Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om lokalplan for seniorbofællesskab i Furesø Kommune
Dato
19. januar 2017
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (før 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i sag om Furesø Kommunes afgørelse om endelige vedtagelse af Lokalplan
Sagen omhandler en klage over Furesø Kommunes endelige vedtagelse af Lokalplan nr. 124 – Ny boligbebyggelse til seniorbofællesskab på Bybækgrunden i Farum. Klagen blev indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet af ejeren af en nærliggende ejendom den 3. juni 2016, efter at lokalplanen var offentliggjort den 10. maj 2016.
Klagepunkter
Klager anførte, at lokalplanen tillader opførelse af boliger i et støjbelastet område og fjerner en eksisterende støjskærm, hvilket vil medføre øget støjbelastning. Specifikke klagepunkter inkluderede:
- Manglende beregning af effektiviteten af et foreslået fast støjhegn.
- Bekymring for indvirkningen på det nærliggende Farum Midtpunkt.
- Lokalplanens egen erkendelse af, at støjniveauet allerede ligger mellem 58 og 68 dB, før den eksisterende 2 meter høje støjvold med 40 år gammel beplantning fjernes.
Klager henviste til bygningsreglementets § 10 (BR10), Planlovens § 15a samt Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for trafikstøj.
Lokalplanens indhold og forløb
Furesø Kommune vedtog forslag til Lokalplan nr. 124 den 25. november 2015. Efter en 8 ugers offentlig høring, hvor 10 høringssvar indkom, blev planen endeligt vedtaget den 27. april 2016 med ændringer. Lokalplanen fastlægger området til etageboligbyggeri i to mini-karréer med op til 7.000 etagemeter.
Lokalplanens formål og bestemmelser vedrørende støj:
- § 1: Sikre at udendørs opholdsarealer støjafskærmes.
- § 9, stk. 3: Friarealer til udendørs ophold må ikke have et støjniveau højere end 58 dB i henhold til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for trafikstøj.
- § 9, stk. 5: Byrådet kan tillade etablering af fast støjhegn langs Paltholmvej og mod cykelsti mod vest, hvis nødvendigt for at overholde grænseværdierne. Hegn skal fremstå med stedsegrøn beplantning.
- § 12: Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før fornøden støjafskærmning er etableret, så boliger og udendørs opholdsarealer ikke belastes af trafikstøj over 58 dB.
Kommunens udtalelse
Furesø Kommune afgav udtalelse den 24. juni 2016. Kommunen anførte, at klagen primært handlede om overholdelse af støjgrænser og ikke indeholdt klagepunkter over retlige spørgsmål i forhold til lokalplanen. Kommunen henviste til en støjredegørelse udarbejdet af Cowi den 21. december 2015, som var baseret på Miljøstyrelsens anvisninger og gældende metoder. Redegørelsen konkluderede, at støjniveauet ved boligerne ikke ville overstige 68 dB, og at lokalplanens bestemmelser om byggefeltets udformning som karré og mulighed for støjafskærmning ville nedbringe støjniveauet til 58 dB på de primære opholdsarealer.
Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17.
Nævnets bemærkninger til klagepunkterne
Nævnet bemærkede, at det allerede havde taget stilling til klagepunktet vedrørende kommunens miljøscreening af lokalplanforslaget i en tidligere afgørelse (NMK-41-00423) af 16. august 2016.
Vedrørende klagepunkter relateret til byggelovgivningen, herunder bygningsreglementet, fastslog nævnet, at det ikke er klagemyndighed på dette område. Statsforvaltningen er den rette klagemyndighed for byggelovgivningen.
Vurdering af støjhensyn i lokalplanen
Nævnet vurderede lokalplanens bestemmelser i forhold til Planlovens § 15a, stk. 1, som fastsætter, at en lokalplan kun må udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener gennem afskærmningsforanstaltninger. Dette omfatter bestemmelser i henhold til Planlovens § 15, stk. 2, nr. 13 (afskærmningsforanstaltninger som beplantningsbælter, støjvolde, mure), Planlovens § 15, stk. 2, nr. 19 (isolering af eksisterende boligbebyggelse mod støj) og Planlovens § 15, stk. 2, nr. 22 (isolering af ny boligbebyggelse mod støj).
Natur- og Miljøklagenævnet lagde vægt på sin praksis, hvorefter der ikke stilles krav om en bestemt måde at varetage støjhensynet på. Det er tilstrækkeligt, at lokalplanen indeholder en bestemmelse om, at udnyttelsen af lokalplanområdet kun kan ske under overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Det er kommunens opgave at vurdere, hvilke foranstaltninger der er nødvendige.
Nævnet fandt, at Lokalplan nr. 124 indeholder de fornødne bestemmelser til sikring af støjhensynet. Dette blev begrundet med henvisning til lokalplanens § 1, § 9, stk. 3 og 5, samt § 12, som alle adresserer støjafskærmning og overholdelse af grænseværdier.
Afgørelse
På baggrund af ovenstående kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Furesø Kommunes afgørelse af 27. april 2016 om endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 124.
Lignende afgørelser