Klage over Københavns Kommunes Lokalplan nr. 520 og Kommuneplantillæg nr. 42

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Københavns Kommunes endelige vedtagelse af Lokalplan nr. 520 for [adresse1] og tilhørende Kommuneplantillæg nr. 42. Planerne blev endeligt vedtaget den 28. maj 2015 og offentliggjort den 8. juni 2015. Lokalplanområdet, der er ca. 12.650 m² og ligger i byzone, har til formål at muliggøre opførelse af boliger og en daginstitution, der respekterer områdets karakter mellem [adresse2] og karrébebyggelsen på Amagerbro. Da lokalplanen ikke var i overensstemmelse med kommuneplanen, blev der udarbejdet et kommuneplantillæg.

Klagen fra omboende

Omboende klagede over planvedtagelsen med flere anbringender:

• Kommunen havde ikke foretaget en vurdering af fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjden, med henblik på at tage hensyn til bevaringsværdige helheder og naturinteresser, som krævet af Planloven § 11f, stk. 4, nr. 2.
• Kommunen havde ikke overholdt kravene i Planloven § 16, stk. 3 om visualisering og begrundelse ved bygningshøjder over 8,5 m.
• Bebyggelsen ville medføre en markant visuel påvirkning af boligkvartererne i Amagerbro-området.

Klager udtrykte desuden undren over kommunens skiftende holdning til lokalplanområdets kystnærhed. Oprindeligt angav lokalplanens redegørelsesdel, at området lå i den kystnære del af byzonen, men kommunen ændrede efterfølgende sin vurdering og mente, at området lå uden for denne zone.

Kommunens bemærkninger

Københavns Kommune erkendte, at det var en beklagelig fejl, at lokalplanforslaget oprindeligt angav området som beliggende inden for den kystnære del af byzonen. Kommunen fastholdt, at området faktisk ligger uden for denne zone, og at der derfor ikke var pligt til at redegøre for forholdet til kysten. Kommunen bemærkede endvidere, at Planloven § 11f alene gælder i relation til den lovpligtige revision af kommuneplanen hvert fjerde år, og at redegørelsesteksten i lokalplanforslaget opfyldte kravet i Planloven § 16, stk. 4 til redegørelse og begrundelse for bebyggelse med denne beliggenhed i forhold til kysten.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Københavns Kommunes endelige vedtagelse af Lokalplan nr. 520 og Kommuneplantillæg nr. 42. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1.

Nævnets kompetence

Nævnet kan efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4 kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Nævnet kan derimod ikke vurdere, om indholdet i planen er rimeligt eller hensigtsmæssigt i forhold til naboers eller andres interesser. Ønsket om at opføre centralt beliggende boliger og en daginstitution blev anset for et lovligt planlægningsmæssigt formål.

Proces og ændringer

Planforslagene har været offentligt fremlagt som foreskrevet i Planloven kapitel 6, og indkomne indsigelser og bemærkninger er forelagt borgerrepræsentationen. Nævnet fandt, at de ændringer, kommunen foretog i forbindelse med den endelige vedtagelse af Lokalplan nr. 520 – herunder etablering af tagterrasser og ændring af altandybder – ikke var så omfattende, at der reelt var tale om et helt nyt planforslag. Kommunen var derfor ikke forpligtet til at give klager lejlighed til at udtale sig herom inden den endelige vedtagelse, jf. Planloven § 27, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanens hovedindhold var det samme som det offentliggjorte forslag.

Kystområder

Nævnet præciserede forskellen mellem planlægning i kystnærhedszonen og i den kystnære del af byzonen. Kravene er væsentligt strengere i kystnærhedszonen, jf. Planloven § 5b og Planloven § 16, stk. 3. Byzoner er ikke omfattet af kystnærhedszonens bestemmelser. Ved planlægning i eksisterende byzoner skal der kun redegøres for påvirkningen af de kystnære dele af byzonerne, når bebyggelse og anlæg faktisk påvirker kysten, jf. Planloven § 16, stk. 4. Dette gælder for byggeri, der enten ligger direkte ud til kysten eller indgår i et samspil med kystlandskabet ud fra placering, højde og størrelse.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at lokalplanområdet ligger uden for den kystnære del af byzonen og derfor ikke er omfattet af planlovens regler for kystområder. Nævnet lagde vægt på, at området hverken ligger ud til kysten eller indgår i kystlandskabet, og at der ingen reel påvirkning af kysten er. På baggrund heraf blev Københavns Kommunes Lokalplan nr. 520 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 42 anset for lovligt vedtaget, og klagen blev ikke imødekommet.