Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om udstykningstilladelse i Lejre Kommune

Sagen omhandler Lejre Kommunes afslag på dispensation fra lokalplanen til udstykning af ejendommen [matrikel1], Lyndby by, Lyndby, beliggende [adresse1] Hyllinge. Ejendommen, der er 1.638 m², ønskes udstykket, så et areal på 836 m² fraskilles, og restejendommen med den eksisterende beboelsesbygning udgør 802 m². Den ansøgte udstykning er til boligformål med helårsstatus.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af Lokalplan 6.01 Lyndbyparken fra 1979, specifikt delområde A1. Lokalplanens formål er at fastsætte retningslinjer for områdets udbygning i overensstemmelse med dispositionsplanen og sikre bebyggelsens miljøkvalitet, jf. lokalplanens § 1. Området må kun anvendes til boligformål og fælles friarealer, jf. lokalplanens § 3, stk. 1.

Lokalplanens § 4 vedrører udstykning og fastsætter, at området skal udstykkes i overensstemmelse med den vedhæftede udstykningsplan. Desuden må ingen grunde udstykkes med en størrelse mindre end 800 m² og større end 1.300 m², jf. lokalplanens § 4, stk. 2. De to kortbilag til lokalplanen, som kommunen har oplyst udgør "dispositionsplanen", viser de planlagte parceller med størrelse og matrikelnummer, men den omhandlede ejendom er ikke angivet med hverken parcelnummer eller størrelse.

Kommunens afgørelse og klageforløb

Lejre Kommune meddelte oprindeligt afslag på ansøgningen den 15. januar 2016 med henvisning til Planlovens § 35, stk. 1. Kommunen vurderede, at kortbilaget var en konkret udstykningsplan, og at bestemmelserne om udstykning var en del af lokalplanens principper, hvilket lå uden for kommunens dispensationskompetence.

Kommunen genoptog sagen den 29. februar 2016, da den oprindelige afgørelse var truffet med forkert hjemmel (ejendommen er i byzone, ikke landzone). Den nye afgørelse fastholdt afslaget på dispensation, nu med hjemmel i Planlovens § 19, stk. 1. Kommunen fastholdt, at lokalplanens formålsbestemmelse sammenholdt med § 4 og kortbilagene betød, at udstykningsbestemmelserne var en del af planens principper, og at dispensation derfor ikke var mulig. Kommunen henviste til en tidligere afgørelse fra Naturklagenævnet (NKO 368 2005).

Klager, repræsenteret af en landinspektør, påklagede kommunens afslag. Klager anførte, at lokalplanens dispositionsplan og formål primært vedrørte udbygning af nye boligområder, og at den omhandlede ejendom var en restejendom, som ikke var omfattet af den konkrete udstykningsplan. Klager argumenterede for, at den ansøgte udstykning ikke var i strid med lokalplanens principper, da lokalplanen ikke specifikt forbød udstykning af denne restejendom. Kommunen fastholdt sin opfattelse i supplerende bemærkninger.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen som et retligt spørgsmål i henhold til , specifikt om kommunen havde hjemmel til at meddele afslag på det ansøgte.