Planklagenævnets afvisning af realitetsbehandling af klage over afslag på ændret anvendelse

Sagen omhandler Svendborg Kommunes afslag på en anmodning om ændret anvendelse af en ejendom beliggende på [adresse1]. Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet den 28. juni 2017, med et ønske om, at hele ejendommen skulle anvendes til beboelse.

Plangrundlag og kommunens afgørelse

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 3.385 for et butiksområde ved Tvedvej, vedtaget af Svendborg Byråd den 27. september 2004. Lokalplanens § 3 fastsætter, at området primært må anvendes til butikker og erhverv, med undtagelse af den eksisterende bygning på [matrikel1]-u, som også må anvendes til boligformål, dog uden mulighed for udvidelse af boligarealet.

Svendborg Kommune meddelte den 28. juni 2017 afslag på at ændre ejendommens anvendelse fra erhverv til bolig. Kommunen henviste til lokalplanens anvendelsesbestemmelser og tidligere ansøgninger om ændret anvendelse. Afgørelsen afsluttede byggesagen og henviste i øvrigt til planloven.

Klagerens og kommunens argumenter

Klageren anførte, at ejendommen oprindeligt var bygget som beboelse, og at en del af den i 1992 blev omdannet fra beboelse til erhverv. Klageren ønskede nu at tilbageføre hele ejendommen til beboelse, ligesom førstesalen allerede var.

Svendborg Kommune bemærkede den 10. juli 2017, at en ændret anvendelse ville kræve dispensation fra lokalplanen. Kommunen var ikke indstillet på at meddele en sådan dispensation, da anvendelsesbestemmelsen i lokalplanen blev anset for at være klart og entydigt formuleret.

Planklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Svendborg Kommunes afgørelse af 28. juni 2017.

Nævnets kompetence og vurdering

Planklagenævnet kan efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3 kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, herunder afslag på dispensation fra en lokalplan. Nævnet kan derimod ikke vurdere afgørelsens hensigtsmæssighed eller tage hensyn til klagerens interesser.

Nævnet opfattede kommunens afgørelse som et afslag på dispensation fra en lokalplan, uanset at den afsluttede klagerens byggesag. Planklagenævnet fandt, at klagen udelukkende omhandlede et ønske om en anden anvendelse af ejendommen, hvilket nævnet fortolkede som en klage over afgørelsens hensigtsmæssighed. Da klagen ikke rejste retlige spørgsmål, som nævnet kunne behandle, blev den afvist.

Afgørelsens endelighed

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.