Planklagenævnets afgørelse om Rudersdal Kommunes afslag på dispensation til tilbygning

Rudersdal Kommune afslog den 24. april 2017 en ansøgning om dispensation til en tilbygning på ejendommen [adresse1]. Afslaget blev efterfølgende påklaget til Planklagenævnet af ejendommens lejer.

Ansøgning og indledende møde

Den 12. januar 2017 afholdt kommunen et møde med klageren om en tilbygning til et bevaringsværdigt hus. Kommunen noterede, at sagen skulle i naboorientering og derefter politisk behandles af Byplanudvalget. Klageren ansøgte formelt om tilladelse den 16. marts 2017.

Naboorientering og indsigelser

Projektet blev sendt i naboorientering den 24. marts 2017. Kommunen angav i høringsbrevet, at de principielt kunne godkende projektet, da det umiddelbart var i overensstemmelse med lokalplanens intentioner, og grundens udformning ikke muliggjorde placering uden for byggelinjearealet. Kommunen nævnte også, at projektet ville blive forelagt Byplanudvalget i forhold til tilpasningen til det bevaringsværdige hus. Høringsbrevet blev sendt til klageren til orientering.

Kommunen modtog fire omfattende indsigelser fra naboer, der blandt andet anførte, at tilbygningen ville være i strid med lokalplanen og bygningsreglementet, overskride vejbyggelinjer, lukke for udsyn til Birkerød Sø, forringe det grønne vejbillede og påvirke husets bevaringsværdi (SAVE 3) samt naboernes ejendomsværdi og udsyn. Naboerne påpegede også, at ombygning af et bevaringsværdigt hus kræver kommunalbestyrelsens tilladelse efter lokalplanen, og at der var alternative byggepladser på grunden.

Kommunens afslag

Rudersdal Kommune meddelte afslag på dispensation den 24. april 2017. Kommunen begrundede afslaget med, at tilbygningen var i strid med lokalplanens byggelinjer. Selvom kommunen oprindeligt principielt kunne godkende projektet på grund af grundens udformning og den eksisterende boligs placering, tog de naboernes indsigelser til efterretning. Kommunen vurderede, at tilbygningen ville ændre områdets åbne og grønne karakter, som lokalplanen har til formål at sikre, og meddelte derfor afslag.

Klage og kommunens bemærkninger

Klageren klagede den 21. maj 2017 til Planklagenævnet og anførte, at sagen ikke var blevet behandlet af Byplanudvalget som lovet, og at klageren ikke var blevet hørt om naboernes indsigelser. Klageren mente, at naboerne havde haft direkte kontakt til Byplanudvalget og dermed påvirket sagens udfald, og at naboernes indsigelser indeholdt fejl og fordrejninger af fakta.

Kommunen svarede, at ansøgninger om dispensation fra vejbyggelinjer normalt kun forelægges Byplanudvalget, hvis der indstilles til dispensation. De oplyste, at en nabo havde kontaktet to udvalgsmedlemmer, og at ansøgningen blev drøftet principielt med udvalgsformanden, hvorefter det blev besluttet at behandle sagen administrativt med et afslag. Kommunen fastholdt, at dette var i overensstemmelse med deres praksis, selvom klageren ønskede politisk behandling.

Planklagenævnet ophævede Rudersdal Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Spørgsmålet om kommunens overholdelse af sagsbehandlingsregler, herunder forvaltningslovens regler om partshøring, er et retligt spørgsmål.

Delegation af afgørelseskompetence

Klageren anførte, at sagen ikke var blevet behandlet af Byplanudvalget. Planklagenævnet fandt, at der ikke er fastsat bestemmelser i planloven om byrådets delegation af kompetence i enkeltsager til politiske udvalg eller forvaltningen. Kommunens praksis, hvor ansøgninger om dispensation fra vejbyggelinjer kun forelægges Byplanudvalget ved indstilling om dispensation, er en intern beslutning. Nævnet fandt derfor ikke, at det var en retlig mangel ved afgørelsen, at den var truffet af forvaltningen.

Partshøringspligt

I henhold til Forvaltningsloven § 19, stk. 1 skal en part partshøres om oplysninger eller faglige vurderinger, som er til ugunst for parten og af væsentlig betydning for sagens afgørelse, medmindre parten kan antages at være bekendt med dem. Manglende partshøring anses generelt for en væsentlig mangel, der fører til ugyldighed.

Kommunen havde i naboorienteringen principielt tilkendegivet, at de kunne godkende projektet. Efter modtagelse af naboernes indsigelser, som kommunen tog til efterretning, ændrede kommunen sin vurdering og meddelte afslag. Det fremgik tydeligt af kommunens begrundelse, at naboernes indsigelser havde væsentlig betydning for afslaget og var til ugunst for klageren. Kommunen havde imidlertid ikke partshørt klageren om disse indsigelser forud for afgørelsen, selvom klageren anførte, at de indeholdt fejl og fordrejninger af fakta.

Planklagenævnet fandt, at kommunen var forpligtet til at partshøre klageren om oplysningerne i naboernes indsigelser. Den manglende partshøring blev anset for en væsentlig mangel, der gjorde afgørelsen ugyldig, da det ikke kunne udelukkes, at afgørelsen ville have fået et andet indhold, hvis klageren havde haft mulighed for at kommentere indsigelserne.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet ophævede og hjemviste Rudersdal Kommunes afgørelse af 24. april 2017 om afslag på dispensation til en tilbygning på ejendommen [adresse1] til fornyet behandling i kommunen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Bemærkninger til en eventuelt ny behandling af sagen

Planklagenævnet gjorde opmærksom på, at kommunen ved den nye behandling af sagen skal træffe afgørelse efter Planloven § 19 og ikke Planloven § 18, som angivet i den oprindelige afgørelse.