Planklagenævnets afvisning af klage over afslag på dispensation fra servitut om bevaring af bebyggelses ydre fremtræden

Ringkøbing-Skjern Kommune afviste den 15. marts 2018 en ansøgning om at fravige en tinglyst servitutbestemmelse vedrørende bevaring af bebyggelsens ydre fremtræden på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet den 12. april 2018.

Servituttens baggrund

Ejendommen [adresse2] er pålagt en tinglyst deklaration fra 17. september 1972. Denne servitut omhandler bevaring af ejendomme i Ringkøbings gamle bykerne, og kommunen er påtaleberettiget i henhold til servitutten. Servitutten er tinglyst med hjemmel i Landsbyggeloven § 43.

Kommunens afgørelse og klagers anbringender

Kommunen begrundede afslaget på den ansøgte markise med henvisning til servitutten, men afgørelsen indeholdt ingen specifik lovhjemmel. Klageren anførte i sin klage, at kommunens behandling af ansøgningen var usaglig og ukonkret.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da kommunens afgørelse ikke var truffet i henhold til planloven.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan kun behandle retlige spørgsmål, der vedrører en kommunes afgørelse truffet efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. En forudsætning for nævnets behandling er derfor, at afgørelsen er truffet med hjemmel i planloven.

Servituttens karakter og relevans for planloven

Servitutten fra 1972 er en offentligretlig servitut, da den er pålagt ejendommen af en offentlig myndighed med hjemmel i lovgivningen (Landsbyggeloven § 43). Offentligretlige servitutter er ikke omfattet af Planloven § 43, som giver kommunen hjemmel til at håndhæve privatretlige servitutter, jf. Planloven § 44.

Afvisning af klagen

Da kommunens afgørelse om ikke at fravige servitutten dermed ikke er en afgørelse efter planloven, afviste Planklagenævnet at behandle klagen. Nævnet bemærkede, at det ikke umiddelbart kunne fastslå, om indholdet af Landsbyggeloven § 43 er videreført i nyere lovgivning (f.eks. byggelovgivningen), og om der i så fald ville være klageadgang til andre kompetente klagemyndigheder.

Afgørelsens endelighed og klagegebyr

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.