Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om skiltning, tilsyn og belysning på ejendom i Viby

En nabo til en servicestation i Viby har påklaget Aarhus Kommunes afgørelser af 15. juni 2015, 28. august 2015 og 8. januar 2016 til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen omhandler skiltning, opbevaring, tilsyn og belysning på ejendommen, som er omfattet af Lokalplan nr. 392 – Boligområde ved Jyllands Allé, Rosenvangs Allé og Holmevej i Viby.

Klagerens anbringender

Klageren har fremsat en række anbringender mod kommunens afgørelser:

Vedrørende afgørelsen af 15. juni 2015 (skiltning og opbevaring):

• Afgørelsen er i strid med Planloven § 19, da dispensationen strider mod principperne i Lokalplan nr. 392, herunder planens formåls- og anvendelsesbestemmelser, som tilsigter at bevare området som et åbent-lavt boligområde. Opstilling af reklameskilte, bannere og salgsskabe betragtes som indretning af butik.
• Afgørelsen er i strid med lighedsgrundsætningen, da kommunen har godkendt forhold, der ikke adskiller sig væsentligt fra forhold, der tidligere er givet afslag på.
• Afgørelsen er i strid med Planloven § 20 om naboorientering, idet det er urimeligt at anse orientering for underordnet betydning, når lokalplanen udtrykkeligt forbyder reklamer og skiltning.
• Afgørelsen er i strid med Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, da den de facto også er en afgørelse af klagerens klage af 25. november 2014, og kommunen ikke har givet fornødne oplysninger om hovedhensynene i skønsudøvelsen eller redegjort tilstrækkeligt for sagens faktiske omstændigheder.

Vedrørende afgørelsen af 28. august 2015 (tilsyn):

• Kommunen har overtrådt forvaltningslovens regler om partshøring og Planloven § 20 om naboorientering ved byggetilladelsen af 3. september 1999, hvilket gør tilladelsen ugyldig.
• Kommunen har overtrådt dagældende kommuneplanlovs § 47, stk. 3, ved dispensation af 11. juni 1990.
• Kommunen har overtrådt Planloven § 18 som tilsynsmyndighed og skal foranledige ulovlige forhold lovliggjort.

Vedrørende afgørelsen af 8. januar 2016 (belysning):

• Kommunen har forsømt at inddrage relevante lokalplanbestemmelser, hvilket muliggør, at der ikke tages hensyn til de omboendes interesser.
• Installation af lysreklamer, lysskilte og stærk belysning strider mod lokalplanens principper.

Kommunens udtalelser

Aarhus Kommune har i sine udtalelser afvist klagerens anbringender:

Vedrørende afgørelsen af 15. juni 2015:

• Kommunen har foretaget en konkret vurdering i henhold til lokalplanens kompetencenorm og kommunens retningslinjer og praksis for skiltning. Afgørelsen er truffet på et tilstrækkeligt grundlag og et sagligt skøn.
• Klageren anses ikke for at have den fornødne retlige interesse i sagen, da klageren bor på den anden side af Terp Skovvej og ikke er påvirket i et omfang, der gør klageren klageberettiget.
• Den eksisterende servicestation er lovligt godkendt, og fortsættelse af lovlig benyttelse indebærer ret til modernisering og udvikling. Den tilladte skiltning betragtes som en mindre ajourføring, der ikke kræver dispensation fra lokalplanen eller naboorientering, da det er af underordnet betydning.
• Afgørelsen er i overensstemmelse med lighedsprincippet, da den er baseret på en konkret vurdering af hvert skilt og en samlet helhedsvurdering i tråd med administrativ praksis for lignende servicestationer.
• Der er tale om en lovliggørelsessag over for ejendommens ejer/bruger, ikke en klagesag over for klageren, hvorfor en nærmere begrundelse for godkendt skiltning ikke er påkrævet.

Vedrørende afgørelsen af 8. januar 2016:

• Afgørelsen er truffet med hjemmel i Byggeloven § 6D.
• Kommunen vurderer, at sagen retteligt bør behandles af Statsforvaltningen.

Klagerens supplerende udtalelser

Klageren har fastholdt, at lokalplanen har til hensigt at lade ejendommen overgå til boligformål og søger at ændre den eksisterende anvendelse. Klageren bestrider, at virksomheden er lovligt eksisterende, da dispositionerne er foretaget efter nedrivning og genopførelse i 1999/2000. Klageren mener, at kommunen misforstår lighedsgrundsætningen og at de påklagede dispositioner er udtryk for en generel udvidelse af virksomhedens aktiviteter, der vil medføre øget trafik, parkering og støj, hvilket forbydes i lokalplanen og derfor kræver nabohøring. Klageren anfører endvidere, at kommunens generelle praksis er underordnet de konkrete planbestemmelser, og at byggetilladelsen aldrig kunne være givet, hvis kommunen havde lagt den gældende lokalplan til grund.

Natur- og Miljøklagenævnet har behandlet klagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, hvilket betyder, at nævnet kun kan tage stilling til retlige spørgsmål og ikke til afgørelsens hensigtsmæssighed eller andre skønsmæssige spørgsmål.

Eksisterende lovlig anvendelse

Nævnet bemærker, at en lokalplans retsvirkninger alene vedrører fremtidige dispositioner, og at eksisterende lovlig brug kan fortsætte uanset planens bestemmelser, jf. Planloven § 18. Da virksomheden har været i drift siden 1984, og der er meddelt dispensation til vaskehal i 1990 samt byggetilladelse til genopførelse i 1999, og disse afgørelser ikke blev påklaget inden for klagefristen, kan nævnet ikke prøve forhold vedrørende disse tidligere afgørelser. Klagerens synspunkter vedrørende Aarhus Kommunes tilsynsafgørelse af 28. august 2015 afvises derfor fra realitetsbehandling.

Dispensation til skiltning

Lokalplanens Lokalplan nr. 392 § 7, stk. 1 om skiltning og reklamering er en kompetencenorm, der giver kommunen mulighed for at meddele tilladelse efter en konkret vurdering. Nævnet lægger til grund, at kommunen har meddelt en tilladelse/dispensation i henhold til denne norm. Efter Planloven § 19, stk. 1 kan en kommune dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Nævnet finder, at kommunens afgørelse om dispensation til skiltning og reklamering på ejendommen ikke er i strid med lokalplanens formåls- og anvendelsesbestemmelser og dermed ikke i strid med planens principper. Kommunens skønsmæssige vurdering af, om der skal meddeles tilladelse, kan nævnet ikke efterprøve.

Naboorientering

Kravet om naboorientering efter Planloven § 20, stk. 1 kan fraviges, hvis en forudgående orientering efter kommunens skøn er af underordnet betydning, jf. Planloven § 20, stk. 2. Da der er tale om dispensation til begrænset skiltning og reklamering, finder Natur- og Miljøklagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af, at forudgående orientering af klager var af underordnet betydning. Klagerens anbringender om mulig øget trafik, parkering og støj kan ikke ændre herpå.

Kommunens sagsbehandling

Nævnet finder, at Aarhus Kommunes afgørelse og vurderinger er baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn, og der ses ikke at være inddraget usaglige hensyn. Det forhold, at kommunen har meddelt afslag på dispensation for en del af skiltene, kan ikke føre til, at nævnet ophæver kommunens dispensation til de resterende skilte. Vedrørende klagerens anbringende om manglende begrundelse efter Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, finder nævnet ikke grundlag for at anse kommunens afgørelse af 15. juni 2015 for ugyldig, især henset til begrundelsen i afgørelsen af 28. august 2015 og kommunens uddybende bemærkninger.

Belysning

Lokalplan nr. 392 indeholder ikke bestemmelser om belysning. Kommunens afgørelse af 8. januar 2016 er truffet med hjemmel i Byggeloven § 6D. Natur- og Miljøklagenævnet er ikke kompetent til at behandle spørgsmål vedrørende byggelovens regler, og sagen er efter det oplyste påklaget til Statsforvaltningen som rette myndighed.

Konklusion

På baggrund af ovenstående kan Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Aarhus Kommunes afgørelser af 15. juni 2015, 28. august 2015 og 8. januar 2016 vedrørende skiltning og opbevaring, tilsyn samt belysning på ejendommen.