Planklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation fra lokalplan i Nyborg Kommune

Nyborg Kommune meddelte den 8. marts 2017 afslag på en ansøgning om dispensation fra lokalplanen. Ansøgningen omhandlede lovliggørelse af et overdækket areal og en pergola på ejendommene [adresse1] og [adresse2]. Ejeren af ejendommene påklagede afgørelsen til Planklagenævnet den 3. april 2017. Klageren anførte, at overdækningen og pergolaen var nødvendig for at forhindre regn i at trænge ind i døråbninger, og at der tidligere havde været lagerfaciliteter på stedet.

Plangrundlag og kommunens afgørelse

Ejendommene er omfattet af Lokalplan nr. 142: Bykernen i Nyborg fra 2006. Ifølge lokalplanens kortbilag 3 har ejendommene en middel bevaringsværdi. Lokalplanens bestemmelser er centrale for sagen:

• § 4, stk. 1: Bygninger med middel bevaringsværdi må ikke ændres uden Byrådets tilladelse.
• § 5, stk. 7: Der må kun opføres et skur på maksimalt 6 m² i hver gård, og herudover må der ikke opføres anden bebyggelse i gårdrum, med undtagelse af fritliggende enfamiliehuse.

Kommunen havde den 27. februar 2017 besluttet at meddele lovliggørende dispensation for et depotrum/affaldsrum på 6 m² og et gangareal på 4 m². Dette blev dog betinget af, at al anden bebyggelse, herunder det overdækkede areal og pergolaen, blev nedrevet. Kommunen varslede samtidig et påbud om fysisk lovliggørelse af det overdækkede areal og pergolaen, da det stred mod lokalplanens § 5, stk. 7.

Klagerens og kommunens bemærkninger

Klageren accepterede at fjerne pergolaen, bortset fra 12 m² ved en nødudgang, men fastholdt behovet for overdækningen ved toilet og indgang til gangarealer for at undgå regnindtrængning. Klageren oplyste, at ejendommene er indrettet til café- og restaurantionslokaler, og at overdækningen mod nødudgangen var søgt for at give plads til borde, stole og emballage. Klageren henviste desuden til, at der tidligere havde været to baghuse og en 16 m² overdækning på gårdspladsen i 1990.

Nyborg Kommune fastholdt, at afslaget var truffet på baggrund af lokalplanens § 4, stk. 1, og § 5, stk. 7. Kommunen bemærkede, at en dør kunne forhindre regnindtrængning, at en nødudgang ikke krævede overdækning, og at tidligere lagerfaciliteter ikke var ansøgt eller registreret i BBR.

Planklagenævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet vurderede, om Nyborg Kommune havde hjemmel til at træffe den påklagede afgørelse.

Begrundelseskravet i forvaltningsloven

Efter Forvaltningsloven § 22 skal en skriftlig afgørelse ledsages af en begrundelse, medmindre parten får fuldt medhold. Forvaltningsloven § 24 specificerer, at begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler, afgørelsen er truffet efter, og hvis afgørelsen er baseret på et skøn, skal de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, angives. En mangelfuld begrundelse anses generelt for en væsentlig mangel, der kan føre til afgørelsens ugyldighed.

Nævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet konstaterede, at Nyborg Kommune som begrundelse for afslaget på dispensation alene havde henvist til de lokalplanbestemmelser, som overdækningen og pergolaen forudsatte dispensation fra. Kommunen havde ikke angivet, hvilke hovedhensyn der havde været bestemmende for den skønsmæssige afgørelse om ikke at meddele dispensation. Dette betød, at begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 24 ikke var opfyldt.

Planklagenævnet fandt, at denne mangel var væsentlig. På baggrund heraf ophævede nævnet Nyborg Kommunes afgørelse af 8. marts 2017 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Kommunen skal derfor træffe en ny afgørelse i sagen, hvor den skal tage stilling til, om der kan meddeles dispensation fra de relevante lokalplanbestemmelser, og begrunde afgørelsen med angivelse af de hovedhensyn, der har været bestemmende for den skønsmæssige vurdering. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.