Klage over Herning Kommunes vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan vedrørende boligområde ved Grøndahlsvej

Planklagenævnet modtog en klage over Herning Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 42 til Herning Kommuneplan 2013-2024 og lokalplan nr. 14.B12.1. Klagen blev oprindeligt indgivet til Natur- og Miljøklagenævnet den 17. februar 2016 og overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Klagerens anbringender

Klageren gjorde gældende, at lokalplanen var ugyldig, da den planlægningsmæssige begrundelse ikke fremgik af lokalplanens formål, hvilket stred mod Planlovens § 15, stk. 1. Derudover anførte klageren, at kommuneplantillægget var ugyldigt, fordi kommunen ikke havde indkaldt ideer og forslag forinden udarbejdelsen af forslaget, som krævet i Planlovens § 23 c. Klageren argumenterede for, at de ændringer, kommuneplantillægget medførte, var væsentlige og ikke kunne betragtes som mindre ændringer i kommuneplanens rammedel. Dette blev understøttet af, at kommunen selv havde vurderet, at projektet krævede en miljøvurdering, og at ændringerne ikke var indeholdt i en forudgående planstrategi.

Sagens baggrund og kommunens vedtagelse

Herning Kommune vedtog den 26. januar 2016 endeligt lokalplan nr. 14.B12.1 for et boligområde ved Grøndahlsvej i Herning. Samtidig vedtog kommunen kommuneplantillæg nr. 42, da lokalplanen ikke var i overensstemmelse med den eksisterende kommuneplan. Vedtagelsen blev bekendtgjort den 28. januar 2016. Forslagene til lokalplan og kommuneplantillæg havde været i offentlig høring fra den 27. august 2015 til den 22. oktober 2015, og der var udarbejdet en miljøvurdering.

Indhold af planerne

Lokalplan nr. 14.B12.1

Lokalplanens formål var at udlægge et område syd for Grøndahlsvej til boligbebyggelse i op til 15 etagers højde. Specifikt skulle lokalplanen sikre:

• Udlægning af området til boligformål i form af etagebebyggelse.
• Anlæg af parkeringspladser og stier.
• Etablering af grønne friarealer.
• Etablering af beplantning.
• Mulighed for nedrivning af bevaringsværdig bebyggelse. Lokalplanen muliggjorde opførelse af 5 højhuse på mellem 10 og 14 etager med mulighed for en tilbagetrukket tagetage og en ekstra etage til indgang/depot/parkering.

Kommuneplantillæg nr. 42

Kommuneplantillægget udlagde et nyt rammeområde, 14.B12 - Boligområde syd for Grøndahlsvej, som tidligere var omfattet af kommuneplanramme 14.B11 og 14.B8. Tillægget medførte følgende ændringer:

• Bygningshøjde: Øges til 15 etager og 54 meter (fra tidligere 10 etager/35 meter eller 4 etager/15 meter).
• Bebyggelsesprocent: Øges til 150 % (fra tidligere 80 % eller 50 %).
• Krav til opholdsarealer: Reduceres fra minimum 100 % af boligetagearealet til minimum 50 % af boligetagearealet.

Kommunens vurdering

Herning Kommune fastholdt, at den planlægningsmæssige begrundelse tydeligt fremgik af lokalplanens formålsbestemmelse. Vedrørende kommuneplantillægget vurderede kommunen, at det alene udgjorde en mindre ændring i kommuneplanens rammedel, der ikke stred mod planens hovedprincipper. Dette blev begrundet med, at områdets anvendelse til etageboliger ikke ændredes, at området fortsat skulle forbindes til naturområdet Knudmosen, og at ændringer i etageantal og bebyggelsesprocent var mindre. Kommunen afviste desuden, at der var en sammenhæng mellem kravet om miljøvurdering og vurderingen af, om ændringen var væsentlig efter planloven.

Planklagenævnet behandlede sagen i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven.

Lokalplanens overensstemmelse med planloven

Nævnet vurderede, at lokalplanens formålsbestemmelse i § 1.1, som fastslog formålet med at udlægge området til boligformål i form af etagebebyggelse, var tilstrækkeligt planlægningsmæssigt begrundet i henhold til Planlovens § 15, stk. 1. Selvom det maksimale etageantal og bygningshøjde ikke udtrykkeligt fremgik af formålsbestemmelsen, fandt nævnet, at formålsbestemmelsen blot skulle afgrænse de formål, som planens mere detaljerede bestemmelser skulle varetage.

Kommuneplantillæggets overensstemmelse med planlovens § 23 c

Planklagenævnet tog stilling til, om Herning Kommune korrekt havde undladt at indkalde ideer og forslag forud for udarbejdelsen af kommuneplantillægget, jf. Planlovens § 23 c, stk. 1. Denne bestemmelse tillader kommunen at undlade indkaldelse ved "mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper". Nævnet henviste til forarbejderne til bestemmelsen, som angiver, at "mindre ændringer" kan omfatte justeringer af bestemmelser om maksimal højde og bebyggelsesprocent.

Nævnet vurderede, at de konkrete ændringer i kommuneplantillægget – herunder forøgelse af maksimal højde til 54 meter, etageantal til 15 etager, bebyggelsesprocent til 150 %, og reduktion af krav til opholdsarealer til 50 % – faldt inden for begrebet "mindre ændringer i en kommuneplans rammedel" i Planlovens § 23 c, stk. 1, 3. pkt.. Derfor krævede ændringerne ikke en forudgående indkaldelse af ideer og forslag.

Nævnet fandt desuden, at det forhold, at Herning Kommune havde vurderet, at planerne krævede en miljøvurdering, ikke kunne føre til et andet resultat. Dette skyldes, at vurderingen af miljøvurderingspligt sker efter miljøvurderingsloven, mens vurderingen af indkaldelse af ideer og forslag sker efter planloven, og de to vurderinger er uafhængige af hinanden.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående kunne Planklagenævnet ikke give medhold i klagen over Herning Kommunes afgørelse af 26. januar 2016 om endelig vedtagelse af lokalplan nr. 14.B12.1 og kommuneplantillæg nr. 42. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.