Planklagenævnets afgørelse om dispensation til digital skiltepylon i Kolding

Kolding Kommune afslog den 9. marts 2017 en ansøgning om dispensation fra partiel byplanvedtægt nr. 21 til opsætning af en digital skiltepylon på ejendommen [adresse1], [matrikel1]. Afslaget blev påklaget til Planklagenævnet. Ejendommen er omfattet af partiel byplanvedtægt nr. 21 for et industriområde vest for Vejlevej. Byplanvedtægtens § 6.4 fastsætter, at skiltning og reklamering kræver kommunal tilladelse og skal være i det sædvanlige omfang for den pågældende virksomhedsart.

Baggrund for ansøgningen

Det ansøgte omfattede en digital skiltepylon på 2,5 m (højde) x 5 m (bredde), placeret med front mod vejkrydset mellem Vejlevej og Ny Esbjergvej. Skiltet skulle vise skiftende reklamer for forskellige virksomheder samt nyheder.

Kommunens afslag og begrundelse

Kolding Kommune begrundede afslaget med to hovedhensyn:

• Trafiksikkerhed: Krydset Vejlevej/Ny Esbjergvej er et af kommunens mest uheldsbelastede. Kommunen vurderede, at et lysskilt med skiftende reklamer og nyheder kunne distrahere trafikanter og forveksles med lyskurve. Kommunen henviste til Vejdirektoratets folder "Reklamer og trafikfare: Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte". Politiet havde desuden udtalt, at et sådant skilt ville blive fjernet i medfør af Færdselsloven § 99, stk. 3.
• Skiltningens art: Skiltet var ikke tiltænkt at reklamere for forretningen på ejendommen, men som generel reklame- og nyhedsskiltning for andre virksomheder. Dette ansås ikke for at være i det sædvanlige omfang for området. Kommunen oplyste, at et pylonskilt med forretningens navn kunne opsættes et mindre trafikfarligt sted.

Klagen til Planklagenævnet

Ansøger klagede den 6. april 2017 og anførte primært, at der manglede dokumentation for, at digitale skærme ved veje/kryds medfører flere uheld. Klageren påpegede også, at Kolding Kommune og andre kommuner selv anvender digitale skærme, og vedlagde billeder og film fra Aarhus og Odense som eksempler på lignende skiltning.

Kommunens bemærkninger til klagen

Kolding Kommune fastholdt sin afgørelse og præciserede, at vurderingen var konkret og individuel for det uheldsbelastede kryds. Kommunen fremhævede, at dens egne digitale skilte var placeret på lige vejstrækninger, skilter mindre aggressivt, og ikke viser nyheder blandet med reklamer. Desuden var kommunens skilte ikke placeret i områder omfattet af lokalplaner eller byplanvedtægter med specifikke skiltningsbestemmelser, hvilket gjorde dem usammenlignelige med det ansøgte. Kommunen oplyste også, at Aarhus Kommune ikke havde givet tilladelse til det pågældende byggepladsskilt, og at Odense Kommunes skilte var vurderet ufarlige af politiet, da de ikke var placeret direkte mod lyskryds. Endelig frygtede kommunen, at en tilladelse ville skabe præcedens.

Planklagenævnet har kompetence til at vurdere retlige spørgsmål, herunder om kommunens skønsmæssige vurdering er baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnet vurderede, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper eller tidsbegrænses, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Nævnet fastslog, at byplanvedtægtens § 6.4 er en kompetencenorm, der som udgangspunkt forbyder skiltning, men giver kommunen mulighed for at tillade det efter dispensationsproceduren i Planloven § 19 og under iagttagelse af Planloven § 20 om naboorientering.

Vurdering af planlægningsmæssigt relevante hensyn

Kommunens skønsmæssige vurdering i en dispensationssag skal baseres på saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn. Kolding Kommunes afslag var begrundet i hensynet til trafiksikkerheden og skiltningens art.

Et flertal på 8 af Planklagenævnets medlemmer fandt, at hensynet til trafiksikkerheden i den konkrete sag ikke var planlægningsmæssigt relevant at inddrage i kommunens afgørelse efter Planloven § 19. Nævnet lagde vægt på, at trafiksikkerhed ikke er et af de hensyn, som planloven særligt tilsigter at varetage, jf. Planloven § 1. Desuden varetages trafiksikkerheden af politiet i medfør af Færdselsloven § 99, stk. 3, som giver politiet beføjelse til at forlange skilte fjernet, hvis de er vildledende eller til ulempe for færdslen.

Et mindretal på 3 medlemmer fandt derimod, at færdselshensyn kunne inddrages i kommunens afgørelse.

Planklagenævnets afgørelse

På baggrund af flertallets vurdering fandt Planklagenævnet, at kommunens afgørelse var begrundet i et usagligt hensyn. Inddragelse af usaglige hensyn anses generelt for en væsentlig mangel, der gør en afgørelse ugyldig. Selvom afgørelsen også var begrundet i et planlægningsmæssigt relevant hensyn (ensartet skiltning), kunne det ikke udelukkes, at afgørelsen ville have fået et andet indhold uden inddragelse af trafiksikkerhedshensynet.

Planklagenævnet ophævede derfor Kolding Kommunes afgørelse af 9. marts 2017 om afslag på dispensation til opsætning af skiltepylon og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 2.