemmeside samme dag, og det fremgik også, at Naturstyrelsen havde truffet afgørelse om, at der ikke skulle udarbejdes en VVM-redegørelse.
Miljøgruppen påklagede den 10. november 2014 miljøgodkendelsen, specifikt med et klagepunkt om manglende VVM-redegørelse. Dette klagepunkt blev udskilt til særskilt behandling.
Klageren anførte følgende:
Natur- og Miljøklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen, da den var indgivet for sent.
Nævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4.
Naturstyrelsens afgørelse af 16. maj 2013 var en såkaldt "ikke-afgørelse", hvilket betyder, at projektet ikke var omfattet af VVM-bekendtgørelsens regler. Der er ingen generel pligt til at offentliggøre sådanne afgørelser eller individuelt underrette klageberettigede parter.
Klagefristen på 4 uger skal i henhold til Planloven § 60, stk. 1, regnes fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen. Nævnets praksis for klagefrister er restriktiv.
Klageren oplyste at have modtaget Naturstyrelsens afgørelse fra Miljøstyrelsen den 17. september 2014. Dette tidspunkt blev anset som det seneste mulige tidspunkt for klagerens kendskab til afgørelsen. Klagen blev fremsendt den 10. november 2014, hvilket var efter udløbet af den fire ugers klagefrist.
Det forhold, at Miljøstyrelsen den 14. oktober 2014 meddelte klagevejledning til Naturstyrelsens afgørelse af 16. maj 2013, kunne ikke ændre resultatet. Miljøstyrelsen har ikke hjemmel til at forlænge den lovbestemte klagefrist i Planloven § 60, stk. 1, især ikke for en afgørelse truffet af en anden myndighed mere end et år tidligere. Nævnet præciserede, at Miljøstyrelsens annoncering fejlagtigt antydede en VVM-pligtig afgørelse, der skulle offentliggøres, hvorimod Naturstyrelsens afgørelse var, at projektet slet ikke var omfattet af VVM-bekendtgørelsens regler.
På baggrund af den for sene indgivelse af klagen afviste Natur- og Miljøklagenævnet at realitetsbehandle sagen.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Miljøstyrelsen Aarhus' afgørelse om, at en udvidelse af et mejeri-renseanlæg ikke var VVM-pligtig. Klagen var indsendt af Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund, der anførte, at udvidelsen krævede en VVM-vurdering og at den foreløbige habitatvurdering var mangelfuld.
Kommunerne og opstillere af vedvarende energi får nu nye muligheder for en mere enkel og dermed hurtigere miljøvurderingsproces, når de vil opstille solceller eller vindmøller på land.
På baggrund af nye oplysninger i forbindelse med arbejdet med miljø- og habitatskonsekvensvurderingen af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter igangsættes en supplerende høring med frist 2. marts 2025.
Nævnet fandt, at Miljøstyrelsen ikke i tilstrækkelig grad havde vurderet den kumulative effekt af fosforudledning til Ringkøbing Fjord, og om udledningen af salt og tungmetaller kunne påvirke Natura 2000-området. Nævnet vurderede også, at Qmm-værdien (medianminimumsvandføringen) burde verificeres.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle en klage over Næstved Kommunes indirekte afgørelse om, at ops...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at realitetsbehandle en klage over Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse om ikke...
Læs mere