Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Herning Kommune afslog den 26. april 2017 en ansøgning om dispensation til opførelse af en 22 m2 stor havepavillon på ejendommen [adresse1], [matrikel1] Hovedejerlavet, Nr. Omme. Afslaget skyldtes, at pavillonen var planlagt placeret uden for de byggefelter, der er fastlagt i lokalplan nr. 112, Blandet bolig- og erhvervsområde ved Skovbrynet, Ørnhøj, som blev vedtaget den 15. maj 2000.
Lokalplan nr. 112 har til formål at fastlægge området til blandet bolig- og erhvervsområde, definere bebyggelsens omfang, sikre vejadgang og forhindre skæmmende bebyggelse. Ifølge lokalplanens § 6.3 skal bebyggelse placeres inden for de byggefelter, der er vist på illustrationsplanen. Redegørelsesdelen angiver, at byggefelterne er indlagt for at fastholde områdets åbne karakter.
Klageren ansøgte den 12. februar 2017 om tilladelse til havepavillonen. Kommunen informerede den 14. februar 2017 om, at placeringen var i strid med lokalplanen og anmodede om en begrundet dispensationsansøgning, som klageren indsendte den 15. marts 2017. Kommunen sendte den 30. marts 2017 en partshøringsskrivelse, hvoraf det fremgik, at den foreløbige vurdering var et afslag på dispensation.
Klageren anmodede den 2. april 2017 om en uddybende begrundelse. Kommunen svarede den 3. april 2017, at der ikke forelå fortilfælde for dispensation til bygninger til personophold uden for byggefelterne i området, og at en dispensation ville danne præcedens. Kommunen anførte desuden, at byggefelterne var udlagt med hensyntagen til landskab og terrænforhold og var tilstrækkeligt store til at rumme mindre bygninger.
Herning Kommune meddelte den 26. april 2017 afslag på dispensation fra lokalplanens § 6.3. Kommunen begrundede afslaget med, at det ansøgte byggeri ville stride mod lokalplanens intentioner og kunne ændre områdets karakter. Kommunen henviste til Planloven § 19, stk. 1, hvorefter dispensation kun kan gives, hvis den ikke er i strid med lokalplanens principper.
Klageren indbragte sagen for Planklagenævnet den 23. maj 2017. Klageren anførte, at kommunen ikke havde begrundet afslaget tilstrækkeligt, at der ikke var foretaget en reel vurdering, og at andre grundejere i området havde lignende bygninger (udestuer, drivhuse, skure, havepavilloner) både inden for og uden for byggelinjerne. Klageren fremhævede, at den ønskede placering af pavillonen var lavtliggende og skjult af beplantning på den 4.800 m2 store grund, og at den ikke ville forstyrre naboer, natur eller områdets åbenhed. Klageren mente, at kommunens afslag var principielt og forhindrede borgere i at placere byggeri andre steder end kommunens foretrukne.
Kommunen fastholdt, at byggefelterne var ekstraordinært medtaget i lokalplanen på grund af områdets kuperede natur og tætte beliggenhed ved kirkelige interesser. Udlægningen af byggefelter skulle sikre, at bygninger ikke konflikter med disse interesser. Kommunen vurderede, at den ansøgte pavillon ville stride mod lokalplanens bestemmelser og give anledning til spredning af byggeri, hvilket ville forstyrre kirke- og landskabelige interesser. Kommunen anførte desuden, at der ikke var fortilfælde for tilsvarende dispensationer i området, og at forvaltningen ønskede at fastholde områdets åbne karakter.
Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om kommunens hjemmel til at give afslag på dispensation, samt overholdelse af forvaltningsretlige principper som lighedsgrundsætningen og begrundelsespligten. Nævnet kan dog ikke tage stilling til kommunens skønsmæssige afgørelse om, hvorvidt en dispensation er rimelig eller hensigtsmæssig.
Lokalplanbestemmelser er bindende for borgerne, jf. Planloven § 18. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.
Principperne i en lokalplan omfatter typisk planens formålsbestemmelse og anvendelsesbestemmelser, samt den planlagte struktur og fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. De omfatter som hovedregel ikke de mere detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen. En bebyggelsesregulerende bestemmelse kan dog anses for at være en del af principperne, hvis det fremgår af en detaljeret formålsbestemmelse, eller af bestemmelsens/planens karakter og detaljeringsgrad.
Planklagenævnet vurderede, at Herning Kommunes afslag hvilede på en urigtig opfattelse af, at der ikke var hjemmel til at meddele dispensation, fordi en sådan ville stride mod lokalplanens principper. Nævnet fandt, at hverken formålsbestemmelsen, lokalplanbestemmelsen (§ 6.3 om byggefelter) eller lokalplanen i øvrigt havde en sådan karakter, at bestemmelsen om placering inden for byggefelterne kunne anses for at være en del af lokalplanens principper. Det er således muligt for kommunen at dispensere fra bestemmelsen efter en konkret vurdering af det ansøgte.
Planklagenævnet ophævede derfor Herning Kommunes afgørelse af 26. april 2017 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gælder, og kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om den vil dispensere til det ansøgte.
Planklagenævnet understregede, at kommunens fornyede behandling af sagen skal ske i overensstemmelse med følgende principper:
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.

Sagen omhandler Odder Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til et udhus/havepavillon på en ejendom i Odder, som er omfattet af lokalplan nr. 1005. Afgørelsen blev truffet den 15. april 2020, og ejeren klagede til Planklagenævnet den 12. maj 2020.
Ejendommen er beliggende på A 2, 8300 Odder, og er omfattet af lokalplan nr. 1005, vedtaget den 26. juni 1978. Lokalplanens formål er blandt andet at fastholde bebyggelsens karakter, styre ændringer mod husenes oprindelige udseende, og sikre arealerne nærmest F 1 mod bebyggelse. Lokalplanens § 6.13 fastsætter, at der ikke må opføres bygninger inden for et specifikt område markeret på kortbilag 2, som er forbeholdt haveformål. Udhuset/havepavillonen er placeret inden for dette område, ca. 11 meter fra åen.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.
I en ny solcellestrategi vil regeringen fortsætte med den markedsdrevne udbygning i stor skala, som de sidste tre år har tredoblet energi fra sol i Danmark. Det skal også være nemmere at sætte solceller på erhvervsejendomme og finde bedre løsninger på solcelle på tage i byområder.
Odder Kommune afslog dispensationen med henvisning til, at bevaring af bygningen på den nuværende placering ville stride mod lokalplanens formålsbestemmelse i § 1 og § 6.13. Kommunen vurderede, at forholdet var i strid med principperne i lokalplanen, og at en dispensation kun lovligt kunne meddeles med en tidsbegrænsning på maksimalt 3 år i henhold til Planloven § 19. Kommunen var dog ikke indstillet på at meddele en tidsbegrænset dispensation og udstedte samme dag påbud om fysisk lovliggørelse af udhuset/havepavillonen.
Klageren anførte, at kommunens afgørelse manglede en begrundelse, og at tolkningen af formålsbestemmelsen til at omfatte et 20-meters bælte langs åen var urimelig og uden sammenlignelige forhold. Klageren mente desuden, at afvisningen stred mod områdets oprindelige karakter med redskabskure og havepavilloner nær åen, og dermed mod lokalplanens bevarende formål. Klageren fremhævede, at udhuset er lille (knap 4 m²), opført i naturmaterialer med et organisk udtryk, og med sin funktion som lysthus bidrager til at bevare områdets karakter fra før lokalplanens tid. Klageren foreslog, at vandløbsdirektivlinjen (8 meter) kunne anvendes som grænse.
Kommunen fastholdt, at der var tale om en overskridelse af lokalplanens formålsbestemmelser og dermed et princip for planen, hvilket kun lovligt kunne dispenseres fra i en periode på maksimalt 3 år. Kommunen var ikke indstillet på at meddele en tidsbegrænset dispensation eller at udarbejde en ny lokalplan for området.

Sagen omhandler Tårnby Kommunes afslag på ansøgning om dispensation fra Lokalplan 68 og naturbeskyttelseslovens skovbygg...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Holstebro Kommunes afslag på dispensation fra Lokalplan nr. 1020 ved...
Læs mere