Planklagenævnets afvisning af realitetsbehandling af klage over Lejre Kommunes tilladelse til midlertidig pavillon til flygtninge grundet overskredet klagefrist

Sagen omhandler en klage over Lejre Kommunes afgørelse af 28. november 2016, der gav tilladelse til opstilling af en midlertidig pavillon til flygtninge på ejendommen beliggende [adresse1], Kirke Hyllinge. Tilladelsen blev givet for en periode på 5 år med hjemmel i Planloven § 5u, som omhandler midlertidige opholdssteder til flygtninge.

Klageren, ejeren af naboejendommen, påklagede afgørelsen den 4. januar 2017 til Natur- og Miljøklagenævnet, som senere overførte sagen til Planklagenævnet.

Klagerens anbringender

Klageren fremførte flere anbringender mod kommunens afgørelse:

• Æstetik og lokalplan: Pavillonerne blev anset for at være skæmmende og mere passende i et industriområde, da de lignede skurvogne og ikke respekterede lokalplanen for det hyggelige boligkvarter.
• Interessekonflikt: Det blev kritiseret, at Lejre Kommune både var ansøger og dispensationsmyndighed, hvilket skabte en potentiel interessekonflikt.
• Økonomisk tab: Klageren frygtede et betydeligt økonomisk tab og værdiforringelse af sin ejendom, hvilket ville bringe planer om salg i fare. Der blev anmodet om erstatning for værditab, hvis afgørelsen ikke blev omgjort.
• Alternativer og integration: Det blev anført, at opstilling af pavilloner var en unødvendigt fordyrende løsning, og at der burde findes eksisterende, ubenyttede huse. Desuden blev det nævnt, at pavillonløsningen var psykologisk utilfredsstillende for flygtningene, da den fik dem til at "stikke ud" fra lokalmiljøet.

Planklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Lejre Kommunes afgørelse. Afvisningen skyldtes, at klagen var indgivet for sent i forhold til de gældende klagefrister.

Klagefristens beregning

Klager over afgørelser nævnt i Planloven § 58, stk. 1 skal indgives skriftligt inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen er offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2.

Kommunens afgørelse blev offentliggjort på dens hjemmeside den 29. november 2016. Det følger af Planloven § 5u, stk. 8 at dispensationer og tilladelser efter bestemmelsen skal offentliggøres. Planklagenævnet lagde til grund, at den offentlige bekendtgørelse ikke indeholdt oplysninger om klageadgang og -frist. Disse oplysninger blev først meddelt klagerens advokat via e-mail den 5. december 2016, med angivelse af en klagefrist på fire uger fra denne dato.

Nævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet vurderede, at klagefristen i den konkrete sag skulle beregnes fra den 5. december 2016, da det var her, klageren modtog den fulde meddelelse med klagevejledning. Klagefristen udløb dermed mandag den 2. januar 2017. Klagen blev modtaget i klageportalen den 4. januar 2017, hvilket var efter fristens udløb.

Nævnets praksis for klagefrister er restriktiv, især i sager med modstående interesser. En klage indgivet efter fristens udløb afvises normalt, selv ved kort overskridelse.

På baggrund heraf afviste Planklagenævnet at realitetsbehandle klagen. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.