Ophævelse af dispensation til opførelse af 16 boliger i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelser

Odsherred Kommune meddelte den 5. maj 2017 dispensation fra lokalplan nr. 103, område til boligbebyggelse ved Krokusvænget i Asnæs, til opførelse af 16 boliger på ejendommen [adresse1], [matrikel1] Høve By, Asnæs. Afgørelsen blev efterfølgende påklaget til Planklagenævnet af 30 naboer til ejendommen.

Lokalplanens bestemmelser

Den omhandlede ejendom er omfattet af lokalplan nr. 103. Lokalplanens formål er blandt andet at sikre et funktionelt og rekreativt boligområde med rekreative opholdsarealer og grønne områder. Af lokalplanens § 3.3 fremgår det, at delområde C kan anvendes til tæt lav boligbebyggelse (række-, kæde- eller klyngehuse op til ca. 14 boliger) samt åben lav boligbebyggelse (parceller til enfamiliehuse op til 6 boliger). Derudover indeholder lokalplanen bestemmelser om bebyggelsens omfang og placering (§ 8.1, litra c), ydre fremtræden (§ 9.2, litra a), beplantning (§ 9.3) og stiforløb (§ 11.1).

Ansøgning og kommunens afgørelse

Ejeren af ejendommen ansøgte den 23. marts 2017 Odsherred Kommune om dispensation fra flere bestemmelser i lokalplan nr. 103 i forbindelse med etablering af 16 boliger. Projektet omfattede 1 kædehus (3 boliger), 5 dobbelthuse (10 boliger) og 3 enfamilieshuse (3 boliger). Kommunen sendte naboorientering om ansøgningen, jf. Planlovens § 20, og modtog en række indsigelser. På tidspunktet for ansøgningen var der allerede opført 14 enfamiliehuse inden for delområde C.

Kommunen gav den 5. maj 2017 byggetilladelse med dispensation fra de relevante lokalplanbestemmelser. Kommunen begrundede dispensationen fra lokalplanens § 3.3 med, at det ansøgte som helhed fremstod som en tæt-lav bebyggelse, og at bestemmelsen om "ca. 14 boliger" åbnede op for tolkning af antallet af boliger.

Klagen til Planklagenævnet

De klagende naboer anførte, at de meddelte dispensationer var væsentlige og i strid med principperne i den gældende lokalplan. De henviste til lokalplanens retsvirkninger, hvoraf det fremgår, at kommunen kun kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser. Kommunen fastholdt i sine bemærkninger til klagen, at projektet var i overensstemmelse med lokalplanens intentioner om en landskabelig indpasset tæt-lav bebyggelse og fandt, at der kunne dispenseres ud fra en helhedsvurdering.

Planklagenævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan dog ikke tage stilling til skønsmæssige afgørelser, men kan vurdere, om kommunen har haft hjemmel til at give dispensation fra lokalplanen.

Generelt om dispensation fra lokalplan

Bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planlovens § 18. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper eller tidsbegrænses, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan omfatter planens formålsbestemmelse, anvendelsesbestemmelser og den planlagte struktur, herunder fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer.

Planklagenævnets vurdering af dispensationen

Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 3.3 er en anvendelsesbestemmelse, der udgør en del af planens principper. Bestemmelsen tillader tæt lav boligbebyggelse i form af række-, kæde- eller klyngehuse op til ca. 14 boliger samt åben lav boligbebyggelse i form af parceller til enfamiliehuse op til 6 boliger. Nævnet fandt, at begreberne "række-, kæde- eller klyngehuse" ikke er synonymer med dobbelthuse, som hovedparten af de ansøgte boliger var udformet som. Desuden var lokalplanens adgang til at opføre enfamiliehuse allerede udtømt, da der var opført 14 enfamiliehuse i området.

Nævnet konkluderede, at dispensationen fra lokalplanens § 3.3 til opførelsen af dobbelthusene og enfamiliehusene var i strid med planens principper, idet det ansøgte afveg væsentligt fra lokalplanens anvendelsesbestemmelse. En opførelse af disse huse forudsætter derfor en ændring af lokalplanen. Da projektet blev opfattet som et samlet projekt, og dispensationen fra § 3.3 var behæftet med en væsentlig retlig mangel, fandt nævnet, at afgørelsen var ugyldig. Nævnet tog derfor ikke stilling til klagen over dispensation fra de øvrige bestemmelser i lokalplanen.

Afgørelse

Planklagenævnet ophæver Odsherred Kommunes afgørelse af 5. maj 2017 om dispensation fra lokalplan nr. 103 til opførelse af 16 boliger på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.