Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Københavns Kommune traf den 30. marts 2017 en indirekte afgørelse om, at der ikke var lokalplanpligt for et ansøgt byggeri på en ejendom i Emdrup, København. Denne afgørelse resulterede i to klager til Planklagenævnet.
To parter, et vejlaug (klager 1) og en beboer (klager 2), indgav klager den 26. april 2017 over kommunens afgørelse. Klagerne anførte primært, at projektet burde udløse lokalplanpligt. Derudover blev der klaget over høringsmaterialet, inddragelse af tinglyste områder tilhørende vejlauget, samt trafik- og parkeringsforhold. Klager 1 anmodede den 21. november 2017 om, at klagen blev tillagt opsættende virkning, da byggeriet var påbegyndt, og ønskede, at det blev sat i bero.
Byggetilladelsen fra Københavns Kommune omfattede følgende:
Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende en kommunes afgørelse om lokalplanpligt, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.
En klage indgivet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 1. Planklagenævnet kan dog beslutte at tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige grunde taler herfor, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 3. Nævnet har også mulighed for at påbyde et bygge- eller anlægsarbejde standset, indtil en afgørelse er truffet, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 6.
Ved vurderingen af, om en klage skal tillægges opsættende virkning, lægger Planklagenævnet vægt på, om det er overvejende sandsynligt, at der foreligger en væsentlig overtrædelse af loven. Desuden indgår risikoen for, at en udnyttelse af tilladelsen vil vanskeliggøre et muligt krav om fysisk lovliggørelse, hvis nævnet senere giver klager medhold. Tidspunktet for aktivitetens påbegyndelse kan også indgå i vurderingen. En delafgørelse om opsættende virkning træffes på et foreløbigt grundlag for at sikre en hurtig stillingtagen.
Planklagenævnet fandt ikke, at der i den konkrete sag var forhold, der kunne begrunde en fravigelse af hovedreglen om, at en klage ikke har opsættende virkning. Nævnet henviste navnlig til, at klagerne ikke havde fremlagt forhold, der gjorde det overvejende sandsynligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af loven.
Planklagenævnet meddelte derfor afslag på anmodningen om at tillægge klagen opsættende virkning. Nævnet understregede, at denne delafgørelse ikke er en forhåndstilkendegivelse i forhold til den endelige realitetsbehandling af sagen. Hvis ansøger vælger at udnytte tilladelsen, mens klagesagen verserer, sker dette på egen risiko.
Delafgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 3 og Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Delafgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af delafgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.


DONG Energy Thermal Power A/S (DONG Energy) og AffaldVarme Aarhus (VPA) klagede til Energiklagenævnet over Skanderborg Kommunes afgørelse af 5. december 2016. Afgørelsen godkendte et projektforslag fra Skanderborg-Hørning Fjernvarme a.m.b.a. (Værket) om udvidelse af et flisfyret fjernvarmeanlæg. DONG Energy anmodede desuden om, at klagen blev tillagt opsættende virkning. Skanderborg Kommune bestred klagernes klageberettigelse. Energiklagenævnet tog i denne afgørelse udelukkende stilling til spørgsmålene om klageberettigelse og opsættende virkning.
Varmeplan Aarhus (VPA) indkøber og transmitterer fjernvarme via et sammenhængende transmissionsnet, der forsyner fjernvarmeselskaber i flere kommuner, herunder Skanderborg. Indtil den 31. december 2016 forsynede VPA også Værket med varme. Studstrupværket, ejet af DONG Energy, er et kraftvarmeanlæg, der leverer varme til dette transmissionsnet.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
Fredag d. 7. februar kl. 10:30 vil minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin besøge Greve Marina for at markere fremsættelsen af lovforslag om modernisering af Køge Bugt Strandpark.
I 2005 godkendte Skanderborg Kommune et projektforslag fra Værket om etablering af en træflisfyret varmecentral. Formålet var at erstatte Værkets varmeaftag fra VPA (herunder Studstrupværket) med varme produceret på det nye flisfyrede anlæg og varme fra Renosyd I/S’ affaldsforbrændingsanlæg. Det træflisfyrede anlæg blev bygget i 2007. Energistyrelsen gav samtykke til 2005-projektforslaget den 22. juni 2005. Energistyrelsen havde tidligere anvendt en forudsætningsskrivelse fra 1990, der foreskrev, at anlæg i eller nær kraftvarmeforsynede områder skulle forsynes med kraftvarme. Da Værket var omfattet af dette krav, blev det lagt til grund, at Værket var omfattet af kraftvarmekravet.
I december 2004 afgjorde Energiklagenævnet, at de generelle forudsætningsskrivelser ikke kunne gøres gældende over for kommunerne, da de ikke var offentliggjort i overensstemmelse med Lovtidendeloven § 2, stk. 1 og 2. Som konsekvens udstedte Økonomi- og Erhvervsministeriet den 17. januar 2005 Bekendtgørelse om produktionsformer for fjernvarmenet, der forsynes af centrale kraftvarmeanlæg, som trådte i kraft den 1. februar 2005. Da Værkets projektforslag var modtaget før denne dato, blev det behandlet efter de hidtil gældende regler, og Energistyrelsen anfægtede ikke Skanderborg Kommunes skønsfrihed ved valg af biomassefyret anlæg.
Efter 2005-godkendelsen valgte Renosyd at etablere en direkte forbindelsesledning til VPA’s transmissionsledning og afsætter nu hele sin varmeproduktion til VPA. Projektforslaget fra 2016 omhandler en udvidelse af det eksisterende flisfyrede anlæg, da Værket ikke som planlagt kunne aftage varme fra Renosyd I/S som erstatning for varmen fra VPA. Aftalen med VPA blev opsagt med virkning fra den 31. december 2016.
Projektforslaget fra 2016 angiver, at fortsat køb af varme fra VPA er praktisk muligt, men at forhandlinger ikke har ført til enighed. Energistyrelsen havde i en vejledende udtalelse af 30. maj 2013 vurderet, at Værket fortsat var omfattet af kraftvarmekravet, da det stadig var forbundet med VPA. I oktober 2014 svarede Energistyrelsen Skanderborg Kommune, at opsigelsen med VPA ikke i sig selv medfører, at anlægget ikke længere er omfattet af kraftvarmekravet; dette ville kun ske, hvis forsyningen til kraftvarmeværket blev afbrudt.
Skanderborg Kommune og Værket gjorde gældende, at DONG Energy og VPA ikke er klageberettigede, da aftalen mellem VPA og Værket blev opsagt i 2015, og varmeleveringen ophørte ultimo 2016. De mente, at udvidelsen af det flisfyrede anlæg ikke fortrænger varmelevering fra DONG Energy og VPA, da afbrydelsen allerede blev besluttet i 2005. Kommunen så ingen grund til at fravige udgangspunktet om, at klagen ikke har opsættende virkning, og Værket oplyste, at de ikke planlagde at påbegynde udvidelsen før en afgørelse fra Energiklagenævnet forelå.

Energiklagenævnet modtog den 6. maj 2010 to klager fra Vattenfall A/S og HMN Naturgas I/S over Helsingør Kommunes afgøre...
Læs mere
En andelsboligforening klagede over Københavns Kommunes byggetilladelse af 2. oktober 2019 til opførelse af en ny 5-etag...
Læs mere