Ophævelse af afslag på dispensation til skur på grund af mangelfuld begrundelse

Sagen omhandler et skur på 12 m², som en grundejer har opført på sin ejendom i Middelfart Kommune. Skuret er placeret mindre end 4 meter fra vejskel, hvilket er i strid med en bestemmelse i den gældende lokalplan. Middelfart Kommune meddelte afslag på en efterfølgende ansøgning om dispensation til at lovliggøre skuret.

Lokalplanens bestemmelse

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 137, som i § 7, stk. 1, litra 2, fastsætter, at "garager, carporte o.l." skal have en afstand på mindst 4 meter til vejskel.

Klagerens anbringender

Grundejeren klagede over kommunens afslag med flere begrundelser:

• Fortolkning: Klageren mente ikke, at udtrykket "o.l." (og lignende) omfattede skure, og at bestemmelsen derfor ikke gjaldt for det opførte skur.
• Lighedsgrundsætningen: Klageren anførte, at kommunen førte en mere restriktiv praksis for denne lokalplan end i andre boligområder og dermed handlede i strid med lighedsgrundsætningen.
• Manglende individuel vurdering: Klageren mente, at kommunen havde givet et generelt afslag uden at foretage en konkret og individuel vurdering af dispensationsansøgningen.

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede Middelfart Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet kan i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4 kun tage stilling til retlige spørgsmål.

Fortolkning af lokalplanen

Nævnet var enig med kommunen i, at skuret var omfattet af lokalplanens afstandskrav. Efter en almindelig sproglig forståelse omfatter udtrykket "garager, carporte o.l." også andre sekundære bygninger som skure. Da skuret var opført i strid med lokalplanen, var det en forudsætning for lovliggørelse, at kommunen kunne og ville meddele dispensation efter Planloven § 19, stk. 1.

Vurdering af lighedsgrundsætningen

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at kommunens afslag var udtryk for usaglig forskelsbehandling. De sager, klageren henviste til, var enten omfattet af andre lokalplaner eller kommunen havde oplyst, at man havde håndhævet reglen konsekvent over for andre grundejere i samme lokalplanområde.

Afgørelsens begrundelse

Nævnet konstaterede, at kommunens begrundelse for afslaget var mangelfuld. Kommunen havde alene henvist til, at der tidligere var meddelt mange lignende afslag. En afgørelse baseret på et administrativt skøn skal ifølge Forvaltningsloven § 24, stk. 1 angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Da kommunens afgørelse ikke indeholdt en sådan redegørelse, var den i strid med forvaltningslovens krav.

Natur- og Miljøklagenævnet anså den mangelfulde begrundelse for at være en væsentlig mangel, hvilket medførte, at afgørelsen var ugyldig. Sagen blev derfor hjemvist til kommunen med henblik på en ny afgørelse, der opfylder begrundelseskravene.