Afgørelse om afslag på dispensation til opførelse af havepavillon uden for byggefelt i lokalplan nr. 112 ved Skovbrynet, Ørnhøj

Kommunens bemærkninger til klagen

Kommunen fastholdt, at byggefelterne var ekstraordinært medtaget i lokalplanen på grund af områdets kuperede natur og tætte beliggenhed ved kirkelige interesser. Udlægningen af byggefelter skulle sikre, at bygninger ikke konflikter med disse interesser. Kommunen vurderede, at den ansøgte pavillon ville stride mod lokalplanens bestemmelser og give anledning til spredning af byggeri, hvilket ville forstyrre kirke- og landskabelige interesser. Kommunen anførte desuden, at der ikke var fortilfælde for tilsvarende dispensationer i området, og at forvaltningen ønskede at fastholde områdets åbne karakter.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om kommunens hjemmel til at give afslag på dispensation, samt overholdelse af forvaltningsretlige principper som lighedsgrundsætningen og begrundelsespligten. Nævnet kan dog ikke tage stilling til kommunens skønsmæssige afgørelse om, hvorvidt en dispensation er rimelig eller hensigtsmæssig.

Generelt om dispensation fra lokalplan

Lokalplanbestemmelser er bindende for borgerne, jf. Planloven § 18. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Principperne i en lokalplan omfatter typisk planens formålsbestemmelse og anvendelsesbestemmelser, samt den planlagte struktur og fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. De omfatter som hovedregel ikke de mere detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen. En bebyggelsesregulerende bestemmelse kan dog anses for at være en del af principperne, hvis det fremgår af en detaljeret formålsbestemmelse, eller af bestemmelsens/planens karakter og detaljeringsgrad.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet vurderede, at Herning Kommunes afslag hvilede på en urigtig opfattelse af, at der ikke var hjemmel til at meddele dispensation, fordi en sådan ville stride mod lokalplanens principper. Nævnet fandt, at hverken formålsbestemmelsen, lokalplanbestemmelsen (§ 6.3 om byggefelter) eller lokalplanen i øvrigt havde en sådan karakter, at bestemmelsen om placering inden for byggefelterne kunne anses for at være en del af lokalplanens principper. Det er således muligt for kommunen at dispensere fra bestemmelsen efter en konkret vurdering af det ansøgte.

Planklagenævnet ophævede derfor Herning Kommunes afgørelse af 26. april 2017 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gælder, og kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om den vil dispensere til det ansøgte.

Bemærkninger til fornyet behandling

Planklagenævnet understregede, at kommunens fornyede behandling af sagen skal ske i overensstemmelse med følgende principper:

• Konkret og individuel vurdering: Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af det ansøgte, baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn.
• Forbud mod "skøn under regel": Kommunen må ikke fastsætte interne regler, der træder i stedet for det konkrete og individuelle skøn, f.eks. ved at fastsætte, at der aldrig gives dispensation eller kun i bestemte tilfælde. En restriktiv praksis eller retningslinjer er dog tilladt, så længe der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret og individuel vurdering.
• Vurdering af hensyn: Kommunen skal konkret vurdere, om det ansøgte byggeri er i modstrid med hensynet til bl.a. de landskabelige og kirkelige interesser i området.
• Lighedsgrundsætningen: Kommunen skal tage stilling til klagerens anbringender om, at der på andre ejendomme i lokalplanområdet er opført lignende bygninger uden for byggefelterne, og hvilken betydning dette har i forhold til lighedsgrundsætningen. Lighedsgrundsætningen indebærer, at sammenlignelige sager som udgangspunkt skal have samme resultat, og at usaglig forskelsbehandling ikke er tilladt.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Kommunens afgørelse

Odder Kommune afslog dispensationen med henvisning til, at bevaring af bygningen på den nuværende placering ville stride mod lokalplanens formålsbestemmelse i § 1 og § 6.13. Kommunen vurderede, at forholdet var i strid med principperne i lokalplanen, og at en dispensation kun lovligt kunne meddeles med en tidsbegrænsning på maksimalt 3 år i henhold til Planloven § 19. Kommunen var dog ikke indstillet på at meddele en tidsbegrænset dispensation og udstedte samme dag påbud om fysisk lovliggørelse af udhuset/havepavillonen.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at kommunens afgørelse manglede en begrundelse, og at tolkningen af formålsbestemmelsen til at omfatte et 20-meters bælte langs åen var urimelig og uden sammenlignelige forhold. Klageren mente desuden, at afvisningen stred mod områdets oprindelige karakter med redskabskure og havepavilloner nær åen, og dermed mod lokalplanens bevarende formål. Klageren fremhævede, at udhuset er lille (knap 4 m²), opført i naturmaterialer med et organisk udtryk, og med sin funktion som lysthus bidrager til at bevare områdets karakter fra før lokalplanens tid. Klageren foreslog, at vandløbsdirektivlinjen (8 meter) kunne anvendes som grænse.

Kommunens bemærkninger til klagen

Kommunen fastholdt, at der var tale om en overskridelse af lokalplanens formålsbestemmelser og dermed et princip for planen, hvilket kun lovligt kunne dispenseres fra i en periode på maksimalt 3 år. Kommunen var ikke indstillet på at meddele en tidsbegrænset dispensation eller at udarbejde en ny lokalplan for området.