Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation til nedrivning af bevaringsværdigt stuehus

Sagen omhandler en klage over Esbjerg Kommunes afslag på dispensation til nedrivning af et bevaringsværdigt stuehus og flytning af byggefeltet på en ejendom i St. Darum. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 04.80.07, som er en bevarende lokalplan med det formål at fastholde landsbyens bevaringsværdier. Stuehuset er registreret som bevaringsværdigt med en SAVE-værdi på 3, hvilket indikerer en høj bevaringsværdi.

Klager henvendte sig til kommunen med ønske om nedrivning og opførelse af et nyt stuehus på en anden placering uden for lokalplanområdet. Klager begrundede ønsket med stuehusets dårlige stand, herunder råd, punkterede ruder, manglende isolering og svampeangreb, hvilket gjorde huset uegnet som bolig. Der blev fremsendt fotos og et overslag over renoveringsomkostninger.

Kommunen vejledte klager om ansøgningsprocessen og oplyste, at genopførelse ifølge lokalplanen skulle ske på samme sted som den oprindelige bebyggelse. Esbjerg Kommune meddelte afslag på dispensation, idet det ansøgte stred mod lokalplanens formål om at bevare bygningskvaliteterne og de grønne kiler, som skaber værdifulde kig til de bevaringsværdige bygninger. Kommunen fastholdt, at der var foretaget en konkret vurdering af sagen baseret på det fremsendte materiale.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) behandlede sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet mulighed for at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Nævnet bemærkede, at lokalplanbestemmelser er bindende for borgerne i henhold til Planloven § 18, og at fravigelser kræver dispensation efter Planloven § 19.

Kommunens hjemmel og skønsmæssige vurdering

NMK fastslog, at lokalplanens § 8.1, som forbyder nedrivning eller ændring af bevaringsværdige bygninger uden byrådets tilladelse, er en kompetencenorm. Kommunen havde således hjemmel i planloven til at meddele afslag på nedrivning. Nævnet understregede, at kommunens afslag var baseret på en skønsmæssig vurdering, som nævnet som udgangspunkt ikke kan efterprøve, medmindre der er tale om retlige fejl.

Officialprincippet og sagsoplysning

NMK vurderede, at kommunen havde overholdt almindelige forvaltningsretlige principper, herunder officialprincippet, som pålægger myndigheden at oplyse en sag tilstrækkeligt. Nævnet fandt, at den fremsendte skriftlige ansøgning, fotodokumentation og beskrivelse af stuehusets stand var tilstrækkelig til, at kommunen kunne foretage en konkret og individuel vurdering af ansøgningen. Der er ikke et lovkrav om besigtigelse af en bevaringsværdig ejendom forud for kommunens vurdering.

Sammenligning med tidligere sag

Klagerens henvisning til en tidligere sag (NMK-33-01538) førte ikke til et andet resultat, da nævnet fandt, at de to sager ikke var sammenlignelige. I den tidligere sag var der tale om et afslag på genoptagelse af en sag, hvor kommunen ikke havde kendskab til de faktiske forhold eller forholdt sig til nye oplysninger.

Flytning af byggefelt

NMK tog ikke stilling til spørgsmålet om flytning af byggefeltet, da kommunen havde hjemmel til at afslå nedrivning af stuehuset. Nævnet bemærkede dog, at den ønskede placering af byggefeltet lå uden for lokalplanområdet og dermed ikke var omfattet af lokalplanens retsvirkninger. Nævnet tog ikke stilling til, om der i øvrigt kunne opføres et hus på den ønskede placering i det ikke-lokalplanlagte område.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over Esbjerg Kommunes afgørelse af 9. juli 2015.