Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Planklagenævnet modtog en klage vedrørende Stevns Kommunes tilladelse til udskiftning af vindueskonstruktioner i Strøby Egede Bycenter. Sagen blev overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.
Klageren, en nabo til ejendommen, anførte primært, at udskiftningen af vindueskonstruktionen var i strid med den daværende lokalplan nr. 2-15. Desuden hævdede klageren, at kommunen ikke havde fulgt den korrekte procedure for vedtagelse af lokalplaner, idet ombygningen af vinduespartiet var påbegyndt, før høringsfristen for det nye lokalplanforslag var udløbet.
Ejendommen var oprindeligt omfattet af lokalplan nr. 2-15 "Strøby Egede Bycenter", vedtaget i februar 2002. Denne lokalplan indeholdt ingen specifikke bestemmelser om vinduers udformning eller placering, men redegørelsen nævnte hensynet til at beskytte naboer mod indblik. Senere blev ejendommen omfattet af lokalplan nr. 154 "Strøby Egede Bycenter og Strandlunden", vedtaget i juni 2016. Denne nye lokalplan havde til formål at muliggøre indretning af boliger på 1. sal i den eksisterende centerbygning og indeholdt heller ingen bestemmelser om vinduer.
Stevns Kommune oplyste, at vinduesudskiftningen startede i januar 2016. Samtidig blev et forslag til en ny lokalplan (nr. 154) sendt i offentlig høring fra den 7. januar 2016 til den 3. marts 2016. Kommunen vurderede, at vinduesudskiftningen var i overensstemmelse med både lokalplan nr. 2-15 og lokalplan nr. 154. Kommunen præciserede, at redegørelsesdelen i lokalplan nr. 2-15 ikke var direkte bindende, men en beskrivelse af kommunens overvejelser. Baggrunden for den nye lokalplan var vanskeligheder med at udleje centerområdet til erhverv, og den nye plan skulle muliggøre delvis anvendelse til boliger.
Klageren fastholdt, at kommunen havde tilladt etablering af privatboliger og ændring af vindueskonstruktionen, før høringsfristen var udløbet, og uden at naboerne var blevet hørt. Kommunen afviste at have givet tilladelse til ændret anvendelse til boliger, idet en sådan tilladelse først ville blive givet efter endelig vedtagelse af lokalplanen. Kommunen gjorde opmærksom på, at eventuel annoncering af boliger skete på ejerens egen risiko. Lokalplan nr. 154 blev endeligt vedtaget den 30. juni 2016.
Planklagenævnet tog stilling til sagen ud fra retlige spørgsmål i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.
Nævnet konstaterede, at hverken lokalplan nr. 2-15 eller den senere lokalplan nr. 154 indeholdt bestemmelser om vinduers udformning, placering eller størrelse. Det følger af , at lokalplanbestemmelser er bindende, og dispositioner i overensstemmelse hermed er umiddelbart tilladt. Lokalplanens redegørelse er ikke direkte bindende, men kan tjene som fortolkningsbidrag. På dette grundlag fandt nævnet, at udskiftningen af vinduerne ikke var i strid med lokalplanbestemmelserne og derfor var umiddelbart tilladt. Spørgsmål vedrørende byggetilladelse faldt uden for nævnets kompetence og henvistes til Ankestyrelsen.
Planklagenævnet vurderede, at Stevns Kommune havde fulgt procedurerne i Planlovens kapitel 6 for tilvejebringelse af planer. Lokalplanforslaget havde været i offentlig høring i den krævede periode fra den 7. januar 2016 til den 3. marts 2016, hvilket opfyldte kravet om mindst 8 uger i henhold til Planloven § 27, stk. 1, 1. pkt., jf. Planloven § 24, stk. 3. Den endelige vedtagelse af lokalplanen den 30. juni 2016 overholdt ligeledes kravet om, at vedtagelsen tidligst kan ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen, jf. Planloven § 27, stk. 1, 2. pkt..
Nævnet fandt desuden, at der ikke var sket en udnyttelse af ejendommen i strid med Planlovens § 17, stk. 1, som forbyder dispositioner, der foregriber den endelige plans indhold. Kommunen havde ikke givet tilladelse til ændret anvendelse til boliger, og annoncering af lejligheder var på ejerens egen risiko.
Planklagenævnet kunne på baggrund af ovenstående ikke give medhold i klagen over Stevns Kommunes indirekte afgørelse om udskiftning af vinduer i Strøby Egede Bycenter. Ligeledes kunne nævnet ikke give medhold i klagen over Stevns Kommunes afgørelse om endelig vedtagelse af lokalplan nr. 154. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.
AkademiraadetAkademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Brøndby Kommune
Sagen omhandler Lolland Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til plastikvinduer, en plastikgadedør og sorte tagsten på en ejendom i Nakskov, som er omfattet af lokalplan nr. 367-35, "To karrer ved A 2". Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.
Klageren anførte, at han ikke var blevet oplyst om lokalplanen ved købet af ejendommen, og at renoveringen derfor var foretaget med udgangspunkt i de omkringliggende ejendomme. Han argumenterede for, at plastikvinduerne var mere miljøbevidste og visuelt lignede trævinduer, og at man ikke kunne se forskel på 3 meters afstand. Vedrørende gadedøren var den valgt, da den lignede naboens og gav bedre lysindfald. Klageren påberåbte sig desuden lighedsgrundsætningen, idet han mente, at naboejendomme og andre ejendomme på gaden heller ikke overholdt lokalplanen, herunder med hensyn til tagmaterialer, facadeændringer, solceller og vinduer.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
Lokalplanens formål er at sikre byfornyelse i overensstemmelse med bevaringsretningslinjer og at ny bebyggelse opføres i harmoni med den eksisterende. Specifikke bestemmelser i lokalplanens § 7 fastsætter:
Lolland Kommune afslog dispensationen med den begrundelse, at de ansøgte plastikvinduer var i strid med lokalplanens § 7.3.2. Kommunen mente, at lokalplanens formålsbestemmelse (§ 1.2), som henviser til et kommuneplantillæg fra 1992 om by- og bygningsbevaring, gjorde, at trævinduer måtte anses som en del af planens principper, hvorfra der ikke kunne dispenseres. For gadedøren (plastik med tre store glaspartier) og de sorte tagsten (i strid med § 7.1.4 og § 7.1.5) vurderede kommunen, at en dispensation ville ændre områdets karakter og danne præcedens, da de afveg fra bygningens oprindelige arkitektur og områdets historiske træk. Kommunen oplyste, at klageren havde modtaget et orienteringsbrev om bygningens bevaringsstatus i 2016. Vedrørende lighedsgrundsætningen oplyste kommunen, at de ville undersøge de af klageren nævnte overtrædelser på andre ejendomme og behandlede sager efter lighedsprincippet.
Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog den 13. juni 2017 lokalplan nr. 405 for opstilling af seks vindmøller ved A 1 og kommun...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Fredericia Kommunes vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 324 og k...
Læs mere