Klage over Faaborg-Midtfyn Kommunes vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for boliger på Lensvej, Årslev

Sagen omhandler en klage indgivet af ejeren af en naboejendom mod Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelse af 10. november 2015 om endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 12 og Lokalplan nr. 2015-4 for boliger på Lensvej, Årslev. Klagen blev oprindeligt indsendt til Natur- og Miljøklagenævnet den 29. november 2015 og blev overført til Planklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Klagerens anbringender

Klageren har fremsat flere anbringender mod kommunens afgørelse:

• Rækkefølgebestemmelser: Klageren anførte, at rækkefølgebestemmelserne i Kommuneplan 2013 ikke er fulgt, idet kommuneplanen alene udlægger et område til fremtidig byudvikling syd for Bøgehøjvej. De vedtagne planer er i strid med den etapeplan, der er fastlagt i helhedsplanen for Årslev/Sdr. Nærå, hvor det omhandlede lokalplanområde er omfattet af etape 2.
• Kirkebyggelinjen: Klageren gjorde gældende, at området for Kommuneplantillæg nr. 12 og Lokalplan nr. 2015-4 er beliggende inden for kirkebyggelinjen for Årslev Kirke i strid med Naturbeskyttelsesloven § 19.
• Bygningshøjde: Klageren anførte, at hverken kommuneplantillæg eller lokalplan indeholder en planmæssig begrundelse for en bygningshøjde over 8,5 meter, og at de anførte argumenter alene kan henføres til økonomiske forhold for den fremtidige bygherre.
• Afgrænsning af lokalplanområdet: Klageren mente, at der ikke fremgår en klar afgrænsning eller størrelse af lokalplanområdet, hvilket gør det umuligt at beregne trafikbelastningen på Gl. Byvej.

Kommunens udtalelse

På baggrund af klagen afgav Faaborg-Midtfyn Kommune den 7. januar 2016 udtalelse til sagen:

• Rækkefølgebestemmelser: Kommunen udtalte, at Kommuneplan 2013 ikke fastlægger rækkefølgebestemmelser for boligområder i Årslev. Helhedsplanen er et grundlag og en retning for planlægningen, men økonomi, private initiativer og kommunens råderet over arealer har afgørende betydning. Kommunen valgte at fremme denne planlægning, da anden udbygning ikke kunne gennemføres, og der var behov for nye boliger. Trafikmængden vurderes ikke at kræve nye overordnede veje.
• Kirkebyggelinjen: Kommunen oplyste, at området ikke ligger inden for kirkebyggelinjen. Det er omfattet af et kirkebeskyttelsesområde, og Kirkeministeriet ved Erhvervsstyrelsen har godkendt bebyggelse på op til 10 meter, da det ikke har væsentlig negativ indvirkning på indsigten til kirken.
• Bygningshøjde: Kommunen begrundede bygningshøjden på 10 meter med ønsket om at give mulighed for en varieret bebyggelse, hvilket er en planlægningsmæssig begrundelse i henhold til Planloven § 15, stk. 2, nr. 7 og Planloven § 15, stk. 2, nr. 22, idet kompakt byggeri er energivenligt.
• Afgrænsning af lokalplanområdet: Kommunen anførte, at lokalplanområdet er entydigt afgrænset på bilag 1 i lokalplanen.

Planklagenævnet har truffet afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 og kan alene tage stilling til retlige spørgsmål. Nævnet fandt, at kommunen har overholdt procedurebestemmelserne i forbindelse med tilvejebringelsen af den påklagede lokalplan, herunder offentlig fremlæggelse og frist for indsigelser i henhold til Planloven § 27, stk. 1 og Planloven § 24, stk. 3.

Rækkefølgebestemmelser i Kommuneplan 2013

Planklagenævnet fandt ikke, at kommuneplanens generelle rammebestemmelse for Årslev/Sdr. Nærå indeholder en fastlagt rækkefølgebestemmelse for udvikling af boligområderne. Nævnet lagde vægt på, at henvisningen til Årslev – Sdr. Nærå helheds- og bebyggelsesplan ikke er så præcist formuleret, at kommunen er bundet heraf i planlægningen. Derfor fandt nævnet ikke, at vedtagelsen af lokalplan nr. 2015-4 er i strid med rækkefølgebestemmelser i Kommuneplan 2013. Dette er i overensstemmelse med Planloven § 13, stk. 1, nr. 1, som fastslår, at en lokalplan ikke må stride mod kommuneplanen. Nævnet bemærkede også, at Planloven § 11e kræver en redegørelse om den forudsatte rækkefølge, og Planloven § 11b, stk. 1, nr. 12 giver mulighed for at fastsætte rammer for rækkefølgen.

Kirkebyggelinjen

Planklagenævnet konstaterede på baggrund af de tilgængelige oplysninger, at det omhandlede område ikke er beliggende inden for kirkebyggelinjen.

Bygningshøjde

Nævnet fandt, at planernes bestemmelser om højde er tilstrækkeligt planlægningsmæssigt begrundede. Nævnet lagde vægt på, at planloven indeholder konkret hjemmel til at fastsætte højdebestemmelser, jf. Planloven § 11b, stk. 1, nr. 3 og Planloven § 15, stk. 2, nr. 7, og at disse ses at være planlægningsmæssigt begrundet i planernes formål om at muliggøre opførelse af boliger på et mere bæredygtigt grundlag og at sikre en varieret bebyggelse.

Afgrænsning af lokalplanområdet

Planklagenævnet fandt, at lokalplanområdet er tilstrækkeligt og klart afgrænset i lokalplanen, idet det fremgår af redegørelsen, at dette udgør ca. 1,7 ha, og af planens § 2, stk. 1, at det omfatter en del af en specifik matrikel samt udstykninger herfra, afgrænset som vist på kortbilag 1.

På denne baggrund kunne Planklagenævnet ikke give medhold i klagen over Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelse af 10. november 2015.