Klage over VVM-screening af ansøgning om miljøgodkendelse af dambrug

Sagen omhandler en klage fra Danmarks Sportsfiskerforbund over Vejen Kommunes afgørelse af 9. januar 2014, som fastslog, at en ansøgning om miljøgodkendelse af et dambrug ikke var VVM-pligtig. Dambruget, etableret i henhold til vandløbsloven, havde ansøgt om miljøgodkendelse for et foderforbrug på 147,6 tons/år.

Klagen og dens indhold

Danmarks Sportsfiskerforbund påklagede afgørelsen den 12. februar 2014 og uddybede klagen den 12. april 2014. Forbundet anførte, at kommunen ikke i tilstrækkeligt omfang havde redegjort for, hvordan dambruget med de godkendte renseforanstaltninger (mikrosigter og plantelaguner) kunne overholde dambrugsbekendtgørelsens BAT-standardkrav for organisk stof (BI 5).

Retlige rammer for VVM-screening

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som begrænser klageadgangen til retlige spørgsmål. Det blev fastslået, at spørgsmålet om kommunens VVM-afgørelse var korrekt i henhold til Planloven og Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning var et retligt spørgsmål.

Da ansøgningen blev indgivet før 1. januar 2014, skulle sagen behandles efter de dagældende regler, specifikt bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om VVM. Dambrugsprojektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, punkt 1e, og skulle derfor screenes i henhold til kriterierne i bilag 3.

Vurdering af passageforhold og miljøpåvirkning

Nævnet bemærkede, at spørgsmålet om vandindvindingsmetoden og passageforholdene ved dambrugets stemmeværk ikke skulle indgå i VVM-screeningen af miljøgodkendelsen. Dette skyldes, at ændringer eller nedlæggelse af opstemningsanlæg reguleres af Vandløbsloven § 37 eller Vandløbsloven § 48 og ikke er en forudsætning for det anmeldte projekt.

Natur- og Miljøklagenævnet havde samtidig truffet afgørelse i en parallel klagesag (NMK-10-00762) vedrørende dambrugets miljøgodkendelse. I denne sag fremgik det, at den teoretiske udledning af organisk stof (BI 5) markant overskred de tilladte udledninger i henhold til BAT-standardkravene. Da der ikke forelå oplysninger, der kunne sandsynliggøre, at dambrugets faktiske udledninger kunne overholde kravene, fandt nævnet, at der ikke kunne meddeles en samlet miljøgodkendelse uden yderligere vilkår til sikring af overholdelse af BAT-standardkravene, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 33 og Miljøbeskyttelsesloven § 39.

Sammenhæng mellem sagerne

Da dambrugets miljøpåvirkning i VVM-screeningen var vurderet ud fra en forudsætning om overholdelse af BAT-standardkravene, og denne forudsætning ikke var opfyldt, fandt Natur- og Miljøklagenævnet, at Vejen Kommunes afgørelse om ikke-VVM-pligt også skulle ophæves og hjemvises til fornyet behandling.

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede Vejen Kommunes afgørelse af 9. januar 2014 om VVM-screening af ansøgning om miljøgodkendelse af dambruget og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.

Begrundelse for afgørelsen

Afgørelsen blev truffet på baggrund af, at dambrugets miljøpåvirkning i VVM-screeningen var vurderet ud fra en forudsætning om, at dambrugsbekendtgørelsens BAT-standardkrav for udledning af organisk stof (BI 5) ville blive overholdt. Det var imidlertid i en parallel sag om miljøgodkendelsen (NMK-10-00762) konstateret, at den teoretiske udledning markant overskred disse krav, og at kommunen ikke havde fastsat vilkår, der sikrede overholdelse, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 33 og Miljøbeskyttelsesloven § 39.

Da grundlaget for VVM-screeningen – nemlig overholdelse af BAT-kravene – ikke var til stede, fandt nævnet, at kommunens afgørelse om ikke-VVM-pligt var forkert og skulle ophæves. Sagen blev derfor hjemvist til kommunen for en fornyet vurdering, der tager højde for de faktiske udledningsforhold.