Planklagenævnets delafgørelse om opsættende virkning vedrørende byggeprojekt på Emdrup, København

Københavns Kommune traf den 30. marts 2017 en indirekte afgørelse om, at der ikke var lokalplanpligt for et ansøgt byggeri på en ejendom i Emdrup, København. Denne afgørelse resulterede i to klager til Planklagenævnet.

Klager og anmodning om opsættende virkning

To parter, et vejlaug (klager 1) og en beboer (klager 2), indgav klager den 26. april 2017 over kommunens afgørelse. Klagerne anførte primært, at projektet burde udløse lokalplanpligt. Derudover blev der klaget over høringsmaterialet, inddragelse af tinglyste områder tilhørende vejlauget, samt trafik- og parkeringsforhold. Klager 1 anmodede den 21. november 2017 om, at klagen blev tillagt opsættende virkning, da byggeriet var påbegyndt, og ønskede, at det blev sat i bero.

Byggeprojektets omfang

Byggetilladelsen fra Københavns Kommune omfattede følgende:

• Nedrivning af ca. 600 m² eksisterende bebyggelse i stueetagen.
• Nedrivning af ca. 500 m² eksisterende bebyggelse på 1. sal.
• Opførelse af en tilbygning på ca. 1.700 m² til boliger (1. og 2. sal).
• Udvidelse af eksisterende butik i stueetagen til en dagligvarebutik på 1.658 m².
• Indretning af ca. 1.903 m² engroslager i kælderetagen.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende en kommunes afgørelse om lokalplanpligt, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Regler for opsættende virkning

En klage indgivet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 1. Planklagenævnet kan dog beslutte at tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige grunde taler herfor, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 3. Nævnet har også mulighed for at påbyde et bygge- eller anlægsarbejde standset, indtil en afgørelse er truffet, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 6.

Vurderingskriterier for opsættende virkning

Ved vurderingen af, om en klage skal tillægges opsættende virkning, lægger Planklagenævnet vægt på, om det er overvejende sandsynligt, at der foreligger en væsentlig overtrædelse af loven. Desuden indgår risikoen for, at en udnyttelse af tilladelsen vil vanskeliggøre et muligt krav om fysisk lovliggørelse, hvis nævnet senere giver klager medhold. Tidspunktet for aktivitetens påbegyndelse kan også indgå i vurderingen. En delafgørelse om opsættende virkning træffes på et foreløbigt grundlag for at sikre en hurtig stillingtagen.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet fandt ikke, at der i den konkrete sag var forhold, der kunne begrunde en fravigelse af hovedreglen om, at en klage ikke har opsættende virkning. Nævnet henviste navnlig til, at klagerne ikke havde fremlagt forhold, der gjorde det overvejende sandsynligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af loven.

Planklagenævnet meddelte derfor afslag på anmodningen om at tillægge klagen opsættende virkning. Nævnet understregede, at denne delafgørelse ikke er en forhåndstilkendegivelse i forhold til den endelige realitetsbehandling af sagen. Hvis ansøger vælger at udnytte tilladelsen, mens klagesagen verserer, sker dette på egen risiko.

Delafgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 3 og Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Delafgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af delafgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.