Planklagenævnets afgørelse om lokalplanerne nr. 603.9 og 603.29 for Trylleskov Strand

Solrød Kommune vedtog den 27. marts 2017 endeligt lokalplan nr. 603.9, Rammelokalplan for Trylleskov Strand, og lokalplan nr. 603.29, Etagehuse på Troldmands Allé, Trylleskov Strand. En række beboere i området klagede den 23. april 2017 til Planklagenævnet over kommunens afgørelser.

Klagepunkter

Klagerne anførte primært to hovedpunkter:

• De høje ejendomme ville ødelægge områdets særlige karakter af lav, tæt bebyggelse.
• Kommunen havde overhørt indkomne indsigelser, undladt at besvare dem og ikke underrettet indsigerne om planernes vedtagelse. Klagerne mente, at den manglende orientering var et forsøg på at omgå klagefristen.

Proces og høring

Lokalplan nr. 603.9 var i offentlig høring fra den 29. november 2016 til den 24. januar 2017, hvor der indkom ét høringssvar. Denne plan blev administrativt vedtaget.

Lokalplan nr. 603.29 var i offentlig høring fra den 15. december 2016 til den 16. februar 2017, og der indkom seks høringssvar, herunder fra klagerne. Lokalplanen blev endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen den 27. marts 2017. De indkomne høringssvar og et høringsnotat med administrationens kommentarer, samt nye visualiseringer af byggeriet, var vedlagt som bilag til kommunalbestyrelsens møde.

Planerne blev offentliggjort den 31. marts 2017. Kommunen orienterede ikke særskilt de borgere, der havde afgivet høringssvar, om vedtagelsen.

Kommunens bemærkninger

Solrød Kommune anførte, at alle høringsberettigede parter havde modtaget informationsbreve i overensstemmelse med Planlovens § 26, stk. 1, nr. 2. Kommunen medsendte en høringsliste, der viste, at beboerne på Karlstrup Strandvej, hvor klagerne bor, ikke var blevet særskilt orienteret, da kommunen ikke skønnede, at planforslaget havde væsentlig betydning for dem.

Kommunen oplyste desuden, at de indkomne høringssvar om byggeriets højde var blevet vurderet og havde ført til yderligere visualiseringer, hvilket viste, at indsigelserne ikke var overhørt. Kommunen fremhævede, at der ikke er et lovmæssigt krav om særskilt at orientere borgere, der har afgivet høringssvar, i forbindelse med den endelige vedtagelse af en lokalplan.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Solrød Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 603.9 og 603.29.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Uenighed i planers indhold eller hensigtsmæssighed er ikke et retligt spørgsmål, som nævnet kan efterprøve. Klagerens anbringender om, at ejendommenes højde ødelægger områdets karakter, vedrører planernes hensigtsmæssighed og falder uden for nævnets kompetence.

Afgørelse vedrørende lokalplan nr. 603.9

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over lokalplan nr. 603.9. Dette skyldtes, at klagerne kun havde indsendt indsigelser til lokalplan nr. 603.29, og klagepunktet om behandlingen af indsigelser derfor ikke vedrørte lokalplan nr. 603.9. Da de øvrige klagepunkter omhandlede planens hensigtsmæssighed, fandt nævnet ikke, at klagen indeholdt retlige spørgsmål vedrørende denne lokalplan.

Afgørelse vedrørende lokalplan nr. 603.29

Sagen blev behandlet efter de regler i planloven, der var gældende, da planforslaget blev sendt i høring, jf. Lov nr. 668 af 8. juni 2017 § 4, stk. 2.

Høring over lokalplanforslaget

Planklagenævnet vurderede kommunens skøn vedrørende særskilt underretning af ejere uden for forslagets gyldighedsområde, jf. Planlovens § 26, stk. 1, nr. 2. Nævnet fandt ikke, at kommunens skøn om, at planforslaget ikke havde væsentlig betydning for beboerne på Karlstrup Strandvej, var åbenbart urimeligt. Derfor fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn, og kommunen var således ikke forpligtet til særskilt at orientere disse beboere.

Håndtering af indsigelser og meddelelse om vedtagelsen

Kommunen havde overholdt fristerne for offentlig fremlæggelse og vedtagelse af lokalplanen, jf. Planlovens § 27, stk. 1 og Planlovens § 24, stk. 3. Lokalplanforslaget havde været i høring i 9 uger, og den endelige vedtagelse skete over 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen. Kommunen er ikke forpligtet til at imødekomme indsigelser, men klagernes indsigelse var inddraget i behandlingen af planforslaget. På denne baggrund kunne Planklagenævnet ikke give medhold i klagen over kommunens behandling af indsigelserne.

Vedrørende den manglende orientering om vedtagelsen af planerne bemærkede Planklagenævnet, at kommunen burde have sendt et eksemplar af den offentlige bekendtgørelse til enhver, der rettidigt havde fremsat indsigelser, jf. Planlovens § 31, nr. 2. Nævnet fandt dog ikke, at kommunens tilsidesættelse af denne bestemmelse påvirkede gyldigheden af lokalplanen.

Konklusion

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over lokalplan nr. 603.29. Klagen over lokalplan nr. 603.9 blev afvist. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.