Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på etablering af dagligvarebutik i Næstved Kommune

Sagen omhandler en klage fra [virksomhed1] over Næstved Kommunes afgørelse af 27. november 2015, hvor kommunen afslog ansøgningen om etablering af en dagligvarebutik på ejendommen [matrikel1], Fuglebjerg By, Fuglebjerg. Klager havde ansøgt om tilladelse til opførelse af almennyttige boliger samt en dagligvarebutik på ejendommene [matrikel1], [matrikel2] og [matrikel3] og anmodede desuden kommunen om at udarbejde en tillægslokalplan, der ville muliggøre et supermarked.

Næstved Kommune begrundede afslaget med, at det ikke var muligt at dispensere fra lokalplanens anvendelsesbestemmelse i § 3, som udlægger området til boligformål, da denne bestemmelse udgør en del af lokalplanens principper. Kommunen anførte desuden, at en dagligvarebutik i området ville stride mod Planlovens § 5n, stk. 1, nr. 2, da den påtænkte placering ligger blot 10 meter fra et erhvervsområde udpeget til salg af særligt pladskrævende varegrupper, hvilket betragtes som et butiksområde.

Klager argumenterede for, at kommunens afgørelse var forkert, idet et erhvervsområde udlagt til særligt pladskrævende varegrupper ikke burde betragtes som et butiksområde. Klager henviste til en tidligere sag, hvor en lignende ansøgning om omdannelse af en tømmerhandel til et supermarked i et tilsvarende område var blevet afvist, hvilket ifølge klager modsagde kommunens nuværende fortolkning af området som et butiksområde.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven.

Dispensation fra Lokalplan

Nævnet bemærkede, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende for borgerne i henhold til Planlovens § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation fra kommunen. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke strider mod planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver derimod udarbejdelse af en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2.

Nævnet fastslog, at principperne i en lokalplan omfatter planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, der er fastsat ud fra formålet med planen. Dispensation fra en anvendelsesbestemmelse kan kun meddeles i ganske særlige tilfælde, hvor den ansøgte anvendelse ligger meget tæt på den umiddelbart tilladte.

Nævnets Vurdering og Afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at den ansøgte etablering af en dagligvarebutik var i strid med lokalplanens § 3 om områdets anvendelse til boligformål. Nævnet vurderede, at den ansøgte anvendelse ikke lå tilstrækkeligt tæt på den umiddelbart tilladte anvendelse til, at kommunen kunne meddele dispensation. En sådan ændring ville kræve udarbejdelse af en ny lokalplan.

Nævnet understregede, at hvorvidt kommunen ønsker at vedtage en ny lokalplan, er en kommunal afgørelse, der ikke kan efterprøves af Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis en ny lokalplan skulle vedtages, ville den skulle overholde bestemmelserne i planloven om planlægning til butiksformål, herunder krav om afstand til andre butiksområder.

På baggrund af ovenstående kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Næstved Kommunes afgørelse af 27. november 2015 om afslag på etablering af dagligvarebutik. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17.