Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage indgivet af en advokat på vegne af en klager til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen vedrørte Dragør Kommunes besvarelse af 20. marts 2015 om eventuelle udstykningsmuligheder for ejendommen matr.nr. […1] Store Magleby By, Store Magleby.
Klagerens advokat havde den 20. februar 2015 rettet henvendelse til Dragør Kommune med en anmodning om stillingtagen til, hvorvidt ejendommen kunne udstykkes. Henvendelsen henviste specifikt til Ejendomsavancebeskatningslovens § 8 og Ejendomsavancebeskatningslovens § 9.
Dragør Kommune svarede den 20. marts 2015, at Byplanvedtægt nr. 3 af Store Magleby, som blev vedtaget den 11. marts 1969 og omfatter ejendommen i delområde A, ikke var til hinder for en udstykning. Kommunen henviste til byplanvedtægtens punkt 3, der fastlægger en ret til udstykning under visse vilkår. Kommunen oplyste desuden, at besvarelsen kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i henhold til Planlovens § 58 og medsendte en klagevejledning.
Natur- og Miljøklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Dragør Kommunes besvarelse af 20. marts 2015.
Nævnet lagde til grund, at klagerens henvendelse til kommunen var en forespørgsel om udstykningsmuligheder og ikke en konkret ansøgning om en ønsket udstykning af ejendommen. På denne baggrund vurderede nævnet, at Dragør Kommunes brev af 20. marts 2015 måtte forstås som en vejledende udtalelse om udstykningsmulighederne og ikke som en endelig afgørelse truffet i medfør af planloven.
Nævnet fremhævede, at det er en forudsætning for, at Natur- og Miljøklagenævnet kan behandle en klage, at der er truffet en endelig afgørelse efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4. Det forhold, at kommunen havde anført, at svaret kunne påklages, og at der var medsendt klagevejledning, kunne ikke ændre ved denne vurdering.
Natur- og Miljøklagenævnet afviste derfor at realitetsbehandle klagen, da der ikke var truffet en endelig afgørelse efter planloven. Nævnet bemærkede, at en eventuel fremtidig endelig afgørelse om udstykning af ejendommen vil kunne påklages til nævnet efter gældende regler.
Brøndby KommuneBrøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Ældreministeriet
Advokat [person1] klagede på vegne af [person2] over Hillerød Kommunes afgørelse af 23. oktober 2012, som afviste en ansøgning om udstykning af ejendommen matr.nr. [...1], [...], [adresse1]. Klagen anførte primært, at kommunens afslag manglede hjemmel i byplanvedtægten, da den ikke klart forbød de ønskede udstykninger.
Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt nr. 43 for [...]. Ifølge vedtægtens § 4 må udstykninger kun foretages efter retningslinjer i et kortbilag, og grunde må ikke udstykkes med mindre grundstørrelse end henholdsvis 800 m2, 1200 m2 og 2400 m2.
Sagen har en forhistorie, hvor Retten i Hillerød den 22. november 2011 tilkendegav, at Naturklagenævnets tidligere afgørelse af 9. november 2010 sandsynligvis ville blive erklæret ugyldig. Retten mente, at byplanvedtægten ikke entydigt forbød udstykning uden for de røde retningslinjer i kortbilaget. Dette førte til, at Natur- og Miljøklagenævnet den 26. juni 2012 genoptog sagen og ophævede kommunens tidligere afslag på dispensation, da nævnet fandt, at byplanvedtægtens bestemmelse om udstykning ikke opfyldte kravet om klarhed og præcision.
En arbejdsgruppe har kortlagt barrierer og muligheder for etablering af bofællesskaber og byggefællesskaber med forskellige ejerformer.
Regeringen har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal styrke væksten i landdistrikterne ved at fjerne unødvendige regler og give bedre muligheder for boliger, turisme og klimatilpasning.
På trods af nævnets tidligere afgørelse meddelte Hillerød Kommune den 23. oktober 2012 afslag på udstykning af ejendommen i medfør af byplanvedtægtens § 4. Kommunen var indstillet på at tillade udstykning af én parcel på 2.543 m2, men afviste et nyt forslag fra 7. august 2012, der omfattede udstykning af en privat fællesvej og fire parceller (2.603 m2, 2.501 m2, 2.771 m2 og 3.264 m2). Kommunen begrundede afslaget med, at det nye forslag afveg væsentligt fra det tidligere behandlede forslag, og at udstykning af fire smalle, langstrakte parceller ville bryde væsentligt med byplanvedtægtens intentioner om åben og lav bebyggelse med fritliggende parcelhuse og minimumsgrundstørrelsen på 2.400 m2.
Klager gjorde gældende, at:
Hillerød Kommune fastholdt i sine udtalelser af 1. februar og 8. marts 2013, at udstykning af fire parceller ville kræve dispensation fra gældende byplanvedtægt. Kommunen erkendte, at sagen drejede sig om udstykning og ikke bebyggelse, men fastholdt, at udstykning af fire smalle og langstrakte parceller ville ændre byplanvedtægtens intentioner væsentligt. Kommunen afviste desuden anklagen om usaglig forskelsbehandling, da de ikke var bekendt med lignende tilladelser til grunde af den foreslåede form.
[Lokalrådet] støttede Hillerød Kommunes afslag og fremhævede, at gården var et vartegn for byen, og at dens bygninger indgik som en vigtig del af områdets skønhedsværdi, selvom markerne var fredede, men ikke bygningerne.
Natur- og Miljøklagenævnet afviste at realitetsbehandle en klage over Hillerød Kommunes afgørelse om at give dispensatio...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Slagelse Kommunes afslag på sammenlægning af ejendomme. Klagen blev ...
Læs mere