Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om dispensation til udstykning i Hillerød Kommune

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Hillerød Kommunes afgørelse af 20. april 2016 om dispensation til udstykning af ejendommen [adresse1]. Klagen omhandlede primært spørgsmålet om kommunens hjemmel til at dispensere fra byplanvedtægtens bestemmelser vedrørende udstykning.

Byplanvedtægtens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 43 for Gadevang. Byplanvedtægtens § 4 fastsætter, at udstykninger kun må foretages efter retningslinjer angivet på et kortbilag, og at der for [matrikel1] Gadevang Huse skal udarbejdes en udstykningsplan. Desuden er der krav til mindste grundstørrelser på henholdsvis 800 m², 1200 m² og 2400 m².

Byplanvedtægtens § 10 om dispensationer og ændringer angiver, at mindre betydende lempelser kan indrømmes af byrådet, såfremt kvarterets karakter ikke ændres. Ændringer i byplanvedtægten kræver byrådets vedtagelse og Boligministeriets godkendelse efter reglerne for nye byplaner.

Sagsforløb og kommunens afgørelse

[virksomhed1] ansøgte Hillerød Kommune om dispensation til udstykning af ejendommen [adresse1]. Efter naboorientering besluttede Miljø- og Teknikudvalget den 6. april 2016 at meddele den ansøgte dispensation.

Klagerens anbringender

Klager gjorde gældende, at Hillerød Kommune ikke havde hjemmel i byplanvedtægt nr. 43 § 10 til at dispensere fra udstykningsbestemmelserne. Det blev anført, at udstykning var et principielt begrænset forhold i byplanvedtægten, og at dispensationsadgangen i § 10 var snæver. Klager afviste, at ændringslov nr. 190 af 1985 havde skabt hjemmel til den udvidede dispensationsadgang, der nu fremgår af Planloven § 19, stk. 1. Klager mente, at en ny lokalplan var nødvendig, da afgørelsen ellers ville danne præcedens og forandre Gadevang.

Kommunens bemærkninger

Hillerød Kommune fastholdt den 27. maj 2016, at dispensationen kunne meddeles. Kommunen henviste til en tilkendegivelse fra Retten i Hillerød fra november 2011 og Natur- og Miljøklagenævnets efterfølgende afgørelse. Kommunen mente, at udstykningen var i overensstemmelse med byplanvedtægtens intentioner om boligformål (åben/lav boligbebyggelse), og at byplanvedtægtens mindste grundstørrelse på 800 m² var overholdt. Kommunen bemærkede desuden, at den tidligere havde givet principiel tilladelse til udstykning af ejendommen i 1977 og 2004.

Yderligere klagere

Advokat [person1] oplyste den 7. juni 2016, at ejerne af naboejendommene [adresse3], [adresse3], [adresse4] og [adresse5] også skulle anses for klagere i sagen.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet mulighed for at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven.

Retlige spørgsmål og dispensationshjemmel

Nævnet vurderede, at det var et retligt spørgsmål, om kommunen havde hjemmel til at dispensere fra byplanvedtægten, og om der var tale om en videregående afvigelse, der alene kunne foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Det blev fremhævet, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne i henhold til Planloven § 18, hvilket betyder, at dispositioner i strid med planen kræver dispensation.

Byplanvedtægtens klarhed og håndhævelse

Nævnet bemærkede, at byplanvedtægtens § 4 fastslog, at udstykninger kun måtte foretages efter retningslinjer på et kortbilag. Imidlertid havde Retten i Hillerød den 22. november 2011 tilkendegivet, at byplanvedtægtens beskrivelse og kortbilagets manglende indhold ikke entydigt anviste de eneste udstykningsmuligheder. Retten fandt, at der ikke med reel entydighed kunne udledes klare retningslinjer for, hvor udstykninger, der opfyldte minimumsarealkravene, kunne gennemføres uden dispensation.

På baggrund af rettens tilkendegivelse fandt Natur- og Miljøklagenævnet, at byplanvedtægtens bestemmelse om udstykning ikke opfyldte kravet om klarhed og præcision. Derfor kunne byplanvedtægtens bestemmelse om, at udstykninger kun måtte foretages efter de retningslinjer, som fremgik af kortbilaget, ikke håndhæves af kommunen som en bindende byplanvedtægtsbestemmelse.

Afgørelse

Da byplanvedtægtens bestemmelse om udstykning ikke kunne håndhæves, konkluderede Natur- og Miljøklagenævnet, at udstykningen var umiddelbart tilladt, og at en dispensation derfor ikke var nødvendig. Nævnet ophævede Hillerød Kommunes afgørelse af 20. april 2016 om dispensation til udstykning af ejendommen [adresse1].

Nævnet har ikke taget stilling til, om det ansøgte i øvrigt kræver dispensation fra byplanvedtægten eller anden lovgivning.

Sagens endelighed

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.