Stadfæstelse af afslag på dispensation til garage i skel

Københavns Kommune afslog den 18. april 2017 en ansøgning om dispensation fra byplan nr. 11 til bibeholdelse af en 38 m² stor garage til to biler, der var placeret i skel på ejendommen [adresse1]. Ejendommen er omfattet af byplan nr. 11, et område ved Harrestrup Allé og Grønnehave Allé, der hører under [forening1]. Byplanvedtægten fastsætter i § 2, litra c, 1. pkt., at bygninger skal holdes mindst 2,5 meter fra naboskel.

Klageren indbragte sagen for Planklagenævnet den 25. april 2017. Klagen fokuserede primært på, at kommunen angiveligt manglede hjemmel til afslaget, og at afgørelsen var i strid med lighedsgrundsætningen.

Kommunens begrundelse for afslag

Kommunen begrundede afslaget med, at garagen, der er 3,1 meter høj og placeret i skel, ikke opfylder byplanvedtægtens bestemmelser om afstand til naboskel. Desuden fandt kommunen, at opførelsen af en bygning af denne højde i skel ikke var i overensstemmelse med byplanens intention om at fastlægge et boligkvarter med åben og lav bebyggelse.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at kommunen ikke havde hjemmel til at give afslag, da naboen havde givet tilladelse. Klageren henviste til byplan nr. 11, som ifølge klageren tillader opførelse af garager i skel og i forlængelse af hinanden med nabosamtykke. Klageren gjorde også gældende, at afslaget var i strid med lighedsgrundsætningen, da andre ejendomme i området havde garager af lignende højde placeret i skel.

Kommunens bemærkninger til klagen

Kommunen fastholdt, at garagen krævede dispensation fra byplanens Planloven § 18 og Planloven § 2, litra c, 1. pkt.. Kommunen forklarede, at byplanens § 2, litra c, 2. pkt., om sammenbygning ved nabosamtykke, kun gælder for beboelsesbygninger og ikke for garagebygninger, jf. formuleringen "bygningen" i bestemmelsen. Vedrørende lighedsgrundsætningen oplyste kommunen, at der ikke var givet dispensation til lignende garager i skel i området, og at klageren ikke havde fremlagt dokumentation for det modsatte.

Planklagenævnet behandlede klagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om kommunen havde hjemmel til afslaget og om afgørelsen var i strid med almindelige forvaltningsretlige principper som lighedsgrundsætningen. Nævnet understregede, at det ikke kan efterprøve kommunens skønsmæssige afgørelse om at meddele dispensation.

Krav om dispensation

Planklagenævnet fastslog, at garagen, der er placeret i naboskel, ikke er umiddelbart tilladt i henhold til byplanvedtægtens § 2, litra c, 1. pkt., som kræver en afstand på mindst 2,5 meter til naboskel. Derfor krævede garagen dispensation.

Fortolkning af byplanvedtægten

Nævnet fandt ikke, at byplanvedtægtens § 2, litra c, 2. pkt., er en bestemmelse om nabosamtykke, der medfører, at forholdet er umiddelbart tilladt. Nævnet støttede kommunens fortolkning, hvorefter denne bestemmelse alene gælder for beboelsesbygninger og ikke for garagebygninger.

Lighedsgrundsætningen

Vedrørende klagerens anbringende om lighedsgrundsætningen lagde Planklagenævnet kommunens oplysninger til grund om, at der ikke var givet dispensation fra byplanvedtægten til opførelse af lignende garager i skel i området. Klageren havde heller ikke oplyst, hvilke ejendomme der skulle være tale om. På dette grundlag fandt Planklagenævnet, at afslaget på dispensation ikke var i strid med lighedsgrundsætningen.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Københavns Kommunes afgørelse af 18. april 2017 om afslag på dispensation til bibeholdelse af den allerede opførte garage i skel. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.