Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 1-135 for Teglværkskvarteret, Allerød Kommune

Planklagenævnet modtog en klage fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) vedrørende Allerød Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 1-135 – Teglværkskvarteret syd for Sortemosevej. Sagen blev oprindeligt indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet den 6. marts 2016 og overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Klagens indhold

DN klagede primært over, at lokalplanen tillod bebyggelse på et overdrev, hvor der var registreret markfirben, en bilag IV-art. Klagen omhandlede også ophævelsen af skovbyggelinjen på 300 meter fra ”Teglværksskoven”.

Klager fremhævede, at lokalplanens redegørelse anerkendte forekomsten af en beskyttet naturtype og bilag IV-arter, men alligevel planlagde bebyggelse af det beskyttede overdrev i delområde B.4. Overdrevet, der er ca. 7363 m², er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3. DN påpegede, at Habitatdirektivet forbyder forringelse eller beskadigelse af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter, samt forstyrrelse af disse arter. Udover markfirben var der også observeret rødlistede dagsommerfugle på overdrevet.

Kommunens udtalelse

Allerød Kommune oplyste, at de var opmærksomme på naturhensynene og henviste til, at Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 3 giver mulighed for dispensation under særlige omstændigheder. Kommunen ville i den senere detailplanlægning vurdere, om områderne stadig var omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3 og om dispensation var mulig. Kommunen bemærkede desuden, at der ikke var truffet en afgørelse vedrørende skovbyggelinjen, men at de agtede at anmode Miljøministeriet om ophævelse heraf. Det blev også nævnt, at det beskyttede område forventedes udbygget sidst i perioden 2018-2023 ifølge kommunens Planstrategi 2015.

Planklagenævnet vurderede sagen ud fra retlige spørgsmål i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, specifikt om lokalplanen var udarbejdet i overensstemmelse med Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Overholdelse af naturbeskyttelsesregler

Nævnet understregede, at kommunens planlægning skal administreres under hensyntagen til internationale forpligtelser, herunder Habitatdirektivets artikel 12, som kræver streng beskyttelse af dyrearter opført i direktivets bilag IV, litra a. Dette er implementeret i Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Det fremgår af Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 1, at der ikke kan gives tilladelse, dispensation eller godkendelse, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2 fastslår, at et planforslag ikke kan vedtages, hvis dets gennemførelse har sådanne virkninger. En vurdering heraf skal fremgå af redegørelsen til planforslaget, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 3.

Mangelfuld vurdering og afgørelse

Planklagenævnet konstaterede, at lokalplanens redegørelse og den tilhørende miljøvurdering ikke indeholdt en tilstrækkelig vurdering af, hvorvidt gennemførelsen af planen ville beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for markfirben. Miljøvurderingen angav endda, at overdrevet ville forsvinde ved etablering af bebyggelse, hvilket ville medføre en væsentlig påvirkning af plante- og dyrelivet.

Nævnet fandt, at denne manglende redegørelse udgjorde en væsentlig retlig mangel, der medførte planvedtagelsens ugyldighed. På baggrund heraf ophævede Planklagenævnet vedtagelsen af lokalplan nr. 1-135 – Teglværkskvarteret syd for Sortemosevej. Nævnet bemærkede, at det ikke havde kompetence til at vurdere dispensationer fra skovbyggelinjen eller Naturbeskyttelsesloven § 3, da disse hører under Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.