Afgørelse i klagesag over Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse om nedlæggelse af forbud mod udstykning efter planlovens § 14

Sagen omhandler en klage over Ringkøbing-Skjern Kommunes (RSK) afgørelse af 29. november 2016 om nedlæggelse af et forbud mod udstykning på ejendommen [adresse1] i henhold til Planlovens § 14. Klagen blev indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet, som pr. 1. februar 2017 blev overført til Planklagenævnet. Ejendommen var på daværende tidspunkt ikke omfattet af en lokalplan, men af kommuneplan 2013-2025.

Baggrund for Sagen

I 2015 ansøgte ejeren af ejendommen Ringkøbing-Skjern Kommune om tilladelse til udstykning af sin sommerhusgrund. Kommunen meddelte afslag, hvilket blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet.

Tidligere Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet

Den 21. juli 2016 ophævede Natur- og Miljøklagenævnet kommunens afslag. Nævnet fastslog, at kommunen ikke havde hjemmel i Planlovens § 12, stk. 3 til at modsætte sig udstykningen. Nævnet bemærkede, at kommunen kun kunne hindre udstykningen ved at nedlægge et forbud efter Planlovens § 14 og derefter tilvejebringe en lokalplan for området.

Kommunens Forbud og Begrundelse

På baggrund af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse genoptog Ringkøbing-Skjern Kommune sagen og nedlagde den 29. november 2016 et forbud efter Planlovens § 14 mod udstykning af ejendommen. Kommunen begrundede forbuddet med, at en udstykning ville være uhensigtsmæssig og i uoverensstemmelse med det eksisterende udstykningsmønster i området. Desuden ville det føre til en fortætning og manglende hensyntagen til naturen og de landskabelige værdier. Kommunen ønskede at tilvejebringe en lokalplan, der kunne forhindre den konkrete og lignende udstykninger. Det blev anført, at den kommende lokalplan ville indeholde bestemmelser om bebyggelsens omfang og placering, jf. Planlovens § 15, stk. 2, nr. 7, samt bevaring af landskabelige træk. Forbuddet blev nedlagt for en periode på ét år.

Klagen til Planklagenævnet

Ejeren klagede den 16. december 2016 til Natur- og Miljøklagenævnet (senere overført til Planklagenævnet) over kommunens afgørelse. Klageren anførte navnlig, at Planlovens § 15, stk. 2, nr. 7 ikke giver kommunen hjemmel til at fastlægge bestemmelser om et bestemt udstykningsmønster i en lokalplan, men kun regulerer bygningers udformning og omfang. Klageren gjorde desuden gældende, at området allerede var tæt bebygget, og at en udstykning derfor ikke ville påvirke områdets karakter eller beskyttelseshensyn til naturen.

Kommunens Bemærkninger til Klagen

Ringkøbing-Skjern Kommune beklagede i sine bemærkninger til klagen, at der ved en fejl var henvist til Planlovens § 15, stk. 2, nr. 7 i afgørelsen. Kommunen præciserede, at der i en lokalplan kan fastlægges bestemmelser om en række matrikulære ejendomsforhold, herunder størrelse og afgrænsning af nye byggegrunde på eksisterende ejendomme, jf. Planlovens § 15, stk. 2, nr. 3.

Efterfølgende Planlægning

Efter nedlæggelsen af forbuddet vedtog Ringkøbing-Skjern Kommune den 22. august 2017 et forslag til lokalplan nr. 414 for et sommerhusområde ved Holdvej. Lokalplanforslaget var i offentlig høring og blev endeligt vedtaget den 24. oktober 2017 og offentliggjort den 3. november 2017.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Ringkøbing-Skjern Kommunes forbud mod udstykning.

Planklagenævnets Kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter, hvorvidt et forbud efter Planlovens § 14 er meddelt i overensstemmelse med planloven og almindelige forvaltningsretlige regler. Nævnet kan derimod ikke behandle spørgsmål vedrørende hensigtsmæssighed, såsom klagerens anbringender om områdets eksisterende tæthed eller manglende ændring af områdets karakter ved udstykning.

Vurdering af Forbuddets Gyldighed

Planklagenævnet vurderede, at kommunen havde hjemmel til at nedlægge forbuddet efter Planlovens § 14. Bestemmelsen giver kommunen mulighed for at nedlægge forbud mod forhold, der kan hindres ved en lokalplan, for en periode på højst ét år, forudsat at kommunen på forbudstidspunktet har til hensigt at udarbejde en lokalplan. Det er ikke en betingelse for forbuddets gyldighed, at lokalplanen rent faktisk tilvejebringes, blot at hensigten forelå.

Nævnet bemærkede, at nedlæggelse af forbud skal ske i overensstemmelse med Forvaltningslovens §§ 19-21 om varsling og kontradiktion. Forbuddet skal angive sin gyldighedsperiode, som ikke kan overstige ét år fra meddelelsesdatoen.

Hjemmel til Regulering af Udstykningsmønster

Planklagenævnet fandt, at selvom kommunen i sin afgørelse fejlagtigt henviste til Planlovens § 15, stk. 2, nr. 7 som hjemmel for den fremtidige planlægning, så er der hjemmel i Planlovens § 15, stk. 2, nr. 3 til at fastlægge bestemmelser om ejendommes størrelse og afgrænsning i en lokalplan. Dette inkluderer afgrænsningen af nye grunde i eksisterende by- og sommerhusområder. Den forkerte lovhenvisning i kommunens afgørelse medfører derfor ikke, at selve forbuddet er ugyldigt, da der var korrekt hjemmel til nedlæggelsen af forbuddet i Planlovens § 14.

Opfyldelse af Betingelser for Forbud

Planklagenævnet konkluderede, at de øvrige betingelser for nedlæggelse af et forbud efter Planlovens § 14 var opfyldt. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde foretaget varsling og partshøring af klageren, at forbuddet specifikt angav den konkrete ejendom og dens gyldighedsperiode, samt at kommunen havde til hensigt at udarbejde en lokalplan på tidspunktet for forbuddet.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 29. november 2016 om nedlæggelse af et forbud mod udstykning på ejendommen [adresse1]. Kommunens afgørelse er dermed stadfæstet.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Klagegebyr

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Natur- og Miljøklagenævnet m.v. § 2.