Gladsaxe Kommunes tilladelse til etablering af tagetage

Ejerforeningen [forening1] påklagede Gladsaxe Kommunes afgørelse af 1. marts 2016, som tillod etablering af en tagetage på ejendommen [adresse1] i Buddinge. Klagen fokuserede primært på væsentlige indbliksgener, forringelse af lysforhold, øgede naboretlige gener og en påstået overskridelse af den maksimalt tilladte bebyggelsesprocent, som fastsat i Lokalplan 213.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Gladsaxe Kommune havde den 1. marts 2016 meddelt byggetilladelse til en tagetage på 80 m² efter bygningsreglementet og planloven. Kommunen fastholdt, at byggeriet var i overensstemmelse med Lokalplan 213 og baseret på en helhedsvurdering i henhold til Bygningsreglement 2010 (BR10) kap. 2.3.1. Kommunen forklarede, at etagearealet efter tilladelsen ville udgøre 185 m², og da grundens areal var 700 m², og bebyggelsesprocenten ikke måtte overstige 30, var det maksimale etagemeter 210 m². Kommunen henviste til, at udhuse under 35 m² ikke skulle medregnes i etagearealet ifølge BR10, som de mente var gældende ved lokalplanens vedtagelse.

Klagenævnets kompetence

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter planloven. Nævnet understregede, at det ikke havde kompetence til at vurdere spørgsmål under byggelovgivningen, herunder kommunens helhedsvurdering vedrørende indbliksgener og lysforhold.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke grundlag for at give medhold i klagen over Gladsaxe Kommunes afgørelse. Afgørelsen stod dermed ved magt.

Beregning af bebyggelsesprocent

Nævnet fastslog, at beregningen af bebyggelsesprocenten i en lokalplan som udgangspunkt skal ske efter de beregningsregler i bygningsreglementet, der var gældende på tidspunktet for lokalplanens vedtagelse. Da Lokalplan 213 blev vedtaget i juni 2010, skulle beregningsreglerne i Bygningsreglement 2008 (BR08) anvendes, da dette reglement var gældende frem til 29. december 2010.

BR08's beregningsregler i bilag 1, B.1.1.1, B.1.1.2 og B.1.1.3 definerer bebyggelsesprocent som etagearealets procentvise andel af grundens areal. Etagearealet beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige etager, herunder kældre og udnyttelige tagetager. For udhuse mv. fastslår reglerne, at kun den del, der overstiger 35 m² pr. bolig ved fritliggende enfamiliehuse, medregnes.

Nævnets vurdering

Nævnet lagde til grund, at udhuse på ejendommen udgjorde under 35 m² og derfor ikke skulle medregnes i bebyggelsesprocenten. Det samlede etageareal blev derfor beregnet som boligens hidtidige areal på 105 m² plus de 80 m² i tagetagen. Selvom kommunen havde henvist til BR10, fandt nævnet, at dette ikke gjorde en indholdsmæssig forskel, da reglerne for den konkrete beregning var ens i BR08 og BR10.

På baggrund heraf fandt Natur- og Miljøklagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens beregning af bebyggelsesprocenten. Etableringen af tagetagen var således umiddelbart tilladt i henhold til Lokalplan 213's bestemmelse om maksimal bebyggelsesprocent på 30.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.