Påbud om ophør af sommerhusudlejning af helårsbolig i strid med lokalplanens bebyggelsesprocent

En ejer af en helårsbolig i Ringkøbing-Skjern Kommune klagede over et kommunalt påbud om at ophøre med korttidsudlejning af ejendommen til ferieformål. Ejendommen, der er registreret som helårsbolig, havde i 2009 fået byggetilladelse til en udvidelse, hvilket resulterede i en bebyggelsesprocent på 25 %.

Lokalplanens rammer

Ejendommen er beliggende i et område, som ifølge lokalplanen er udlagt til sommerhusbebyggelse. Lokalplanen fastsætter en maksimal bebyggelsesprocent på 10 % for sommerhuse og 25 % for helårsbeboelse. Ejendommens anvendelse som helårsbolig var en lovlig eksisterende anvendelse, da lokalplanen blev vedtaget.

Kommunens påbud og klagers argumenter

Kommunen meddelte påbud om at standse udlejningen, da anvendelsen af ejendommen til sommerhusformål var i strid med lokalplanens bestemmelse om en maksimal bebyggelsesprocent på 10 % for sommerhuse. Ejeren argumenterede for, at udlejningen var i overensstemmelse med lokalplanen, og at kommunen havde handlet i strid med lighedsgrundsætningen, da andre helårsboliger i kommunen også blev udlejet på korttidsbasis.

Planklagenævnet stadfæstede Ringkøbing-Skjern Kommunes påbud og gav dermed ikke klageren medhold. Nævnet fandt, at kommunen havde ret til at kræve den ulovlige anvendelse bragt til ophør.

Bebyggelsesprocent som afgørende faktor

Nævnets afgørelse var baseret på, at ejendommens bebyggelsesprocent på 25 % overskrider den tilladte grænse på 10 % for sommerhusbebyggelse i lokalplanen. Selvom ejendommen ligger i et område udlagt til sommerhuse, og en ændring af anvendelsen fra helårsbolig til sommerhus i princippet var mulig, ville det kræve en dispensation fra bestemmelsen om bebyggelsesprocent. En sådan dispensation var ikke meddelt. Anvendelsen til sommerhusudlejning var derfor i strid med lokalplanen, som er bindende for borgerne jf. Planloven § 18.

Fortolkning af særbestemmelse

Planklagenævnet fastslog, i modsætning til en tidligere afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet, at ejendommen ikke var omfattet af en særlig bestemmelse i lokalplanen (§ 3.12), der tillader anvendelse til "såvel helårsbeboelse som sommerhuse", da ejendommen ikke havde den korrekte markering på lokalplanens kortbilag.

Lighedsgrundsætningen

Klagerens argument om usaglig forskelsbehandling blev afvist. Nævnet lagde vægt på kommunens oplysning om, at man håndhæver reglerne over for alle ulovlige forhold, man bliver bekendt med. Kommunen var derfor i sin ret til at føre tilsyn og håndhæve lokalplanen i henhold til Planloven § 51, stk. 1.