Ophævelse af afslag på dispensation til at fjerne beplantningsbælte

Ejeren af en ejendom i Sorø Kommune klagede over kommunens afgørelse af 20. april 2015, der afslog en dispensation til at fjerne et beplantningsbælte. Klageren anførte, at området foran ejendommen i årevis ikke havde haft et afskærmende plantebælte, og at kommunen ikke havde håndhævet lokalplanen konsekvent for tilsvarende forhold ved en naboejendom, hvor der også var givet dispensation til en skiltepylon. Klageren fremhævede desuden, at beplantningsbæltet forringede trafiksikkerheden og medførte økonomiske konsekvenser ved et påbud om genplantning. Klageren ønskede også nævnets stillingtagen til et eventuelt erstatningsansvar for kommunen i forbindelse med vedtagelsen af Lokalplan SK 1 i 2007 og problemer med uautoriseret færdsel over grunden.

Lokalplan SK 1

Ejendommen er omfattet af Lokalplan SK 1, Center- og erhvervsområde ved Norgesvej. Lokalplanens formål er at fastlægge områdets anvendelse til center- og erhvervsformål samt bestemmelser for ubebyggede arealer. Ifølge lokalplanens § 9.5 er der udlagt areal til beplantningsbælte, og § 11.1 fastslår, at ny bebyggelse ikke må tages i brug, før vejareal, fortov, parkeringsarealer og beplantninger er etableret i overensstemmelse med lokalplanen. Det fremgår af redegørelsen, at lokalplanen afløser en tidligere plan og udvider området til at omfatte eksisterende erhvervsbebyggelse. Natur- og Miljøklagenævnet konstaterede via ortofoto, at klagers ejendom har været bebygget i en længere årrække, også før Lokalplan SK 1 blev vedtaget i 2007.

Sagsforløb og kommunens afgørelse

Sagen startede den 2. februar 2015, da Danmarks Naturfredningsforening kontaktede kommunen om det fjernede beplantningsbælte. Klageren søgte dispensation den 11. februar 2015, idet fældningen var sket af sikkerhedsmæssige hensyn til trafikanter og uden kendskab til lokalplanens bestemmelser. Sorø Kommune meddelte den 20. april 2015 afslag på dispensation fra lokalplanens § 9.5 og § 11.1. Kommunen begrundede afslaget med, at beplantningsbæltet bidrager til øget trafiksikkerhed og forhindrer, at arealet anvendes til udstilling eller skiltning, hvilket lokalplanen ikke regulerer tilstrækkeligt uden bæltet. Kommunen pålagde klageren at reetablere beplantningsbæltet senest den 1. december 2015, dog med mulighed for at udelade visse arter.

Kommunens udtalelse

Kommunen fastholdt, at afslaget var nødvendigt for at forhindre uønsket synlighed af virksomheder mod Skælskørvej og for at opretholde områdets grønne og tiltalende udtryk. Kommunen bemærkede, at lokalplanens krav om etablering af beplantning før ibrugtagning var opfyldt, da nybyggeri i området blev taget i brug. Kommunen kunne ikke kræve reetablering af beplantningsbæltet ved en naboejendom, da det var fjernet før lokalplanens vedtagelse og derfor betragtedes som et lovligt eksisterende forhold. Kommunen afviste erstatningsansvar og henviste til, at planlægning som hovedregel er erstatningsfri regulering. Klageren blev desuden underrettet om lokalplanforslaget i 2006, jf. Planloven § 26.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, hvilket giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til, om et afslag på dispensation er rimeligt eller hensigtsmæssigt i forhold til klagers interesser.

Lokalplanens retsvirkninger

Nævnet fastslog, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Dette betyder, at dispositioner i overensstemmelse med planen er umiddelbart tilladt, mens dispositioner i strid med planen kræver dispensation. En lokalplans retsvirkninger vedrører alene fremtidige dispositioner og udløser ingen handlepligter for ejere eller brugere af ejendomme. Eksisterende lovlig brug kan fortsætte uanset planens bestemmelser.

Anvendelse af Planloven § 15

Nævnet henviste til Planloven § 15, stk. 2, nr. 9, som tillader en lokalplan at indeholde bestemmelser om udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder udlæg af arealer til beplantning. Et udlæg til beplantningsbælte betyder, at arealet ikke må anvendes til andre formål, men det indebærer ikke en pligt til at etablere eller opretholde en bestemt beplantning. Nævnet bemærkede, at der som udgangspunkt ikke kan pålægges handlepligter i en lokalplanbestemmelse. Dog kan der med hjemmel i Planloven § 15, stk. 2, nr. 12 fastsættes en bestemmelse, der kræver etablering af et beplantningsbælte, men kun som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse eller ændret anvendelse af et ubebygget areal.

Nævnets vurdering og afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet lagde til grund, at klagers ejendom har været bebygget i en meget lang årrække, også før Lokalplan SK 1 blev vedtaget. På denne baggrund fandt nævnet, at det ikke med hjemmel i lokalplanens § 11.1 – som omhandler etablering af beplantningsbælte før ibrugtagning af ny bebyggelse – kan kræves, at beplantningen reetableres. Dette skyldes, at der er tale om eksisterende erhvervsbebyggelse, som allerede var opført og taget i brug ved lokalplanens vedtagelse. Nævnet bemærkede desuden, at Lokalplan SK 1 ikke indeholder en bestemmelse om bevaring af eksisterende beplantning. Fældning af træerne på klagers ejendom er således ikke reguleret af lokalplanens § 9.5 eller § 11.1.

Da kommunens afgørelse ikke havde hjemmel i planloven, ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Sorø Kommunes afgørelse af 20. april 2015 om afslag på dispensation til at fjerne et beplantningsbælte på ejendommen. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.