Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Gentofte Kommune meddelte den 4. december 2017 dispensation fra lokalplan 148, Lokalplan for et område mellem Sigridsvej, Richelieus Allé og Gardes Allé, til en taghældning på 25°, 34° og 36° på ejendommen [adresse1]. Denne dispensation afveg fra lokalplanens krav om, at tagets vinkel med det vandrette plan skulle være mellem 40° og 50° for bygninger med synlig taghældning, som fastsat i lokalplan 148, § 7, stk. 6.
En nabo klagede den 2. januar 2018 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klageren anførte, at det ansøgte byggeri var i strid med både lokalplanens bestemmelser og almindelige forvaltningsretlige principper. Samtidig anmodede klageren om, at klagen blev tillagt opsættende virkning, idet der ifølge klageren var tale om en åbenbar tilsidesættelse af lokalplanen og forvaltningsretlige principper.
Gentofte Kommune begrundede dispensationen med, at de ansøgte taghældninger på 25°, 34° og 36° ikke ville medføre en væsentlig ændring af området som helhed. Kommunen lagde vægt på, at projektets tage var synlige og markante, og at der allerede fandtes flere ejendomme inden for lokalplanområdet med afvigende taghældninger, herunder [adresse2], [adresse3] og [adresse4], som lå i umiddelbar nærhed af den pågældende ejendom.
Planklagenævnet behandlede anmodningen om opsættende virkning i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3 og Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 3. Nævnet bemærkede, at en klage som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 1, men at nævnet kan beslutte at tillægge klagen opsættende virkning, hvis særlige grunde taler herfor. Nævnet kan også påbyde et bygge- eller anlægsarbejde standset, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 6.
Ved vurderingen af opsættende virkning lægger Planklagenævnet vægt på, om det er overvejende sandsynligt, at der foreligger en væsentlig overtrædelse af loven. Desuden indgår risikoen for, at en udnyttelse af dispensationen vil vanskeliggøre et muligt krav om fysisk lovliggørelse, hvis nævnet senere giver klager medhold. Tidspunktet for aktivitetens påbegyndelse kan også indgå i vurderingen.
Planklagenævnet fandt ikke, at der i den konkrete sag var forhold, der kunne begrunde en fravigelse af hovedreglen om, at en klage ikke har opsættende virkning. Nævnet henviste navnlig til, at klager ikke havde gjort forhold gældende, som gjorde det overvejende sandsynligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af loven. På baggrund heraf meddelte Planklagenævnet afslag på anmodningen om at tillægge klagen opsættende virkning.
Planklagenævnet understregede, at denne afgørelse om opsættende virkning blev truffet på et foreløbigt grundlag og ikke udgjorde en forhåndstilkendegivelse i forhold til nævnets endelige realitetsbehandling af klagen. Hvis ansøger vælger at udnytte dispensationen, mens klagesagen verserer, sker dette på egen risiko. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.



Allerød Kommune afslog den 9. december 2019 en ansøgning om dispensation fra lokalplan 2-307, Nyt boligområde ved Høveltsvangsvej, til opførelse af et enfamiliehus med fladt tag på ejendommen [A1], matr.nr. [M1]. Afslaget blev begrundet med, at det ansøgte stred væsentligt mod lokalplanens bestemmelser om tagudformning og orientering.
Ejendommen er omfattet af lokalplan 2-307, delområde B.1. Lokalplanens formål, jf. § 1, er at sikre, at ny bebyggelse har et godt samspil med landskab og eksisterende bebyggelse samt en ensartet karakter. Specifikke bestemmelser inkluderer:
Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Klageren henvendte sig den 18. marts 2018 til kommunen med en forespørgsel om byggetilladelse til et hus med fladt tag. Kommunen svarede den 4. juli 2018, at dispensation kunne være mulig, hvis et fladt tag kunne give lige så god mulighed for udnyttelse af solenergi, men at en ansøgning skulle være konkret og velbegrundet, og at der ikke var garanti for dispensation. Efterfølgende indsendte klageren en ansøgning om byggetilladelse den 23. september 2019 og en ansøgning om dispensation den 11. november 2019.
Kommunen begrundede afslaget med, at det ansøgte projekt med fladt tag stred mod lokalplanens § 7.8 om symmetriske heltage og § 7.4 om sydorientering af tagfladen. Kommunen vurderede, at et fladt tag ikke ville harmonere med den øvrige bebyggelse i delområdet, som er præget af 45-graders sadeltage. Selvom klageren fremsendte tilbud, der sammenlignede solcelleydelse på fladt tag og 45-graders tag, fandt kommunen, at solceller på en sydvendt tagryg stadig udnyttede solenergien bedre, og at rentabiliteten ikke var større eller ens for solceller på et fladt tag. Kommunen understregede dog, at ydelsesevnen var en sekundær begrundelse, og at den primære årsag til afslaget var overholdelse af lokalplanens æstetiske krav til taghældninger, farve- og materialevalg i forhold til områdets eksisterende arkitektur.
Klageren klagede til Planklagenævnet den 5. januar 2020 med følgende hovedanbringender:

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Gentofte Kommunes afslag på at give dispensation til opsætning af so...
Læs mere
Sagen omhandler Lyngby-Taarbæk Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til bibeholdelse af en tagterrasse på en...
Læs mere