Godkendelse af udstykning i Hornslet - Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse

Sagen omhandler en klage over Syddjurs Kommunes afgørelse af 12. august 2015, der godkendte en udstykning af matr.nr. [...1] i Hornslet til to ejendomme til boligbebyggelse. Ejendommen, der oprindeligt var på 1.482 m², skulle udstykkes i to grunde på henholdsvis 700 m² og 782 m².

Klagerens indsigelser

En nabo klagede via sin advokat til Natur- og Miljøklagenævnet den 3. september 2015. Klagen baserede sig på flere punkter:

• Delegationsspørgsmål: Klager mente, at lokalplanen ikke gav byrådet bemyndigelse til at delegere sin kompetence til forvaltningen i udstykningssager, jf. lokalplanens § 4.01.
• Bebyggelsesprocent og terræn: Klager anførte, at kommunen ikke havde foretaget den fornødne kontrol af, hvorvidt en del af kælderarealet skulle indgå i beregningen af bebyggelsesprocenten, og antog, at der var sket en efterfølgende sænkning af loftet i kælderen samt ændringer af det omkringliggende terræn.
• Vejadgang og sikkerhed: Klager henviste til, at den eksisterende bygning ville forhindre etablering af lovlig vejadgang til den frastykkede parcel, at den fælles indkørsel ville passere umiddelbart forbi en dør (flugtvej) i den eksisterende bygning, og at adgangsvejen ikke havde den fornødne bredde.
• Forventningsprincippet: Klager havde bygget og udformet udearealer i tillid til, at der ikke var mulighed for udstykning og etablering af en ny bolig på nabogrunden, og henviste til tidligere udtalelser fra kommunen, der afviste udstykning.

Syddjurs Kommunes afgørelse og begrundelse

Syddjurs Kommune godkendte udstykningen og fastholdt sin afgørelse over for Natur- og Miljøklagenævnet. Kommunen anførte følgende:

• Overholdelse af lokalplan: De to nye ejendomme overholder lokalplanens § 4.01 om, at nye parceller ikke må være under 700 m².
• Delegationshjemmel: Kommunen henviste til, at lokalplanens § 4.01 er en kompetencenorm, der indebærer, at kommunen skal godkende udstykninger, men ikke er et delegationsforbud. Kommunen henviste desuden til Kommunestyrelseslovens § 12 som hjemmel til at delegere kompetence til forvaltningen.
• Ændrede forhold: Kommunen påpegede, at en tidligere carport, der hindrede vejadgang, var nedrevet, og at kommuneplanramme 2.1.B16 var ændret, så den ikke længere indeholdt formuleringen om, at området ikke måtte bebygges yderligere. En tidligere udtalelse efter ejendomsavancebeskatningsloven var derfor ikke længere relevant.
• Byggemuligheder: Kommunen bemærkede, at ejeren af matr.nr. [...1] selv uden udstykning ville kunne opføre ny bebyggelse på den vestlige del af ejendommen i overensstemmelse med lokalplanens regler om bebyggelsens omfang og placering.

Kommunen havde desuden meddelt de fornødne afgørelser efter bygge- og vejlovgivningen i foråret 2015 og fastholdt sin helhedsvurdering af den eksisterende bebyggelses afstand til den nye private fællesvej samt bemærkede, at der kunne være forkert registrering i BBR af kælderhøjde.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) kunne ikke give medhold i klagen over Syddjurs Kommunes afgørelse om godkendelse af udstykningen. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17.

Nævnets kompetence

NMK har efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 kun kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, herunder fortolkning af lokalplanbestemmelser. Nævnet kan derimod ikke vurdere, om en afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig, eller tage stilling til spørgsmål om værdiforringelse af ejendomme. Desuden har nævnet ikke kompetence til at behandle spørgsmål efter byggelovgivningen eller vejlovgivningen, herunder beregning af bebyggelsesprocent, sikkerhed på veje eller krav til flugtveje.

Fortolkning af lokalplanens delegationsbestemmelse

NMK vurderede klagerens synspunkt om, at lokalplanens § 4.01 indebar et forbud mod delegation fra byrådet til forvaltningen. Nævnet fastslog, at Planlovens § 15, stk. 2 indeholder en udtømmende opregning af, hvad der kan optages i lokalplanbestemmelser. Da der ikke er hjemmel i denne bestemmelse til at fastsætte regler om en kommunes interne kompetencefordeling, er der ikke grundlag for at fortolke lokalplanens § 4.01 som et delegationsforbud. Nævnet havde desuden ikke kompetence til at vurdere spørgsmål om kommunens interne kompetencefordeling eller om sagens principielle karakter.

Overholdelse af lokalplanens krav til grundstørrelse

NMK konstaterede, at udstykningen i to ejendomme på henholdsvis 700 m² og 782 m² var i overensstemmelse med lokalplanens § 4.01, som fastsætter, at nye parceller ikke må være under 700 m².

Forventningsprincippet

Nævnet fandt, at klagerens forventning om, at der ikke ville blive bygget på den vestlige del af ejendommen, ikke kunne føre til et afslag efter lokalplanens § 4.01.

På baggrund af ovenstående kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Syddjurs Kommunes afgørelse af 12. august 2015.