Genoptagelse af klage over dispensation til altaner uden for byggefelt i Skanderborg Kommune

Planklagenævnet modtog en anmodning om genoptagelse af to tidligere afgørelser fra januar og marts 2017. Sagen omhandlede en klage over Skanderborg Kommunes dispensation af 4. august 2016 til opførelse af altaner uden for byggefeltet på [adresse1].

Sagens forhistorie og genoptagelsesanmodninger

Oprindeligt afviste Natur- og Miljøklagenævnet at behandle sagen den 24. januar 2017, da klagen blev anset for at være indgivet efter klagefristen. Klager anmodede om genoptagelse den 31. januar 2017 og vedhæftede en klage dateret 22. september 2016. Sagen blev overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Planklagenævnet afviste den 13. marts 2017 at genoptage sagen, da klagen dateret 22. september 2016 først var modtaget hos kommunen den 28. september 2016, altså efter klagefristens udløb. Klager anmodede igen om genoptagelse den 14. marts 2017 og fremlagde denne gang en e-mail sendt den 26. september 2016, som dokumenterede en rettidig klage.

Plangrundlag

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 146 for en etageboligbebyggelse på Frederik d. II’s Allé, Skanderborg Bakker. Lokalplanen fastsætter blandt andet:

• Formål (§ 1.01): At sikre, at området anvendes til etageboligbebyggelse med tilhørende fællesfaciliteter, og at bebyggelsen udformes som punkthuse.
• Anvendelse (§ 3.01): Området udlægges til etageboligbebyggelse.
• Omfang og placering (§ 7.01, § 7.03, § 7.04): Ny etageboligbebyggelse skal placeres inden for byggefelter, maksimalt 13.500 m² etageareal i område I, og bygninger må højest opføres i 6 etager foruden kælder (maks. 22 meter over terræn).
• Parkering (§ 5.10): Der skal anlægges 1 parkeringsplads pr. bolig og udlægges areal til ½ parkeringsplads pr. bolig.
• Ydre fremtræden (§ 8.02): Facader må opføres i teglsten, puds, træ, stål, zink, kobber, aluminium, glas og beton.
• Støjforhold (§ 10.01, § 10.02): Sikring af udendørs støjniveau på maks. 55 dB(A) og indendørs på maks. 30 dB(A) fra vejtrafikstøj, samt maks. 55 dB(A) på opholdsarealer.

Lokalplanens redegørelsesdel nævner, at det er tanken at opføre omkring 125 boliger i området.

Kommunens afgørelse og klagepunkter

Skanderborg Kommune meddelte den 4. august 2016 byggetilladelse til en etageejendom med 36 lejligheder og et etageareal på 2.775 m². Kommunen dispenserede fra lokalplanens § 7.01, da en del af altanerne var placeret uden for byggefeltet. Begrundelsen var, at altanerne var udkragende uden bærende elementer uden for byggefeltet, og at overskridelsen var minimal. Kommunen vurderede, at dispensationen ikke stred mod lokalplanens principper og undlod naboorientering, da overskridelsen blev anset for at være af underordnet betydning, jf. Planloven § 20, stk. 2, litra 1.

Klager påklagede afgørelsen den 18. oktober 2016 med følgende hovedpunkter:

• Byggetilladelsen strider mod lokalplanens formål, da byggeriet ikke er et punkthus, men en række/boligblok.
• Byggeriets omfang er større end tilladt, og den samlede udnyttelse af lokalplanen vil overskride det forventede antal boliger (125 boliger).
• Parkeringskravene overholdes ikke, og anviste parkeringspladser er placeret på opholdsarealer.
• Højdegrænseplanet er overskredet.
• Dispensationen burde have været sendt i naboorientering efter Planloven § 20.
• Støj fra motorvejen er forøget på grund af byggeriets udformning og materialer (betonfacader).

Kommunens og klagers supplerende bemærkninger

Skanderborg Kommune fastholdt, at naboorientering var af underordnet betydning. Kommunen anførte, at lokalplanen ikke fastsætter et bindende antal boliger eller krav om tilbagerykket øverste etage. Kommunen vurderede, at byggeriet fortsat var et punkthus, da byggefelterne sikrer enkeltstående bygninger. Vedrørende parkering var forholdet ikke afklaret, og kommunen havde meddelt ansøger, at det udlagte areal ikke kunne anvendes til parkering. Kommunen afviste klagepunktet om højdegrænseplan, da lokalplanen regulerer byggefelt og etagehøjde, og det skrå højdegrænseplan ikke gælder for etageboligbebyggelse. Kommunen bemærkede desuden, at lokalplanen tillader betonfacader, og at støjforhold uden for lokalplanområdet ikke reguleres af lokalplanen.

Planklagenævnet genoptog sagen på baggrund af den af klager fremsendte e-mail, som dokumenterede en rettidig klage. Nævnet vurderede sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål.

Afvisning af klagepunkter

• Højdegrænseplan: Planklagenævnet har ikke kompetence til at behandle klagepunkter vedrørende byggeloven, herunder højdegrænseplanet. Disse henhører under Statsforvaltningen.
• Parkeringspladser: Da kommunen endnu ikke havde truffet en endelig afgørelse vedrørende parkeringsforholdet, og det fremgik som en betingelse i byggetilladelsen, at parkeringskravet skulle overholdes, var der ingen afgørelse efter planloven, som Planklagenævnet kunne efterprøve.

Punkthuse og bebyggelsesplan

Planklagenævnet fandt ikke, at det var i strid med lokalplanen at opføre yderligere 36 boliger med et etageareal på 2.775 m² i lokalplanens delområde I. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanens redegørelsesdel om antal boliger alene er af oplysende karakter og ikke en bindende bestemmelse. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at den opførte bebyggelse er et punkthus, da den er opført som etagebyggeri bestående af 5 enkeltstående bygninger, hvilket er umiddelbart tilladt.

Dispensation fra byggefelt

Kommunen havde meddelt dispensation fra lokalplanens Lokalplan nr. 146 § 7.01 om placering af etageboligbebyggelse inden for byggefelter, da en del af altanerne blev opført uden for byggefeltet. Efter Planloven § 19, stk. 1 kan en kommune dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Principperne omfatter planens formålsbestemmelse og anvendelsesbestemmelser, men som hovedregel ikke detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning. Nævnet vurderede, at dispensationen fra den bebyggelsesregulerende bestemmelse i § 7.01 ikke var i strid med planens principper, som de er udformet i lokalplanens §§ 1 og 3. Kommunen kunne således lovligt meddele den påklagede dispensation. Indholdet af kommunens dispensationsafgørelse er baseret på en skønsmæssig vurdering, der ikke kan efterprøves af Planklagenævnet.

Naboorientering

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af, at forudgående orientering af klager var af underordnet betydning, jf. Planloven § 20, stk. 2. Kravet om orientering gælder ikke, hvis en forudgående orientering efter kommunens skøn er af underordnet betydning for de berørte parter.

Konklusion

På baggrund af ovenstående kunne Planklagenævnet ikke give klager medhold i klagen over Skanderborg Kommunes afgørelse af 4. august 2016. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.