Klage over Helsingør Kommunes lokalplan 1.138 for Borupgårdcentret og tilhørende kommuneplantillæg

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Helsingør Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan 1.138 for Borupgårdcentret og tilhørende kommuneplantillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013-2025. Klagen blev indgivet af en borgerforening fra lokalområdet.

Baggrund for Lokalplan og Kommuneplantillæg

Lokalplan 1.138 og kommuneplantillæg nr. 14 blev offentliggjort af Helsingør Kommune den 18. september 2015. Forslaget til lokalplanen og afgørelsen om miljøscreening var dog allerede offentliggjort den 23. september 2014. Kommunen oplyste, at klagefristen for miljøscreeningsafgørelsen udløb den 21. oktober 2014.

Klagerens Anbringender

Borgerforeningen påklagede afgørelserne den 16. oktober 2015. Klageren gjorde gældende, at kommunen i den endelige vedtagelse havde åbnet mulighed for bebyggelse i op til 10 etager, i modsætning til det oprindelige forslags 6 etager. Desuden blev det anført, at der ikke var foretaget en tilstrækkelig miljøvurdering af byggeriets visuelle konsekvenser for landskabet, især fra vandsiden. Klageren mente, at det retlige grundlag for vedtagelsen af lokalplanen var utilstrækkeligt, da der manglede en miljøvurdering af planens eller byggeriets indvirkning på kystlandskabet.

Sagens Oplysninger og Kommunens Svar

Lokalplanområdet ligger i kystnær byzone nær Snekkersten station og indeholder eksisterende byggeri fra 1977. Lokalplanen udlægger området til centerformål med mulighed for detailhandel, liberale erhverv, serviceerhverv og boliger. Området er opdelt i to enheder, hvor enhed 1 maksimalt må opføres med 6.050 m² bruttoetagemeter, og det samlede butiksareal må ikke overstige 2.250 m². Lokalplanens § 6.5 fastsætter, at bebyggelse maksimalt må opføres i seks etager, hvilket var uændret fra forslag til endelig vedtagelse.

Vedrørende kystnærhedszonen fremgik det af lokalplanens redegørelse, at byggeriet er beliggende inden for de kystnære dele af byzonen jf. Planlovens § 16, stk. 4. Redegørelsen anførte, at der på grund af terrænforhold og mellemliggende bebyggelse ikke er visuel kontakt mellem lokalplanområdet og kysten, og at udvidelsesmulighederne derfor ikke ville have negative virkninger på kystlandskabet. Redegørelsen indeholdt også en visualisering af det færdige byggeri.

Kommuneplantillæg nr. 14 ændrede rammebestemmelserne for rammeområde 1.C.66, så bebyggelse på den specifikke matrikel maksimalt må opføres med seks etager (indtil 5. sal), aftrappet mod øst og syd. Kommunen præciserede, at den omtalte bebyggelse på 10 etager, som klageren henviste til, var en del af det eksisterende plangrundlag i kommuneplanen, som blev ændret med kommuneplantillægget. Kommunen fastholdt, at ejendommen ikke umiddelbart opleves som en del af kysten, og at den visuelle sammenhæng er begrænset på grund af afstand og terrænforhold.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 og Planlovens § 60, jf. Miljøvurderingslovens § 16, stk. 1.

Afvisning af Klage over Miljøscreening

Klagen over Helsingør Kommunes miljøscreening af forslag til lokalplan 1.138 og kommuneplantillæg nr. 14 blev afvist fra realitetsbehandling. Dette skyldtes, at klagen var indgivet for sent. Ifølge Planlovens § 60, stk. 1 skal klager indgives inden 4 uger efter offentlig bekendtgørelse. Da planforslagene blev offentliggjort den 23. september 2014, og klagen først blev modtaget den 16. oktober 2015, var klagefristen udløbet den 21. oktober 2014.

Vedtagelse af Lokalplanen

Nævnet kunne ikke give medhold i klagen over Helsingør Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan 1.138 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 14. Afgørelsen står således ved magt.

Nævnet vurderede, at lokalplanredegørelsen og den tilhørende visualisering opfyldte kravet i Planlovens § 16, stk. 4 om redegørelse for visuel påvirkning af kysten i kystnære byzoner. Det blev fastslået, at der kun skal redegøres for påvirkningen, når bebyggelsen faktisk påvirker kysten.

Vedrørende klagerens anbringende om mulighed for bebyggelse i op til 10 etager, konstaterede nævnet, at der var tale om en misforståelse. Lokalplanen giver alene mulighed for bebyggelse i op til 6 etager. Den omtalte 10-etagers bebyggelse var en del af det eksisterende plangrundlag, som kommuneplantillægget netop ændrede.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17.