Klage over afslag på dispensation til bibeholdelse af træ/alu vinduer

Sagen omhandler en klage over Faaborg-Midtfyn Kommunes afslag på dispensation til bibeholdelse af træ/alu vinduer på en ejendom beliggende i et område omfattet af Lokalplan 3.88 Bevarende lokalplan for Faaborg bymidte. Klager gjorde gældende, at de opsatte vinduer ikke var i strid med lokalplanen, og at kommunen ikke havde overholdt lighedsgrundsætningen og proportionalitetsprincippet.

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplan 3.88 har til formål at sikre, at vedligeholdelse, ombygning og fornyelse af bebyggelsen sker i overensstemmelse med bygningernes byggestil, materialer og historisk sammenhæng, jf. lokalplanens § 1.1. Ifølge lokalplanens § 4.1 kræver ændringer af bygninger byrådets særlige tilladelse. Specifikt for vinduer fastslår lokalplanens § 8.3.3, at vinduesrammer som hovedregel skal udføres i træ, og at plastrammer ikke er tilladt. Den vejledende tekst uddyber, at aluminiumsrammer har en overflade, der ikke passer til bygningernes udtryk.

Sagsforløb og kommunens afgørelse

Faaborg-Midtfyn Kommune modtog den 21. oktober 2014 en ansøgning om byggetilladelse til en ny tagkonstruktion og etablering af en ekstra etage. Byggetilladelsen blev meddelt den 11. november 2014 med krav om overholdelse af lokalplanen. Ved en besigtigelse den 21. september 2015 konstaterede kommunen, at der var isat træ/alu vinduer i stedet for trævinduer. Klager ansøgte den 28. september 2015 om dispensation, idet hun mente, at træ/alu vinduer var tilladt, da lokalplanen kun forbød plastrammer og ikke nævnte træ/alu. Kommunen afslog ansøgningen den 8. oktober 2015 med henvisning til lokalplanens § 8.3.3 og vurderede, at vinduerne kunne tilbageføres til trævinduer ved at fjerne den udvendige aluminiumsramme. Kommunen fastsatte en frist for lovliggørelse til den 1. juli 2016.

Klagerens og kommunens argumenter

Klager fastholdt, at vinduerne ikke var i strid med lokalplanen, og at ordlyden "som hovedregel" åbnede for andre materialer. Klager henviste desuden til, at kommunen i andre tilfælde havde accepteret træ/alu vinduer, hvilket stred mod lighedsgrundsætningen. Klager argumenterede også for, at udgifterne til udskiftning af vinduerne ikke stod mål med det opnåede, hvilket stred mod proportionalitetsprincippet. Kommunen fastholdt, at lokalplanen klart foreskrev trævinduer og afviste, at træ/alu vinduer var ukendte ved lokalplanens vedtagelse. Kommunen oplyste, at de løbende fulgte op på overtrædelser af lokalplanen og vurderede, at omkostningerne til udskiftning var rimelige, især set i lyset af et betydeligt tilskud til renoveringen af ejendommen.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Nævnet vurderede, om de opsatte vinduer var i strid med lokalplanen, og om kommunens afgørelse var i overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper om lighed og proportionalitet.

Fortolkning af lokalplanen

Nævnet fandt, at det klart og præcist fremgår af lokalplanens § 8.3.3 og den vejledende tekst, at vinduesrammer som hovedregel skal udføres i træ. Andre materialer kræver dispensation. Nævnet understregede, at bestemmelser i en lokalplan skal være klart formulerede for at kunne håndhæves som bindende, jf. Planlovens § 18. Nævnet konkluderede, at lokalplanen utvetydigt foreskriver trævinduer.

Lighedsgrundsætningen

Vedrørende lighedsgrundsætningen, som indebærer, at sammenlignelige sager skal behandles ens, lagde nævnet vægt på kommunens oplysning om, at de løbende følger op på forhold, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, når de bliver bekendt med dem. På dette grundlag fandt nævnet ikke, at kommunens afslag i den konkrete sag var udtryk for usaglig forskelsbehandling af klageren.

Værdispild og proportionalitet

Nævnet anerkendte, at hensynet til at undgå værdispild kan tillægges en vis vægt i lovliggørelsessager. Dog fandt nævnet, at hensynet til kommunens håndhævelse af lokalplanens § 8.3.3 måtte veje tungere end klagerens økonomiske konsekvenser ved udskiftning af vinduerne. Kommunen havde oplyst omkostninger på ca. 14.000 kr. for nye trævinduer, og klager havde modtaget et tilbud på 41.218,75 kr. for ændring af vinduerne. Nævnet bemærkede også, at klager havde modtaget et betydeligt tilskud til renoveringen af ejendommen.

Afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelse af 8. oktober 2015 om afslag på dispensation til bibeholdelse af træ/alu vinduer. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1.