Command Palette

Search for a command to run...

Planklagenævnets afgørelse om påbud om nedrivning af ulovlig tilbygning

Dato

26. juni 2017

Nævn

Planklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)

Højdepunkt

Afgørelse i klagesag om Gentofte Kommunes påbud om nedrivning af tilbygning Gentofte

Gentofte Kommune meddelte den 24. februar 2016 et påbud om nedrivning af en ulovligt opført tilbygning på en ejendom. Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet den 14. marts 2016, og sagen blev pr. 1. februar 2017 overført til Planklagenævnet i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Baggrund for påbuddet

Kommunen havde den 10. september 2014 meddelt afslag på en ansøgning om dispensation fra lokalplanen til at overskride bebyggelsesprocenten i forbindelse med opførelse af en tilbygning på 9 m². Afslaget blev begrundet med risiko for præcedens og uønsket fortætning af boligområdet. Trods afslaget blev tilbygningen opført efter fejlrådgivning fra klagers arkitekt, hvilket klager oplyste kommunen om den 21. maj 2015 og anmodede om genbehandling af ansøgningen.

Kommunens sagsbehandling og påbud

Byplanudvalget i Gentofte Kommune traf den 13. august 2015 igen beslutning om at meddele afslag på en lovliggørende dispensation. På baggrund heraf meddelte kommunen den 4. november 2015 et påbud om fysisk lovliggørelse af tilbygningen. Da dette påbud var udstedt til klagers advokat og ikke klager selv, og desuden ikke henviste til lokalplanens bestemmelser, udsendte kommunen et nyt påbud den 24. februar 2016 med en ny frist for lovliggørelse.

Klagen og manglende partshøring

Klager påklagede påbuddet den 14. marts 2016 med henvisning til, at påbuddet savnede den fornødne klarhed, da det ikke fremgik, hvad der nærmere skulle forstås ved formuleringen om, at bebyggelsen skulle retableres til sidst godkendte forhold. Gentofte Kommune oplyste den 15. juni 2017 telefonisk, at kommunen ikke forud for påbuddet af den 24. februar 2016 havde varslet påbuddet over for klager, og at der heller ikke tidligere i sagens forløb var foretaget varsling af klager.

Planklagenævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet vurderede, om Gentofte Kommunes afgørelse af 24. februar 2016 opfyldte de krav, der stilles til et påbud.

Kommunens tilsynsforpligtelse og krav til påbud

Efter Planloven § 51, stk. 1 påser kommunalbestyrelsen overholdelsen af planloven og de regler, der er fastsat med hjemmel heri, samt bestemmelser i lokalplaner. Kommunen påser også, at påbud og forbud efterkommes, og at vilkår i tilladelser overholdes, jf. Planloven § 51, stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning, jf. Planloven § 51, stk. 3.

Manglende partshøring og ugyldighed

Forvaltningsloven indeholder bestemmelser om, at tilsynsmyndigheden skal partshøre, inden den træffer afgørelse i en sag. Dette indebærer, at et påbud skal varsles over for ejendommens ejer og bruger for at sikre, at de bliver bekendt med sagens oplysninger og får mulighed for at udtale sig, før påbuddet udstedes. Da det fremgik af sagens oplysninger, at påbuddet af den 24. februar 2016 ikke var varslet over for klager, og der heller ikke tidligere i sagens forløb var varslet et påbud om lovliggørelse, fandt Planklagenævnet, at påbuddet led af en væsentlig mangel, som medførte, at det var ugyldigt.

Afgørelse og hjemvisning

På denne baggrund ophævede Planklagenævnet Gentofte Kommunes afgørelse af 24. februar 2016 om påbud om lovliggørelse af tilbygningen på 9 m². Sagen blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen. Ved den fornyede behandling skal kommunen tage stilling til klagepunktet om, at påbuddet savner fornøden klarhed. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Lignende afgørelser