Planklagenævnets afgørelse om detailhandelstilladelse i Espergærde Centeret

Planklagenævnet modtog en klage over Helsingør Kommunes afslag på en ansøgning om tilladelse til detailhandel på ejendommen [adresse1]. Klagen blev oprindeligt indgivet til Natur- og Miljøklagenævnet den 5. september 2016 og overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at Helsingør Kommune allerede den 13. februar 1974 havde givet tilladelse til etablering af apotek samt lokaler til læge- og tandlægepraksis i stueetagen på ejendommen, og at der siden da uafbrudt havde været apotek i bygningen. Klageren argumenterede for, at apotekets drift over tid havde ændret sig til reelt at fremstå som sædvanlig detailhandel, og at den faktiske anvendelse derfor havde været detailhandel.

Det blev yderligere fremført, at apoteket var flyttet til en anden enhed (enhed 2) i centeret, hvor kommunen havde dispenseret for apotekets åbning. Klageren mente derfor, at der ligeledes burde gives tilladelse til detailhandel på den omhandlede ejendom, især da dette blot svarede til den hidtidige drift gennem mere end 40 år. Klageren nævnte også, at der tidligere var givet tilladelse til en frisørsalon i samme enhed (enhed 3).

Lokalplan og sagsforløb

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 3.34 – Espergærde Centeret, vedtaget den 21. september 2009. Ejendommen er beliggende i lokalplanens Enhed 3. Ifølge lokalplanens § 3, stk. 2, må Enhed 2 og 3 kun anvendes til offentlig og privat service med tilhørende forretningsvirksomhed samt til liberalt erhverv. I enhed 3 må der desuden indrettes boliger på 1. sal.

Helsingør Kommune modtog ansøgningen om tilladelse til detailhandel den 24. juni 2016 og meddelte afslag den 9. august 2016. Kommunen begrundede afslaget med, at detailhandel i enhed 3 var i strid med lokalplanens principper om at sikre en alsidig arealanvendelse, der også omfattede offentlig og privat service samt liberalt erhverv.

Kommunens udtalelse

I sin udtalelse af 14. september 2016 fastholdt Helsingør Kommune, at hver sag blev vurderet konkret, og at en tilladelse til apotek i enhed 2 ikke automatisk medførte tilladelse til detailhandel i enhed 3. Kommunen anførte, at en frisørsalon betragtes som privat service og derfor er tilladt i enhed 3. Kommunen mente desuden, at den hidtidige apoteksdrift ikke var i overensstemmelse med den nuværende lokalplan, som blev vedtaget i 2009. Det blev oplyst, at apoteket fraflyttede lejemålet omkring den 1. februar 2016, og lejekontrakten udløb den 1. januar 2017.

Planklagenævnet har behandlet sagen og truffet afgørelse i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven.

Retsgrundlag for afgørelsen

Nævnet bemærkede, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne i henhold til Planloven § 18. Dette indebærer, at dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt, mens dispositioner i strid med planen kræver dispensation fra kommunen.

En lokalplans retsvirkninger gælder kun for fremtidige dispositioner. Eksisterende lovlig brug kan fortsætte uanset planens bestemmelser, selv ved ejerskifte. Dog bortfalder retten til en hidtidig brug, der er i strid med en lokalplan, hvis den ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2.

Nævnets vurdering og konklusion

Planklagenævnet lagde til grund, at Helsingør Kommune i 1974 gav tilladelse til etablering af apotek i ejendommens stueetage, og at denne anvendelse har været uafbrudt. Nævnet fastslog, at apoteksvirksomhed er omfattet af begrebet detailhandel. På denne baggrund fandt nævnet, at der var tale om en eksisterende lovlig anvendelse i form af detailhandel. Klageren var derfor umiddelbart berettiget til at fortsætte den hidtidige anvendelse inden for de eksisterende rammer.

Afgørelse

Planklagenævnet ophæver Helsingør Kommunes afgørelse af 9. august 2016 om afslag på tilladelse til detailhandel på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.