Planklagenævnets delafgørelse om opsættende virkning vedrørende Fredericia Kommunes planstrategitillæg for udviklingsområder i kystnærhedszonen

Fredericia Kommune vedtog den 9. oktober 2017 et tillæg til planstrategi 2015 og traf afgørelse om miljøvurdering af planen. En beboer, der repræsenterer en gruppe borgere i det berørte område, indgav den 12. oktober 2017 en klage til Planklagenævnet over disse afgørelser.

Klagens indhold og anmodning om opsættende virkning

Klageren anførte, at tillægget til planstrategien er ugyldigt, og at miljøvurderingen er utilstrækkelig, da kommunen udelukkende henviste til en tidligere udarbejdet miljøvurdering. Klageren anmodede desuden om, at klagen blev tillagt opsættende virkning. Dette blev begrundet med, at kommunen angiveligt havde tilsidesat grundlæggende sagsbehandlingsregler, anvendt ophævede regler i miljøvurderingsloven, og at selve miljøvurderingen var mangelfuld.

Sagens baggrund

I forbindelse med Fredericia Kommunes forslag til kommuneplan 2017-2029 blev der udlagt nye boligarealer, hvilket medførte udarbejdelsen af en miljørapport den 5. januar 2017. Erhvervsstyrelsen meddelte den 6. juni 2017, at tre af disse områder ikke kunne udlægges under den daværende planlov. Efter ikrafttrædelsen af ændringer til planloven den 15. juni 2017 blev det dog muligt at udlægge områderne som udviklingsområder. Fredericia Kommune besluttede den 12. juni 2017 at udsende et tillæg til planstrategi 2015, der omfattede de tre områder. Den 9. oktober 2017 vedtog kommunen endeligt tillægget til planstrategi 2015, "Udviklingsområder i kystnærhedszonen", for to af områderne. I tillægget henviste kommunen til den tidligere miljørapport af 5. januar 2017.

Planklagenævnet afviste at tillægge klagen opsættende virkning. Nævnet vil senere tage stilling til de spørgsmål, der er rejst i klagen.

Anvendelse af miljøvurderingsloven

Den påklagede miljøvurdering blev udarbejdet efter miljøvurderingsloven fra 2015. Denne lov blev dog ophævet den 16. maj 2017 med ikrafttrædelsen af Miljøvurderingsloven § 57, stk. 2. Planklagenævnet antager, at den tidligere lov fortsat finder anvendelse for afgørelser truffet før den 16. maj 2017, samt for planer og programmer under tilvejebringelse før lovens ikrafttræden, jf. Miljøvurderingsloven § 57, stk. 3. Nævnet forstod dog, at tillægget til planstrategien først blev tilvejebragt efter den nye lovs ikrafttræden, og klagesagen skulle derfor behandles efter Miljøvurderingsloven. Afgørelser efter miljøvurderingsloven kan påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen eller programmet er udarbejdet i henhold til, jf. Miljøvurderingsloven § 48, stk. 2. Da den påklagede plan er udarbejdet i henhold til planloven, kan afgørelsen påklages til Planklagenævnet.

Vurdering af opsættende virkning

Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser om temastrategiplaner, herunder miljøvurderinger, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. En klage efter denne bestemmelse har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 1. Nævnet kan dog bestemme, at en klage skal tillægges opsættende virkning, hvis særlige grunde taler herfor, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 3. Nævnet kan også påbyde et bygge- eller anlægsarbejde standset, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 6.

Ved vurderingen af opsættende virkning lægger nævnet vægt på, om der er overvejende sandsynlighed for en væsentlig lovovertrædelse, og om udnyttelse af planen vil vanskeliggøre en eventuel fysisk lovliggørelse.

Nævnets afgørelse

Planklagenævnet fandt ikke, at der i den konkrete sag var forhold, der kunne begrunde en fravigelse af hovedreglen om, at en klage ikke har opsættende virkning. Nævnet henviste navnlig til, at der var tale om udviklingsområder i kystnærhedszonen, som først skulle udpeges af erhvervsministeren gennem vedtagelse af et landsplandirektiv, jf. Planloven § 3, stk. 1, hvorefter der skulle udarbejdes nærmere planlægning. Indholdet af tillægget ville derfor ikke blive realiseret foreløbigt.

Planklagenævnet meddelte derfor afslag på anmodningen om at tillægge klagen opsættende virkning. Denne delafgørelse er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Delafgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af delafgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.