Klage over Aarhus Kommunes lokalplanforslag 1035 og afgørelse om manglende miljøvurdering afvist pga. overskredet klagefrist

Planklagenævnet modtog to klager vedrørende Aarhus Kommunes forslag til Lokalplan 1035 "Blandet bolig- og erhvervsområde ved Dagmar Petersens Gade, Aarhus Ø" samt kommunens afgørelse om ikke at miljøvurdere lokalplanforslaget. Klagerne blev indgivet af "Fællesrådet for Aarhus Ø og de tilstødende bynære havnearealer" og en omboende.

Sagen blev den 1. februar 2017 overført til Planklagenævnet fra Natur- og Miljøklagenævnet, jf. Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Klagepunkter

Klagerne gjorde navnlig gældende, at der burde have været udarbejdet en miljøvurdering i forbindelse med lokalplanforslaget. Derudover anførte klagerne, at lokalplanforslaget ikke var tilvejebragt i overensstemmelse med Planloven § 16, stk. 4. Dette skyldtes, at forslaget ikke indeholdt en redegørelse for bebyggelsens påvirkning af de kystnære dele af byzonen eller en begrundelse for, hvorfor bebyggelsen afveg væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området.

Sagens Forløb

Aarhus Byråd godkendte forslag til Lokalplan 1035 den 23. november 2016. Lokalplanforslaget blev offentliggjort af Aarhus Kommune den 30. november 2016 og var i offentlig høring frem til den 25. januar 2017. I offentliggørelsen fremgik det, at kommunen efter Miljøvurderingsloven § 4 havde truffet afgørelse om, at lokalplanforslaget ikke skulle miljøvurderes. Det blev også oplyst, at afgørelsen kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen inden 4 uger efter offentliggørelsen.

Som svar på klagerne udtalte Aarhus Kommune den 8. februar 2017, at klagerne over lokalplanforslaget efter kommunens vurdering ikke indeholdt retlige spørgsmål. For så vidt angår klagerne over afgørelsen om ikke at miljøvurdere lokalplanforslaget, bemærkede kommunen, at klagerne var indgivet for sent.

Planklagenævnet afviste klagerne over Aarhus Kommunes forslag til Lokalplan 1035 og afgørelsen om ikke at miljøvurdere lokalplanforslaget. Afvisningen skyldtes, at klagerne var indgivet for sent.

Nævnets Kompetence og Klagefrister

Planklagenævnet kan efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Nævnet fastslog, at spørgsmålene om manglende miljøvurdering og overholdelse af planlovens bestemmelser om kystnær planlægning var retlige spørgsmål.

I henhold til Miljøvurderingsloven § 16 skal afgørelser efter denne lov påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen eller programmet er udarbejdet i henhold til, i dette tilfælde planloven.

Efter Planloven § 60, stk. 1 skal en klage indgives skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen er offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen altid fra bekendtgørelsen.

Overskridelse af Klagefrist

Afgørelsen om ikke at miljøvurdere lokalplanforslaget blev offentliggjort på kommunens hjemmeside den 30. november 2016 med korrekt klagevejledning. Klagefristen udløb derfor den 28. december 2016. Klagerne blev indgivet den 22. og 23. januar 2017, hvilket var efter klagefristens udløb. Det samme gjaldt for klagerne over selve lokalplanforslaget.

Nævnet fastholdt sin restriktive praksis vedrørende klagefrister, især i sager med modstående interesser. En klage indgivet efter fristens udløb afvises normalt, selv ved kort overskridelse. Nævnet fandt ingen særlige omstændigheder, der talte for at se bort fra overskridelsen af klagefristen i denne sag.

Afgørelse

Klagerne over lokalplanforslag 1035 og afgørelsen om ikke at miljøvurdere lokalplanforslaget blev afvist fra realitetsbehandling, da de var indgivet for sent. Nævnet bemærkede dog, at hvis kommunen senere vedtager lokalplanen endeligt, vil planvedtagelsen – for så vidt angår retlige spørgsmål, herunder spørgsmålet om overholdelse af planlovens bestemmelser om planlægning i de kystnære dele af byzonen – kunne påklages til Planklagenævnet i henhold til planlovens regler herom. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.