Afgørelse om dispensation til padel tennisbane - Solrød Kommune

Sagen omhandler en klage over Solrød Kommunes afslag på dispensation til en allerede opført padel tennisbane på en ejendom beliggende på [adresse1] i Solrød By. Ejendommen er omfattet af lokalplan 701.1 "Strandvejen", som fastlægger anvendelsesbestemmelser for ejendomme langs Strandvejen.

Lokalplanens Bestemmelser

Lokalplan 701.1, vedtaget den 26. november 2007, har til formål at fastlægge anvendelsesbestemmelser for ejendomme med facade ud til Strandvejen. Ejendommen på [adresse1] ligger i delområde C, hvor anvendelsen er fastsat til boligformål og liberalt erhverv i lokalplanens § 3.4. Desuden fastsætter lokalplanens § 5.4 en byggelinje på 10 meter fra vejmidten mod Parkvænget.

Sagens Forhistorie og Kommunens Afgørelse

Ejeren ansøgte den 5. marts 2015 om tilladelse til etablering af padel tennisbanen, men fik afslag fra Solrød Kommune den 24. marts 2015, da kommunen anså det for et sportsanlæg i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse. Natur- og Miljøklagenævnet ophævede og hjemviste dog afgørelsen den 23. oktober 2015, da kommunen ikke havde foretaget en konkret vurdering.

Ved en besigtigelse den 8. december 2015 konstaterede Solrød Kommune, at padel tennisbanen allerede var anlagt. Banen, der måler 20 x 10 meter og er omkranset af et 3-4 meter højt hegn af glaspaneler og trådhegn, overskred byggelinjen med ca. 3 meter. Kommunen anmodede om en ny ansøgning med målfaste tegninger, men klager henviste til det tidligere materiale.

Den 23. maj 2016 meddelte Solrød Kommune på ny afslag på dispensation. Kommunen begrundede afslaget med, at padel tennisbanen var et fremmedelement for området og væsentligt i strid med lokalplanen, både i størrelse og placering i et boligområde, samt at den overskred byggelinjen væsentligt. Kommunen afviste desuden, at afgørelsen var i strid med lighedsgrundsætningen, idet de fremhævede sager om swimmingpools og en tidligere tennisbane ikke var sammenlignelige, og en tidligere dispensation for byggelinjeoverskridelse på en naboejendom ([adresse2]) var af en væsentligt mindre karakter (0,6 meter).

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Klager påklagede afgørelsen den 20. juni 2016, med hovedargumenter om, at kommunens afgørelse var i strid med lighedsgrundsætningen og forbuddet mod skøn under regel. Klager anførte, at afslaget var ulovhjemlet, da banen alene anvendes privat, ligesom en swimmingpool. Klager henviste til en række andre dispensationer i området, herunder for swimmingpools og en tidligere tennisbane på en naboejendom ([adresse12]), samt en specifik dispensation til [adresse2] vedrørende byggelinjen. Klager gjorde desuden gældende, at kommunen ikke havde foretaget præcise opmålinger og havde en generel afvisende holdning til private padel tennisbaner.

Solrød Kommune fastholdt i sine supplerende bemærkninger, at afgørelsen ikke var i strid med lighedsgrundsætningen, og at de havde foretaget en konkret og individuel vurdering baseret på besigtigelsen, da det indsendte materiale var mangelfuldt. Klager fastholdt, at kommunens vurdering af padel tennisbanen som uforenelig med et beboelsesområde beroede på en fejlopfattelse af anvendelsesbegrebet, og at der var massiv praksis for dispensationer i området. Klager henviste til en række konkrete dispensationer for overskridelse af byggelinjen på andre adresser, som dog ikke var omfattet af lokalplan 701.1.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 og kunne ikke give medhold i klagen over Solrød Kommunes afslag på dispensation til den opførte padel tennisbane. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.

Forholdet til Lokalplanen

Nævnet bemærkede, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planlovens § 18. Da padel tennisbanen udelukkende anvendes til privat brug, fandt nævnet ikke, at den var i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse om boligformål. Dog vurderede nævnet, at padel tennisbanen måtte betragtes som bebyggelse i relation til lokalplanens byggelinjebestemmelse. Da banen overskred byggelinjen på 10 meter med ca. 3 meter, var den ikke umiddelbart tilladt og krævede dispensation. Kommunen har hjemmel til at meddele afslag på dispensation efter Planlovens § 19, stk. 1, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2.

Lighedsgrundsætningen

Nævnet vurderede, at lighedsgrundsætningen indebærer, at sammenlignelige sager som udgangspunkt skal have samme resultat. Klager havde henvist til flere ejendomme, hvor der var givet dispensation til at overskride byggelinjen. Nævnet fandt dog, at de fleste af disse ejendomme ikke var omfattet af lokalplan 701.1 og derfor ikke var sammenlignelige. Vedrørende ejendommen på [adresse2], som er omfattet af lokalplanen, var overskridelsen af byggelinjen kun 0,6 meter, hvilket nævnet fandt var en planlægningsmæssigt relevant forskel i forhold til den aktuelle sags ca. 3 meters overskridelse. Den tidligere tennisbane på naboejendommen ([adresse12]) blev ikke anset for sammenlignelig, da den var nedlagt før vedtagelsen af lokalplan 701.1. Ligeledes fandt nævnet ikke, at swimmingpools var sammenlignelige med en padel tennisbane på grund af anlæggenes vidt forskellige karakter. På denne baggrund fandt nævnet ikke grundlag for at fastslå, at kommunens afslag var udtryk for usaglig forskelsbehandling.

Skøn under Regel

Nævnet vurderede, at en kommune skal foretage en konkret og individuel vurdering af en dispensationsansøgning og ikke må "sætte skøn under regel" ved at fastsætte interne regler, der udelukker dispensation. Nævnet konstaterede, at kommunen havde foretaget sin vurdering ud fra besigtigelsen af ejendommen og det indsendte materiale, og at afslaget var konkret begrundet med, at padel tennisbanen var et fremmedelement og væsentligt i strid med lokalplanen. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at antage, at Solrød Kommune havde sat det lovpligtige skøn under regel.

Samlet set kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen, og Solrød Kommunes afgørelse af 23. maj 2016 står derfor ved magt.